Mødedato: 09.05.2008, kl. 09:00

Anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på Specialbørnehaven Guldregn (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på Specialbørnehaven Guldregn (Børne- og Ungdomsudvalget)

KbhKom01Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008

 

 


J.nr. ØU 187/2008

 

31. Anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på Specialbørnehaven Guldregn (Børne- og Ungdomsudvalget)

Der skal tages stilling til indretning af eksisterende grupperum og opførelse af skur til opbevaring af udstyr i forbindelse med opnormering på 6 specialpladser i specialbørnehaven "Guldregn".

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der gives en anlægsbevilling på i alt 910.000 kr. til indretning af 6 specialpladser i eksisterende grupperum samt opførelse af skur i tilknytning til eksisterende bygning. Der kan anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets 2008 budget på funktion 5.25.14.3, integrerede institutioner.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på institutionen "Guldregn"gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 30. januar 2008 (sagens bilag 1)."

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at der overføres 360.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, Drift og anlæg, funktion 5.25.14.3 fra Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3.

Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Økonomiforvaltningen skal endvidere bemærke, at nærværende indstilling indgår i den samlede prioritering af anlægsudgifterne i 2008, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 9. maj.

 

Problemstilling

Der er behov for yderligere 6 specialpladser i specialbørnehaven "Guldregn". Eksisterende grupperum i specialbørnehaven benyttes p.t. af den ambulante fysioterapi, der flyttes til et andet lejemål for at give plads til udvidelsen. Grupperummet ønskes herefter indrettet til opnormering for 6 specialpladser. Til specialpladserne knytter sig pladskrævende udstyr, der udløser behov for øget opbevaringsplads.

 

Løsning

Specialbørnehaven "Guldregn" er oprindelig opført til at skulle rumme en børnegruppe mere end institutionen gør i øjeblikket. Det ledige grupperum skal derfor færdigindrettes og monteres til brug for specialpladser. Til brug for opbevaring af den øgede mængde udstyr opnormeringen medfører, opføres og indrettes et skur på 15 m2.

Fysioterapien skal flyttes til et andet lejemål og der er i økonomien indeholdt et afsætningsbeløb til følgeudgifter forbundet hermed.

Pladserne forventes at være i brug sommeren 2008.

 

Økonomi

Den samlede anlægsudgift er opgjort til 910.000 kr., hvoraf der overføres 360.000 kr. til KFU funktion 5.25.14.3. Københavns Ejendomme. Der anvises dækning for udgiften på BUUs budget for 2008, funktion 5.25.14.3 i 2008. Bevillingen er inkl. administrationsbedrag på 2,2%, der er fordelt  med 0,7% til Børne- og Ungdomsforvaltningen og 1,5% til Københavns Ejendomme.

Der anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1

 

Fordeling af anlægsbevilling (KR)

Udvalg

Funktion

2008

KFU

 

360.000

BUU

 

550.000

I alt

 

910.000

 

 

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) i anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU. Herefter fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Høringssvar fra Københavns Ejendomme

 

 

        Else Sommer                                                       Knud Langberg

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008

Indstillingen blev anbefalet, med bemærkning om at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008.

 

 

 

 


 

Til top