Kommandocentralen
Kommandocentralen
KbhKom01Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008
J.nr. ØU 177/2008
5. Kommandocentralen
Etablering af en permanent Kommandocentral for
Københavns Kommunes Kriseledelsesorganisation.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Beredskabskommissionen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at nedenstående forslag indgår i den prioritering af kommunens samlede anlægsaktiviteter, som Økonomiudvalget skal behandle i maj måned. Økonomiforvaltningen indstiller, at Beredskabskommissionen over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 2. at der etableres kommandocentral i ejendom som ejes af Københavns Kommune, matr. nr. 1098, Udenbys Vester Kvarter, København, beliggende Enghavevej 82, 2450 København SV. 3. at der gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr. i 2008 under Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, Anlæg, funktion 0.58.95.3 (Redningsberedskab) til anlæg af kommandocentralen. 4. at anlægsbevilling finansieres ved overførsel af 5 mio. kr. i 2008 fra Beredskabskommissionens bevilling, funktion 0.58.95.3 til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, Anlæg, funktion 0.58.95.3 (Redningsberedskab). 5. at driften af kommandocentralen finansieres på Beredskabskommissionens bevilling, funktion 0.58.95.1 (Redningsberedskab) med 0,5 mio. kr. årligt fra 2008 og frem (2008 p/l). Se Beredskabskommissionens beslutning i mødet den 3. april 2008 i det politiske bilag. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkendte "Beredskabsplan for Københavns
Kommune 2006 og Plan for udvikling af området Sikkerhed og beredskab
I "Aftale om budget 2008 for Københavns Kommune" blev der afsat 5 mio. kr. i anlæg til oprettelsen af kommandocentralen og 0,5 mio. kr. årligt i drift fra 2008 og frem. Opgaven er forankret i Københavns Brandvæsen, Sikkerhed & Beredskab. Kommandocentralen skal være etableret i 2008.
Løsning
Anlægsmidlerne skal bl.a. anvendes til at dække udgifter til IT- og teleudstyr, inventar, ombygning og modernisering.
Driftsmidlerne skal bl.a. anvendes til at dække udgifter til leje, indvendig vedligeholdelse, renholdelse og forbrug (elektricitet og varme).
Etablering af en permanent kommandocentral vil sikre, at lokalerne til alle tider er funktionsduelige og umiddelbart anvendelige, og at der vil være tilfredsstillende arbejdsforhold for personerne der indgår i Kriseledelsesorganisationen.
Kommandocentralen
skal således være rammen og fundamentet for, at den samlede kommunale indsats
kan gennemføres effektivt, forsvarligt og koordineret i tæt dialog med
beredskabets øvrige interessenter, herunder især Københavns Politis Kommandostation
(KSN), den lokale beredskabsstab i politikredsen og sundhedsberedskabet.
Sikkerhed & Beredskab har udarbejdet kravspecifikationer for de fysiske rammer i kommandocentralen, herunder ønsker til kommandocentralens placering i umiddelbar nærhed af Københavns Kommunes Rådhus.
Kravspecifikationerne har været drøftet mellem Københavns Brandvæsen og Københavns Ejendomme og har dannet grundlag for valg af mulige l okaliteter.
På baggrund heraf har Københavns Ejendomme foreslået mulige lokaliteter, jf. bilag 1.
Københavns Kommune ejer ejendommen matr. nr. 1098, Udenbys Vester Kvarter, København, beliggende Enghavevej 82, 2450 København SV.
Da lokalerne på Enghavevej 82, 2. sal, 2450 København SV, vurderes som særdeles egnede indgås lejeaftale herom med Københavns Ejendomme i Københavns Kommune.
Ved oprettelse af kommandocentralen på Enghavevej 82, 2. sal, 2450 København SV opnås følgende:
1. Kommandocentralen kan anlægges og driftes inden for den budgetterede ramme.
2. Kommandocentralen kan være etableret og fuld funktionsdygtig senest den 31. december 2008, såfremt beslutning herom træffes af Beredskabskommissionen på mødet primo april 2008.
3. Placering, samlet areal, lokalefordeling og størrelse modsvarer kravspecifikationerne og dermed rammerne for kommunens kriseledelse og krisestyring.
4. Der er p-plads i lukket gård bag lokaliteten, som kan anvendes af medarbejderne i tilfælde af aktivering af Kriseledelsesorganisationen. Ydermere ligger Enghave Station umiddelbart overfor adressen.
5. Kommandocentralen vil derefter modsvare andre hovedstæders kommandocentraler i Skandinavien og London.
6. Kommandocentralen vil indenfor de budgetterede rammer blive udstyret med bl.a. videokonferenceudstyr, som også vil blive installeret på Rådhuset, så kontakten kan opretholdes smidigt, sikkert og afstemt mellem Rådhuset og kommandocentralen.
Økonomi
Økonomiudvalget har på sit møde den 11. marts 2008 (ØU107/2008)
besluttet, at der skal ske en prioritering af anlægsaktiviteterne. Baggrunden
for denne beslutning er, at det af finanslovsaftalen fremgår, at der vil
ske en individuel sanktion over for kommunerne, hvis de overskrider det
budgetterede bruttoanlægsudgiftsniveau for 2008. Da Københavns Kommune har
overførelser på anlægsområdet fra 2007 til 2008 på ca. 1,4 mia. kr., skal
der ske en prioritering af kommunens samlede anlægsaktiviteter, hvis kommunen
skal sikre overholdelse af anlægsbudgettet for 2008. Denne prioritering vil ske
i maj 2008.
Anlæg af kommandocentralen finansieres ved overførsel af 5 mio. kr. i 2008 fra Beredskabskommissionens bevilling, anlæg, funktion 0.58.95.3 til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, funktion 0.58.95.3.
Drift af kommandocentralen finansieres ved Beredskabskommissionens bevilling, rammebelagt drift, funktion 0.58.95.1.
Videre proces
Efter godkendelse i Beredskabskommissionen skal sagen forelægges i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Oversigt over mulige lokaliteter
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Indstillingen blev anbefalet, med bemærkning om at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008. |