Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2020

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik godkendes, jf. bilag 1,
2. at Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer med tilhørende negativlister godkendes, jf. bilag 2-6.

Problemstilling

Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen over for manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Endvidere har Københavns Kommune en politik for ansvarlige investeringer, der skal sikre, at kommunens midler investeres på en ansvarlig måde.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik.

Løsning

Nedenfor gives først en aktuel status for afkastet fra Københavns Kommunes investeringsforening, i lyset af corona-krisen. Efterfølgende gennemgås Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer. Denne fremgår mere uddybende af bilag 2. De tilhørende negativlister fremgår af bilag 3-6. Derefter gennemgås den finansielle strategi og risikopolitik. Denne er uddybet i bilag 1.

Afkast

Siden 2007 har kommunens investeringsforening givet et samlet afkast på 2 mia. kr. til og med medio maj 2020. Afkastet i investeringsforeningen var i 2019 på 3,96 % svarende til 434 mio. kr.

I 2020 har der ifm. corona-krisen været en meget negativ udvikling på de finansielle markeder, i februar og særligt i marts måned. Alle aktivtyper blev ramt, også danske realkreditobligationer. Afkastet i investeringsforeningen var i 1. kvartal 2020 på -631 mio. kr. Siden har udviklingen stabiliseret sig, og medio maj er afkastet for 2020 på -2,51 % svarende til – 393 mio. kr. Der er tale om et urealiseret tab, idet midlerne fortsat ligger i investeringsforeningen. 

Beholdningen af korte realkreditobligationer på 657 mio. kr. gav i 2019 et afkast på -0,06 % svarende til -0,4 mio. kr. Afkastet på obligationerne skal ses i sammenhæng med kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit, hvor en stor del er med variabel rente, og hvor renten i 2019 har været negativ (stiger renten på gælden, vil renten på obligationerne også stige, hvorfor der er en vis immunitet overfor rentestigninger på gælden, idet renten på gælden modsvares af renten på obligationerne)..

Politik for ansvarlige investeringer

Kommunens finansielle midler skal investeres på en ansvarlig og klimavenlig måde. Politikken for ansvarlige investeringer bygger derfor på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer, herunder bl.a. UN Global Compact.

Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor fossile brændstoffer og virksomheder indenfor tobak.

Københavns Kommune ønsker, at der sker en påvirkning af virksomheder i en ansvarlig retning. Påvirkningen sker via kommunens investeringsforening og eksterne screeningselskaber.

Virksomheder, der ikke kan påvirkes i en ansvarlig retning, og som ikke lever op til Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer, vil blive fravalgt. Københavns Kommune får udarbejdet negativlister hos sin investeringsforening på basis af screening fra uafhængige screeningselskaber. Desuden anvendes ATPs negativliste.

ATPs negativliste er integreret i negativlisten vedr. FN-konventioner m.v. Københavns Kommune får foretaget en særskilt screening af selskaber indenfor fossil energi. Selskaberne fremgår af separat negativliste vedr. fossil energi.

Københavns Kommune ønsker åbenhed om sine negativlister og investeringer, og lægger derfor negativ- og beholdningslister op på kommunens hjemmeside.

Finansiel risikopolitik

Bemyndigelser

Borgerrepræsentationen beslutter evt. optagelse af lån jf. styrelseslovens § 41. Økonomiudvalget fastlægger kommunens finansielle strategi og politik, herunder politik for ansvarlige investeringer.

Økonomiforvaltningen har af Borgerrepræsentationen (senest den 21. november 2019) fået bemyndigelse til bl.a. at:

• Omlægge lån under visse forudsætninger
• Placere likviditet ved aftaleindskud
• Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger
• Købe og sælge obligationer
• Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler

Borgerrepræsentationen har endvidere tidligere godkendt indstilling om, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage kreditter med sikkerhed i obligationer (repo) med op til 2,5 mia. kr., behandlet på Borgerrepræsentationens på møde den 18. juni 2014, punkt 12. Desuden har Københavns Kommune en kassekredit på 4 mia. kr.

Likviditet

Det fremgår af styrelseslovens § 44, at;

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier.

Kommunen vurderes imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år.

Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde:

På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti.

I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler i kommunens investeringsforening, eller der købes af realkreditobligationer (der i perioder med likviditetsbehov kan belånes ved hjælp af repo).

Kommunens likvide midler ultimo 2019 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2018 også anført.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2018 og 2019

 (*) Excl. deponerede indskudsbeviser på 281 mio. kr.

Ultimo 2019 har kommunen en likviditet på 11.094 mio. kr. Det er en stigning på 1.357 mio. kr. i forhold til 2018. Stigningen kan primært henføres til årets regnskabsmæssige resultat.

Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2019 været på 12.678 mio. kr., hvilket svarer til en likviditet pr. indbygger på 20.337 kr. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 7.716 kr. pr. indbygger.

Værdien i kommunens investeringsforening udgør 12.106 mio. kr. pr. 31/12 2019. Heraf udgør 281 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og 11.826 mio. kr. er ”frie” indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet.

Gæld

Københavns Kommune har en politisk målsætning om at nedbringe kommunens almindelige langfristede gæld med 202 mio. kr. om året. Kommunens almindelige langfristede gæld er siden 2014 nedbragt med ca. 1,1 mia. kr. fra 2.357 mio. kr. i 2014 til 1.216 mio. kr. ultimo 2019.

Fra og med 2019 er gæld vedr. byfornyelseslån på 1.637 mio. kr. optaget i balancen som langfristet gæld – tidligere indgik de i kommunens regnskab under hensatte forpligtelser. Desuden betyder indførelse af den ny ferielov med samtidighedsferie, at arbejdsgivere oparbejder en gæld vedr. skyldige feriepenge. For Københavns Kommunes vedkommende udgør denne gæld 613 mio. kr. ultimo 2019.

Den samlede langfristede gæld inkl. byfornyelseslån, feriepenge samt lån til klimasikring udgør 3.492 mio. kr. ultimo 2019. Det estimeres, at den samlede gæld vedr. feriepenge vil udgøre 1.950 mio. kr. pr. 31. august 2020, når det samlede beløb, som skal indefryses, er opgjort.

Indregnes den gæld som kommunens selskaber har, så er den samlede koncerngæld ultimo 2019 på 86.651 mio. kr. Det er en stigning ifht. 2019, hvor koncerngælden var på 72.189 mio. kr. Den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, er vokset fra 48.940 mio. kr. i 2018 til 56.688 mio. kr. i 2019. Stigningen kan primært henføres til større gæld hos Metroselskabet.

Risikobegrænsning vedrørende lån og finansielle instrumenter

Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.

Med hensyn til valuta- og kurs-/renterisiko har Økonomiudvalget tidligere besluttet følgende:

Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro, skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.

Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.

Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet. Pr. 31. december 2019 udgør den variabelt forrentede gæld 55 % af kommunens almindelige langfristede gæld.

Swaps og andre finansielle instrumenter

Der kan under visse betingelse indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps. Pt. har Københavns Kommune ikke swaps eller lignende.

Økonomi

Der er ikke udgifter forbundet med den finansielle strategi og risikopolitik.

Videre proces

Økonomiforvaltningen implementerer politikken, når Økonomiudvalget har godkendt indstillingen.