Etablering af Humanitært Støttecenter
Etablering af Humanitært Støttecenter
KbhKom01Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008
J.nr. ØU 176/2008
4. Etablering af Humanitært Støttecenter
I budget 2008 er der afsat drifts- og anlægsmidler til etablering og
drift af et Humanitært Støttecenter. På den baggrund skal anlægsprojektet
igangsættes.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Beredskabskommissionen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at nedenstående forslag indgår i den prioritering af kommunens samlede anlægsaktiviteter, som Økonomiudvalget skal behandle i maj måned. Økonomiforvaltningen indstiller, at Beredskabskommissionen over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 3. at anlægsbevillingen finansieres ved overførsel af midler fra Beredskabskommissionens bevilling, redningsberedskabet, anlæg, funktion 0.58.95.3, til Økonomiudvalgets bevilling, Københavns Brandvæsen, funktion 0.58.95.3, 4. at driften finansieres på Beredskabskommissionens bevilling, redningsberedskabet, drift, funktion 0,58.95.1 med 0,8 mio. kr. i 2008 og 0,4 mio. kr. i 2009 og frem. Se Beredskabskommissionens beslutning i mødet den 3. april 2008 i det politiske bilag. |
Problemstilling
Med budget 2008 afsatte Borgerrepræsentationen (BR) 0,6 mio. kr. i 2008 til anlæg af et Humanitært Støttecenter samt 0,8 mio. kr. i 2008 og 0,4 mio. kr. i 2009 og frem til drift.
Oprettelse af
Humanitært Støttecenter (HSC), i tilfælde af en ekstraordinær hændelse eller
katastrofe i København, vil udgøre en facilitet, hvor pårørende og/eller
efterladte, overlevende og andre direkte berørte af hændelsen kan modtage
information og den fornødne støtte og hjælp fra Københavns Kommune, politiet, hospitalsvæsenet
mv. på ét og samme sted. HSC skal danne rammen om og fundamentet for en god og
koordineret service både på tværs af kommunens forvaltninger og på tværs af
alle relevante offentlige myndigheder mv. Samtidig minimeres risikoen for, at
flere løser samme opgaver, og at der opstår udækkede behov hos berørte borgere.
Løsning
Der er udarbejdet en specialplan for
HSC, som iværksættes, når der skal tilvejebringes midlertidige ophold,
indkvartering og humanitær støtte for et større antal personer.
HSC-planen er dimensioneret til at håndtere 10.000 evakuerede personer.
Københavns Kommune vil oprette HSC i op til 6 udpegede lokaliteter. De seks
lokaliteter er:
Grøndal Centeret, KFF |
Hvidkildevej 64, 2400 NV |
Kvartershuset, kulturhus, KFF |
Jemtelandsgade 3, 2300 S |
Valby Hallen og Håndboldhallen, KFF |
Julius Andersens Vej 1-3, 2500 Valby |
Kil devældsskolen |
Bellmansgade 5A |
Peder Lykke Skolen, BUF |
Brydes Allé 25, 2300 Kbh. S |
Tingbjerg Skole, BUF |
Skolesiden 2, 2700 Brønshøj |
I forbindelse med oprettelse af et HSC skal den afsatte
anlægsbevilling i 2008 anvendes til etablering af HSC, herunder køb af
installationer, printere, projektledelse m.m. samt uddannelse af Københavns
Kommunes Kriseledelsesorganisation og uddannelse af medarbejdere fra
Økonomiforvaltningen (borgerservice), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen,
Socialforvaltningen og
De i budget 2008 afsatte driftsmidler skal anvendes til løbende uddannelse af medarbejdere samt vedligeholdelse af pc'er, printere, softwareopdateringer, rådighedsvagt, samt daglige fornødenheder til borgerne m.m.
Økonomi
Det indstilles, at nedenstående forslag indgår i den
prioritering af kommunens samlede anlægsaktiviteter, som Økonomiudvalget skal
behandle i maj måned. Dette skyldes, at Økonomiudvalget på sit
møde den 11. marts 2008 (ØU107/2008) har besluttet, at der skal ske en
prioritering af anlægsaktiviteterne. Baggrunden for Økonomiudvalgets
beslutning er,
at det af finanslovsaftalen fremgår, at der vil ske en individuel sanktion over
for kommunerne, hvis de overskrider det budgetterede bruttoanlægsudgiftsniveau
for 2008. Da Københavns Kommune har overførelser på anlægsområdet fra
2007 til 2008 på ca. 1,4 mia. kr., skal der ske en prioritering af kommunens
samlede anlægsaktiviteter, hvis kommunen skal sikre overholdelse af
anlægsbudgettet for 2008.
Der søges en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. (2008 p/l) i 2008 under Økonomiudvalgets bevilling, funktion 0.58.95.3, til Københavns Brandvæsen til etablering af Humanitært Støttecenter.
Videre proces
Specialplan for HSC blev udarbejdet primo marts 2008, og implementeringen af planen skal herefter igangsættes. De indledende undersøgelser og projekteringer af IT planen er gennemført og afventer igangsætning.
Opsætningen og afprøvningen af IT konceptet vil finde sted i april 2008, og selve oprettelsen af de 5 lokaliteter vil finde sted ved 5 mindre øvelser medio maj 2008. En større øvelse, hvor lokaliteterne afprøves endeligt, vil finde sted i september 2008.
Den sjette lokalitet, Tingbjerg Skole, vil ikke blive oprettet før 2009 pga. omfattende renoverings- og genopbygningsarbejder i 2008.
Specialplan for HSC vil være implementeret og i drift ultimo 2008.
Efter behandling i Beredskabskommissionen vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
BILAG
- Oversigt over politisk behandling
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Indstillingen blev anbefalet, med bemærkning om at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008. |