Cykelpakke III (Teknik- og Miljøudvalget)
Cykelpakke III (Teknik- og Miljøudvalget)
KbhKom01Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008
J.nr. ØU 71/2008
21. Cykelpakke III (Teknik- og Miljøudvalget)
Der er i budget 2008 afsat
3x25 mio. kr. til forbedring af cyklisternes forhold i 2008-10. I denne
indstilling foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen en udmøntning i form af konkrete
projekter, bl.a. på baggrund af to borgerworkshops.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget
(TMU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),
2.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen efterfølgende forelægger godkendelse af enkeltprojekterne i
Teknik- og Miljøudvalget forud for realiseringen, og at Borgerrepræsentationen
forelægges en ny indstilling, hvis der sker væsentlige ændringer af de enkelte
cykelprojekter (se bilag 1),
3.
at der af
anlægsbevillingen afsættes midler til dækning af omkostninger til projektudvikling,
projektering, udbud og styring af anlægsfasen,
4.
at et eventuelt
indtægtstab ved nedlæggelse af parkeringspladser vil blive dækket af den pulje
i budget 2008, som er afsat hertil,
samt
5.
at cykelpakkens
mindre anlægsprojekter under 5 mio. kr. kan overdrages til udførelse ved
kommunens egen driftsorganisation j
f. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender
sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at
nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets egen budgetramme. Det bemærkes, at en undersøgelse som COWI
A/S gennemfører af niveauet for
styrings- og projekteringsmæssige ydelser i anlægsprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen
frem til ultimo februar 2008, kan give anledning til revurdering af budget
for Cykelpakke III." |
Problemstilling
I forbindelse med
behandlingen af budgettet for 2008, er der afsat 75 mio. kr. til forbedring af
cyklisternes forhold. Anvendelsen af midlerne sker med 25 mio. kr. for hvert af
årene 2008-10.
Forvaltningen afholdt to
workshops i oktober 2007 med det formål at få input til denne indstilling. I
alt ca. 70 borgere og organisations-repræsentanter deltog med idéer til,
hvordan de 75 mio. kr. kan anvendes til at skabe endnu bedre forhold for at
cykle i København. Deltagerne havde stort fokus på cykelstier (flere og
bredere), mulighed for at cykle i fredelige omgivelser samt fjernelse af de
"små sten på vejen", der udgør et irritationsmoment på den daglige cykeltur.
Udover de to workshops danner
også andre kilder grundlag for denne indstilling:
·
Cykelstiprioriteringsplanen
·
Anlægsrækkefølge
for det grønne cykelrutenet (2006)
·
Indsatsplan for
sikker cykeltrafik 2007-2012
·
Tidligere vedtagne
pakker på cykelområdet (35 mio. kr. + 3x25 mio. kr.)
·
Høringsnotat af
19. april 2007 der samler høringssvar fra den tidligere cykelpakke
·
Idéer fra borgere
sendt til TMF indenfor det sidste ½-1 år
·
Inspiration fra
forvaltningens internationale arbejde på cykelområdet
·
Bemærkningerne i
budgetaftalen 2008
LØSning
Denne cykelpakke skal bidrage
til at opfylde de tre "cykelmål" i "Miljømetropolen" og dermed medvirke til at
gøre København til verdens bedste cykelby. Flere skal op på cyklen og
cyklisterne skal føle sig mere trygge i trafikken samtidig med, at det bliver
sikrere at cykle.
Mere sikkerhed og bedre
tryghed er midler til at få flere til at cykle. De to workshops viste desuden,
at mange cyklister også anser bedre fremkommelighed som centralt for kvaliteten
af København som cykelby. Det er bedre fremkommelig bredt forstået, der bliver
efterspurgt, dvs. alt fra vejvisning via mobiltelefon over bedre mulighed for
cykling mod ensretning til bredere cykelstier og flere grønne bølger for
cyklister.
Det afsatte beløb foreslås -
i overskriftsform - anvendt som følger for alle 3 år under ét (bilag 1
indeholder en komplet projektoversigt med uddybende bemærkninger):
Projekter i Cykelpakke III |
Pris, mio. kr. |
Cykelstier ·
Stormgade ·
Jernbane Allé
(fra Vanløse Allé/Herlufholmsvej til Jyllingevej) ·
Reventlowsgade
(fra Istedgade til Vesterbrogade) ·
Bredere
cykelsti Østerbrogade (fra Trianglen til Sortedams Dosseringen) |
22,5 |
Grønne Cykelruter ·
Anlæg
Christianshavnsruten (fra "Holmenbroen" til Kløvermarken) ·
Projektmodning
Svanemølleruten (fra Nordhavn via Svanemøllen til Ryparken st.) |
20,5 |
Ombygning af større kryds mhp. bedre sikkerhed,
tryghed og fremkommelighed ·
Søtorvet ·
Sølvtorvet ·
Krydset
Blegdamsvej / Fredensgade / Tagensvej |
10,5 |
Flere genveje og fjernelse af "små sten" på vejen ·
Genveje;
mulighed for at cykle i parker, mod ensretningen og andre smutveje ·
Små sten;
fjernelse af en række af de mindre irritationsmomenter på den daglige tur |
9,1 |
Cykelparkering ·
Lergravsparken-,
Amagerbro- og Femøren metrostation ·
Svanemøllen
station |
3,6 |
Vejvisning ·
Rejseplanlægger
for cyklister ·
Skiltning af
eksisterende grønne cykelruter |
1,4 |
Øvrige projekter ·
Effektvurderinger
og dokumentation ·
Opgradering af
hjemmeside "cyklernes by" og håndtering af "cykelhenvendelser" ·
Cykelfremmende
kampagner, fx vi cykler til arbejde og "I bike Cph" ·
Cykelbarometre,
pumper og andet "by-inventar" for cyklister |
5,4 |
Projektstyring og myndighedsbehandling |
2,0 |
I alt |
75,0 |
Proces
Et væsentligt input til denne
indstilling er to offentligt annoncerede borgerworkshops afholdt i oktober 2007
specifikt møntet på forslag til "cykelpakke III". I forbindelse med
annonceringen af de to workshops samt på de to workshops blev der gjort
opmærksom på, at det også var muligt at indsende forslag til Teknik- og
Miljøforvaltningen (se bilag 3 for yderligere om de to workshops). På den
baggrund foreslås det, at Cykelpakke III ikke sendes i ekstern høring.
Økonomi
Borgerrepræsentationen har i
budget 2008 afsat yderligere 75 mio. kr. til cykelområdet (Cykelpakke III). De
75 mio. kr. givet til Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme er fordelt med 25
mio. kr. i 2008, 2009 og 2010. De 25 mio. kr. i 2008 ønskes frigivet under
Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Trafik, funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektudvikling samt realisering
af projekter i 2008.
Den videre realisering
forudsætter, at Borgerrepræsentationen vedtager budget 2009 og 2010 med
tilsvarende bevillinger til finansiering af cykelprojekterne (jf. bilag 1). Et
eventuelt indtægtstab ved nedlæggelse af p-pladser vil blive dækket af den
pulje i budget 2008, som er afsat hertil.
Forvaltningen foreslår
endvidere, at cykelpakkens mindre projekter (under 5 mio. kr.) kan overdrages
til udførelse af kommunens driftsorganisation efter regelsættet i den nye
driftsstrategi. Dette skal sikre beskæftigelsen i Center for Veje og en
hurtigere implementering af de små projekter.
Borgerrepræsentationen skal
godkende projektoversigten. Priserne for de enkelte projekter (jf. bilag 1) er
skøn baseret på erfaringspriser fra lignende projekter. De enkelte projekter
eller puljer inkl. gennemarbejdede anlægsoverslag forelægges senere Teknik- og
Miljøudvalget med henblik på godkendelse og frigivelse af midler til de
pågældende projekter.
VIDER
E PROCES
Når sagen har været behandlet i
Teknik- og Miljøudvalget, skal den behandles i Økonomiudvalget og derefter i
Borgerrepræsentationen.
Enkeltprojekterne forelægges
efterfølgende til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.
I forbindelse med
projektudvikling og realisering af de forskellige projekter, vil projekter af
betydning for de enkelte bydele blive drøftet med bl.a. de pågældende
lokaludvalg.
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Komplet
projektoversigt samt prisoverslag fordelt på årene 2008-10
2.
Kortbilag der
viser hvor i byen de foreslåede projekter er placeret
3.
Opsamling på de 2
afholdte borgerworkshops
4.
Miljøvurdering
Pernille Andersen Niels
Tørsløv
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Indstillingen blev anbefalet, med bemærkning om at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008. |