Håndtering af økonomiske konsekvenser af den nye ferielov

Med denne indstilling skal der tages stilling til håndtering af de indefrosne midler i forbindelse med overgangen til en ny ferielov i Danmark. Pr. 1. september 2020 indføres der samtidighedsferie. Det indebærer, at der indefryses midler svarende til fem ugers ferie for samtlige medarbejdere. Dette udgør for Københavns Kommune inkl. selvejende institutioner og Hovedstadens Beredskab ca. 2 mia. kr.

Københavns Kommune kan enten vælge at beholde de indefrosne midler indtil de skal udbetales til medarbejderne, hvilket sker løbende frem til 2060, eller at indbetale midlerne til fonden Lønmodtagernes Feriemidler.

Da Københavns Kommune har likviditet til at foretage indbetalingen i efteråret 2020, anbefales en samlet indbetaling til Lønmodtagernes Feriemidler.

Da de kommunalt finansierede selvejende institutioner også er omfattet af kommunens indbetaling, er der behov for indledningsvis at indgå en aftale med de selvejende om, at kommunen indbetaler på deres vegne.

Genopbygningen af likviditeten sker ved at forlænge kommunes gældsafdrag til 2031. Endvidere
reduceres forvaltningernes budgetter med 9 mio. kr. årligt som følge af fremtidige lavere udgifter til
udbetaling af feriepenge til fratrådte medarbejdere.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at det godkendes, at der i september 2020, indbetales estimeret 1.762 mio. kr. vedrørende kommunens ansatte, ca. 230 mio. kr. vedrørende ansatte i selvejende institutioner med driftsoverenskomst samt at 38 mio. kr. overføres til Hovedstadens Beredskab til betaling af forpligtelsen,
2. at det godkendes, at forvaltningerne skal indgå aftaler med deres kommunalt finansierede selvejende institutioner om, at kommunen overtager betalingen til Lønmodtagernes Feriemidler,
3. at det godkendes, at 240 mio. kr. i allerede opsparede midler og 45 mio. kr. der allerede er reserveret i kassen finansierer en del af indbetalingen,
4. at det godkendes, at forvaltningernes budgetter reduceres med 9 mio. kr. årligt fra 2021 som følge af lavere udgifter til udbetaling af feriepenge til fratrådte medarbejdere,
5. at det godkendes, at kasseopbygningen på 1.385 mio. kr. sker ved at forlænge gældsafdraget til 2031.

Problemstilling

Der indføres pr. 1. september 2020 en ny ferielov og dermed samtidighedsferie i Danmark. Den nye ferielov betyder, at der fremadrettet optjenes 2,08 feriedage pr. måned, som kan afholdes løbende fra den efterfølgende måned. Forud for dette går en overgangsordning, hvor fem ugers ferie indefryses indtil medarbejderen forlader arbejdsmarkedet.

Ingen medarbejdere får ret til mere ferie set over et helt arbejdsliv. Dermed skal der helt overordnet heller ikke afregnes mere ferie som konsekvens af den nye ferielov set over et helt arbejdsliv. Ferieloven betyder dog, at der sker forskydninger i forhold til, hvornår ferie kan afholdes, og dermed også i forhold til, hvornår kommunens udgifter til betaling af løn under medarbejderes ferie fremover falder. Mekanismen er, at alle nuværende medarbejdere grundlæggende skubber en ferieopsparing foran sig, der udbetales, når medarbejderen går på pension.

Københavns Kommune skal dels tage stilling til, hvornår der indbetales til Lønmodtagernes Feriemidler samt hvordan midlerne skal finansieres.

Ud over kommunens ansattes feriepenge skal der også træffes beslutning om ansatte i de selvejende institutioner, som kommunen har indgået en driftsoverenskomst med, og som dermed indgår i kommunens økonomi. Kommunerne har adgang til at indbetale på vegne af disse formelt eksterne enheder, men dette kræver, at der indgås aftale herom med institutionen.

Desuden skal der træffes beslutning om håndtering af feriepenge i Hovedstadens Beredskab, der ved dannelsen af selskabet ikke fik kompensation for optjente feriepenge fra kommunen, og dermed ikke har likviditet til at foretage en udbetaling af disse midler.

Det samlede beløb estimeres til at udgøre 2.030 mio. kr., jf. tabel 1. 

Tabel 1 – Estimeret betaling (mio. kr)

Den samlede indbetaling kan opgøres 1. september 2020, når lønudbetalingen for august er gennemført.

Løsning

Håndtering af indbetaling

Økonomiforvaltningen har undersøgt forskellige metoder for håndtering af indbetalingen. I det omfang, kommunen vælger selv at beholde midlerne, vil der skulle betales en årlig forrentning svarende til lønudviklingen (pt. 2,4 pct. årligt). Kommunen kan ikke selv forrente de indefrosne midler til denne rente, hvorfor der vil være mest økonomiske fordelagtigt at indbetale midlerne i 2020. Alternativt vil kommunen kunne vælge selv at beholde midlerne og indbetale løbende (i gennemsnit 40-50 mio. kr. årligt), eller betale fx i takt med, at medarbejderne forlader kommunen eller lignende. Ved en senere indbetaling vil nutidsværdien af gælden stige op til 2,9 mia. kr.

Det anbefales, at midlerne afregnes til Lønmodtagernes Feriemidler hurtigst muligt, hvilket vil sige i september 2020, så kommunen ikke skal betale forrentningen. Hertil kommer, at en hurtig afregning vil mindske de administrative omkostninger ved håndteringen af midlerne, da disse ellers ville skulle administreres forventeligt frem til 2060, hvor de sidste omfattede medarbejdere forvente at forlade arbejdsmarkedet.

Særligt vedrørende selvejende institutioner og Hovedstadens Beredskab

Det indstilles, at kommunen overtager forpligtelsen vedr. kommunalt finansierede selvejende institutioner, dvs. selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Økonomiforvaltningen estimerer, at der er tale om ca. 200 organisatoriske enheder, der økonomisk er en del af kommunen, ved at kommunen sætter de økonomiske rammer for aktiviteten i institutionerne, og disse af kommunens budget og regnskab fremgår på samme måde som kommunale enheder. Her kan indbetalingen fremrykkes på samme måde som kommunens egen betaling, idet dette vil være den mest fordelagtige løsning for kommunen. Dette kræver dog, afhængigt af driftsoverenskomsten, at de pågældende forvaltninger indgår aftale med selvejende institutioner herom. Økonomiforvaltningen er i dialog med KL om den praktiske håndtering heraf. Beløbet udgør ca. 230 mio. kr.

Kommunen vil derimod ikke kunne overtage forpligtelsen for de enheder, som alene får et kommunalt tilskud eller hvor kommunen køber en ydelse, fx et antal pladser, da disse ikke økonomisk er del af kommunen og derfor selv skal håndtere indbetalingerne.

Endeligt reserveres 38 mio. kr. til overførsel til Hovedstadens Beredskab, svarende til kommunens andel af selskabet forpligtelse, da denne ikke blev udbetalt i forbindelse med selskabsdannelsen. Hovedstadens Beredskabs bestyrelse forventes at træffe beslutning om håndtering af de indefrosne feriepenge på et møde efter sommerferien.

Den samlede betaling vurderes dermed i alt at udgøre ca. 2.030 mio. kr. og foreslås primært finansieret ved et træk på kommunens likviditet. Kommunen har opsparet likviditet, som er reserveret til allerede besluttede anlægsprojekter. Denne løsning vil medføre, at der efterfølgende er behov for at genopbygge kommunens likviditet. 

Finansiering af indbetaling

Forpligtelsen skal opgøres som 12,5 procent af lønnen i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Dette opgøres på samme måde, som ferie opgøres ved fratrådte medarbejdere. Dvs. at for medarbejdere, der er ansat i en del af perioden, beregnes det ud fra løn og timetal i perioden. På baggrund af løndata for 2019 kan den samlede indbetaling opgøres til 2.030 mio. kr.

Behovet for mellemfinansiering over kassen er 1.385 mio. kr. idet

• 240 mio. kr. vedrører feriepenge for medarbejdere, der fratræder i 2019 og 2020. Beløbet er reserveret i kassen og kan indbetales til fonden.
• 45 mio. kr. er reserveret i den reelle kasse og vedrører budgetbesparelsen på den særlige feriegodtgørelse i 2020, der er lagt i kassen i overførselssagen 2019-2020.
• 360 mio. kr. vil kunne finansieres af forvaltningerne via en årlig budgetreduktion på 9 mio. kr. i 40 år, som følge af fald i udgifterne til udbetaling af feriepenge til fratrådte medarbejdere.

Der er identificeret en varig effektiviseringseffekt vedrørende lønforskel mellem tiltrådte og fratrådte medarbejdere. Den nye ferielov indebærer, at kommunens enheder fremover løbende betaler ferien for nyansatte fra ansættelsens start og ikke som tidligere efter op til 16 måneder senere. Omvendt skal der ikke længere udbetales opsparet ferie fra foregående år, når ansættelsen ophører, men alene fra indeværende år. Dette medfører en besparelse hos forvaltningerne, som på baggrund af løndata fra 2019 kan opgøres til 9 mio. kr. årligt, hvilket over en periode på 40 år svarer til 360 mio. kr. Det indstilles derfor, at forvaltningernes rammer reduceres med 9 mio. kr. årligt, som bruges til at finansiere dele af indbetalingerne.

Det resterende beløb, der skal håndteres, er således på ca. 1.385 mio. kr. Det indstilles, at dette beløb finansieres ved, at det afsatte budget til gældsafdrag, som årligt udgør 202 mio. kr., forlænges til 2031.

Kommunen har pr. ultimo 2019 en ordinær langfristet gæld på ca. 1,2 mia. kr., der forventes at være afdraget i 2024. Modellen indebærer, at gældsafdraget forlænges til 2031, og anvendes til at afdrage den langfristede gæld og genopbygge kassen som følge af feriepengegælden, så kommunens gæld er afdraget helt og kassen genopbygget i 2031. Den konkrete fordeling på de to poster i de enkelte år afhænger af, hvad der er økonomisk mest fordelagtigt.

Tabel 2 – Finansieringsbehov (mio. kr)

Økonomi

Der afsættes bevilling til betaling af kommunens gæld til Lønmodtagernes Feriemidler under styringsområdet overførsler mv. Beløbet er foreløbigt, da det endelige beløb først kan opgøres efter optjeningsfasens udløb, men er beregnet til den del af kommunens betaling, der skal driftsføres som udbetaling til fonden i 2020, dvs. 2.030 mio. kr. fratrukket balanceposterne på ca. 240 mio. kr. svarende til 1.790 mio. kr.

Det foreslås, at der på grund af usikkerheden om det endelige beløb afsættes en bevilling på 1.800 mio. kr., og at det evt. uforbrugte beløb tilbageføres til kassen.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

ØU = Økonomiudvalget

Det bemærkes, at den præcise størrelse af betalingen til fonden og de enkelte finansieringselementer først endeligt kan opgøres efter afslutningen af optjeningsperioden og den efterfølgende lovbestemte fejlrettelsesperiode, hvor kommunens ansatte har mulighed for at forholde sig til egne forhold. Dette kan ske frem til 31. august 2021. Hvis der på denne baggrund sker ændringer i de samlede beløb, tilpasses bevillingerne efterfølgende, og finansieringen hertil tilvejebringes ved forkortelse eller forlængelse af perioden, hvor likviditeten genopbygges.

For de enkelte udvalg medfører modellen, at der ud over den allerede gennemført budgettilpasning ift. sparede udgifter til særlig feriegodtgørelse i 2020 skal foretages en budgettilpasning i årene 2021-2060 på en forholdsmæssig andel af de 9,0 mio. kr. årligt svarende til lønsumsandelen, jf. tabel 1:

Tabel 2. Rammereduktion i forvaltningerne

Rammereduktionen indarbejdes i budgetforslaget for 2021.

Videre proces

Hvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Økonomiforvaltningen sørge for, at der sker afregning med Lønmodtagernes Feriemidler i september 2020.

Dagsordenspunkt 5: Håndtering af økonomiske konsekvenser af den nye ferielov (2020-0073467)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2020

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.