Klubhuspavillon og 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej (Kultur- og Fritidsudvalget)
Klubhuspavillon og 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej (Kultur- og Fritidsudvalget)
KbhKom01Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008
J.nr. ØU 91/2008
47. Klubhuspavillon og 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej (Kultur- og Fritidsudvalget)
Det skal besluttes at
igangsætte etableringen af en klubhuspavillon og en 7-mands kunstgræsbane på
Kulbanevej. Den manglende finansiering på 2 mio. kr. skal afsættes.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalget
anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at der etableres
en klubhuspavillon og en 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej for en samlet
anlægssum på 5,9 mio. kr., hvoraf 3,9 mio. kr. allerede er bevilget,
2.
at der overføres
en bevilling på 1,0 mio. kr. fra 2007 til 2008 vedr. Kultur- og
Fritidsudvalgets bevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.1 (Stadion,
idrætsanlæg og svømmehaller), i den udstrækning at der ikke er bevillingsmæssig
dækning for overførslen ved regnskabsaflæggelsen for 2007, finansieres forskellen
indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling i 2008,
3.
at der flyttes en
bevilling i 2008 på 1,0 mio. kr. fra drift til anlæg, Kultur- og Fritidsudvalgets
bevilling, funktion 0.32.31.1 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) til
Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3
(Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller),
4.
at der flyttes en
bevilling på 1,0 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Kultur
og Fritid, funktion 0.32.31.3 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) i
2008 til projekt vedr. Kulbanevej, Kultur- og
Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3
(Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2008,
5.
at der
overføres en bevilling 1,0 mio. kr. fra 2007 til 2008 vedr. projekt
vedr. Kulbanevej, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns
Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller)
(jf. KFU 50/2008 1. at),
6.
at der hermed
anvises finansiering på 2,0 mio. kr. udover de oprindeligt afsatte 3,9 mio.
kr., i alt 5,9 mio. kr. på projekt vedr. Kulbanevej, Kultur- og Fritidsudvalget,
Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og
svømmehaller).
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
Økonomiudvalget konstaterer dog merudgifter på projektet svarende til 50 pct.
af det oprindelige budget. Kultur- og Fritidsudvalget
angiver, at en andel af merudgiften skyldes, at klubhuspavillonen
blev fordyret af den efterfølgende vedtagelse af kunstgræsbanen. Kultur- og
Fritidsudvalget informerede i forbindelse med vedtagelse af kunstgræsbanen
ikke Borgerrepræsentationen om fordyrelsen af klubhuspavillonen. Økonomiudvalget
bemærker på den baggrund, at
Kultur- og
Fritidsudvalget skal sikre, at Borgerrepræsentationen gøres opmærksom på, når
aktuelle beslutninger medfører merudgifter i forbindelse med tidligere
besluttede aktiviteter, og anvise dækning for merudgifterne. Kultur- og Fritidsudvalget
angiver, at den resterende andel af merudgifterne skyldes ekstraudgifter til
jordarbejde m.v. Disse udgifter er dermed ikke budgetteret korrekt. Økonomiudvalget
bemærker, at Kultur- og Fritidsudvalget fremover skal sikre, at der sker
korrekt budgettering af udgifterne herunder udgifter til jordarbejde. Økonomiudvalget bemærker i
øvrigt, at det ikke er normal praksis, at udvalgene sikrer overførsel mellem
budgetår i forbindelse med behandling af enkeltsager, og at Kultur- og Fritidsudvalget
derfor fremover skal sikre sig, at uforbrugte midler søges overført i
forbindelse med de samlede overførselssager. Økonomiudvalget bemærker,
at nærværende indstillingen indgår i den samlede prioritering af anlægsudgifterne
i 2008, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 9. maj. Det forudsættes desuden, at
eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og
Fritidsudvalgets budgetramme." |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har
besluttet, at der skal etableres hhv. en klubhuspavillon (BR 664/05) og en
11-mands kunstgræsbane (BR 67/06) på Kulbanevej. Det er imidlertid ikke muligt
at realisere projektet inden for det afsatte beløb på 3,9 mio. kr. Det vil i
stedet koste 2 mio. kr. mere – i alt 5,9 mio. kr.
Prisstigningen på klubhuspavillonen skyldes primært, at
Borgerrepræsentationen efter
vedtagelsen har besluttet, at der også skal etableres en kunstgræsbane på
Kulbanevej. På udgiftssiden har det medført, 1) at klubhusets placering skal
ændres – og dermed omprojekteres, 2) at klubhuset vil få helårsdrift med krav
om isolering og opvarmning, 3) at pavillonbyggeriet er blevet forsinket – og
udgifterne dermed steget.
Prisstigningen på kunstgræsbanen skyldes primært
ekstraudgifter til jordarbejder, dræn og lysanlæg, da der ikke i forvejen er en
fodboldbane på det areal, hvor kunstgræsbanen skal etableres – modsat
kunstgræsbanerne i f.eks. Tingbjerg Idrætspark, Ryparkens Idrætsanlæg,
Kløvermarken og Valby Idrætspark.
Den 29. marts 2007 besluttede
Kultur- og Fritidsudvalget at lade den samlede restfinansiering indgå i
forhandlingerne om budget 2008 (
Løsning
Siden 2005 er Rikken FC
blevet stillet i udsigt, at klubbens forhold på Kulbanevej vil blive forbedret.
Først og fremmest ved etablering af en klubhuspavillon.
Rikken FC har ca. 100
medlemmer. Heraf er 2/3 under 25 år. Træning og turneringskampe afvikles på den
eksisterende græsbane på Kulbanevej. Til træning møder spillerne enten omklædte
hjemmefra, eller også klæder de om på den nærliggende varmecentral. Til
turneringskampene foregår bad og omklædning i lejede kælderlokaler på Vigerslev
Vænge, hvor Rikken FC også har et klublokale. En del beboere ønsker klubben
opsagt, hvorfor Rikkens fremtidige forhold er uafklarede.
Ud over at forbedre
forholdene for klubbens nuværende medlemmer vil etableringen af et klubhus og
en kunstgræsbane på Kulbanevej give Rikken FC mulighed for at udvikle deres
klub. Samtidig får nærområdets børn og unge mulighed for at spille fodbold året
rundt. Det skal bemærkes, at området omkring Kulbanevej hører til et af de
socialt belastede områder.
For at realisere projektet på
Kulbanevej foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen følgende løsning – der er
aftalt med Rikken FC:
-
Der etableres en
7-mands (frem for en 11-mands) kunstgræsbane på Kulbanevej. Resultaterne af de
indledende jordbundsundersøgelser viste, at det er vanskeligt at fastlægge
forureningsgraden – og dermed omkostningerne til bortkørsel af jord. Ifølge
Miljøkontrollen kan projektet i værste fald blive 1 mio. kr. dyrere. Ved at
etablere en 7-mandsbane og
genindbygge jorden som en jordvold for enden af kunstgræsbanen, mindskes
sandsynligheden for ekstra miljøudgifter betragteligt.
-
Klubhuspavillonen
placeres mellem den nuværende 11-mands græsbane og den kommende 7-mands
kunstgræsbane. Klubhuspavillonen består af 2 grundmoduler á ca. 40 m2.
Det ene modul indeholder 2 omklædningsrum med tilhørende toilet og
brusefaciliteter. Det andet modul indeholder et ca. 32 m2 stor
opholdsrum med køkkenniche. Der er placeret et 8-10 m2 stort
depotrum mellem de to moduler. Derudover er der en overdækket terrasse.
Samlet økonomi
Facilitet Bevilling Udgift Restfi
nansiering
Klubhuspavillon 1,1 mio. kr. 2,1
mio. kr. 1,0 mio. kr.
Kunstgræsbane 2,8 mio.
kr.
3,8 mio. kr. 1,0 mio. kr.
---------------------------------------------------------------------------------------
I alt: 3,9
mio. kr. 5,9 mio. kr. 2,0
mio. kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, at der etableres en klubhuspavillon og en 7-mands kunstgræsbane på
Kulbanevej for en samlet anlægssum på 5,9 mio. kr., hvoraf 3,9 mio. kr.
allerede er bevilget.
Økonomi
Restfinansieringen på 2 mio.
kr. foreslås dækket fra projektet vedrørende minikunstgræsbaner (
Videre proces
Hvis indstillingen tiltrædes,
igangsættes projektet snarest.
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
- Notat til Økonomiforvaltningens
indstilling
1.
Notat af 6.
februar 2008
Carsten Haurum Mads
Kamp Hansen
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Indstillingen blev anbefalet, med bemærkning om at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008. |