Byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget (Teknik- og Miljøudvalget)
Byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget (Teknik- og Miljøudvalget)
KbhKom01Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008
J.nr. ØU 182/2008
12. Byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget (Teknik- og Miljøudvalget)
Borgerrepræsentationen har den 9. juni 2004 (BR 279/04)
udpeget Keplersgade-karréen til karrevis byfornyelse som led i forberedelse af
områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at det af sbs udarbejdede forslag til
byfornyelsesbeslutning med gennemførelsesprojekt for Keplersgade-karréens
gårdanlæg (bilag 1) vedtages endeligt med den foreslåede ændring om, at indretning
af fælles storskraldrum i porten i Højdevej 5-7 udgår,
2.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen bemyndiges til at forlange baghusene i ejendommene Højdevej
1-3 og Højdevej 5-7 afstået mod erstatning, og
3.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde de til gennemførelsen forbundne
udgifter på netto 13,4 mio. kr. excl. moms.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring: Økonomiudvalget bemærker,
at nærværende indstilling indgår i den samlede prioritering af anlægsudgifterne
i 2008, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 9. maj. Desuden
bemærkes det, at finansieringen afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets
bevilling (Byfornyelse Anlæg), funktion 0.25.15.3 (byfornyelse). |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har i
oktober 2007 (BR 482/07) vedtaget at sende forslag til byfornyelsesbeslutning
for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget i høring,
som sbs som forretningsfører for kommunen har udarbejdet.
Forslaget har været i høring
i perioden den 22. november 2007 til den 17. januar 2008. Det er dette forslag,
der nu skal vedtages endeligt, så det kan gennemføres.
Byfornyelsesbeslutningen
beskriver samtidig, hvordan ejendommene i karréen kan søge om byfornyelsesmidler
til istandsættelse og forbedringer.
Løsning
På baggrund af den i juni
2004 (BR 279/04) trufne beslutning om områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret,
har sbs udarbejdet ét forslag til byfornyelsesbeslutning for
Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for karréens gårdanlæg, jf. vedlagt
bilag 1.
Beboerne har været inddraget
i processen og forslaget har været sendt i offentlig høring i perioden den 22.
november 2007 til den 17. januar 2008. Der er til forslaget i alt indkommet 4
indsigelser, der indeholder flere indsigelsespunkter og kommentarer til
gårdanlæggets indretning. Disse vedlægges med sbs´s bemærkninger som bilag 2.
Et indsigelsespunkt fra
bestyrelsen i Ejerforeningen Højdevej 5-7 vedrører anlæggets indretning af
fælles storskraldrum i ejendommens port. Sbs bemærker, at indretning til
gårdanlægget ændres således, at porten i Højdevej 5-7 udgår som fælles port og
i stedet indrettes anden sted i gårdanlægget.
Et andet indsigelsespunkt er
fra Amagerbrogade 157, 5.th., og vedrører de uoverdækkede cykelskure. Sbs
bemærker, at på baggrund af de midler, der er afsat til anlæg og møblering, har
man prioriteret uoverdækkede cykelskure.
Ejendommen A/B Hveensborg gør
indsigelse mod gårdsammenlægningen, da den ikke er naturlig. Sbs bemærker, at
der i den nye fælles gårdanlæg er taget hensyn til brandredning og der
etableres stor porttelefon mod Keplersgade og passagen istandsættes.
A/B Hveensborg tager
endvidere afstand fra boldbanens placering og indramning. Sbs bemærker, at der
i forbindelse med detailprojekteringen bliver taget stilling til en indramning
af boldbanen, der både tager højde for boldbanens anvendelse og har en
lyddæmpende funktio
n af hensyn til de øvrige aktiviteter i gårdanlægget. De
øvrige kommentarer og bemærkninger til gårdanlæggets indretning fra karréens
beboere, ejere og andelshavere til gårdanlæggets indretning vil sbs tage op i
forbindelse med detailprojekteringen.
A/B Hveensborg gør opmærksom
på fejl i registreringsrapporten. Sbs bemærker, at de ikke finder det relevant
at foretage rettelser i hverken byfornyelsesbeslutningen eller
registreringsrapporten, idet oplysninger på ejendommene er indhentet inden
planlægningsfasen. Der kan efterfølgende være udført arbejder på karréens
ejendomme.
Forvaltningen anbefaler, at
forslaget til byfornyelsesbeslutning med gennemførelsesprojektet godkendes
endeligt af Borgerrepræsentationen med den ændring, at indretning af fælles
storskraldrum i porten i Højdevej 5-7 udgår.
Godkendelsen indebærer, at der nedrives baghuse i ejendommen Højdevej 1-3 og
Højdevej 5-7 for at skabe lys og luft i de nye friarealer. Sbs optager
forhandlingerne med ejeren om nedrivning af baghusene. Hvis der ikke opnås
enighed, vil kommunen ekspropriere baghusene.
Økonomi
Byfornyelsesforslaget med
gennemførelsesprojektet for Keplersgade-karréens gårdanlæg og finansieringen af
udgifterne hertil sker i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1083 af 3. november
2006 om byfornyelse og udvikling af byer.
De samlede rammebelastende
udgifter, der samtidig udgør de refusionsberettigede udgifter, er i alt ca.
13,4 mio. kr. excl. moms. Kommunens andel udgør 6,7 mio. kr. excl. moms. Dertil
kommer ca. 1,7 mio. kr. excl. moms i planlægningsudgifter, som ikke er
refusionsberettigede.
Som følge af lov om
byfornyelse og udvikling af byer er udgifter til planlægning vedrørende
bygningsfornyelse til tilvejebringelse af et administrationsgrundlag ikke
længere refusionsberettiget. I forbindelse med behandlingen af
bygningsfornyelsesbeslutningen for Augustagade-karréen tiltrådte BR den 18.
maj 2006 (BR 135/06), at udgifterne til planlægning af bygningsfornyelsesdelen
også for Keplersgade-karréen skulle afholdes, selvom de ikke er
refusionsberettigede.
Kommunens reelle udgifter til
projektet er således 8,4 mio. kr. excl. moms.
Det skønnes muligt at
indpasse beslutningen i den beløbsramme, der er afsat til byfornyelsesformål i
investeringsoversigten for 2007-2010, konto 025.15.3.
Videre proces
Når byfornyelsesforslaget med
gennemførelsesprojektet er endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen, vil
forhandlinger om overtagelse af baghusene i ejendommene Højdevej 1-3 og
Højdevej 5-7 kunne påbegyndes. Sideløbende vil sbs begynde projekteringen af
gårdanlægget og beboerne vil også blive inddraget i processen. Forvaltningen skal
godkende et prissat projektforslag, licitationsresultat og byggeregnskab.
Der vil i forbindelse med
gennemførelsen af anlægget blive tinglyst en servitut på karréens ejendomme om
fælles gårdanlæg og om ejernes pligt til at indgå i et fælles gårdlaug.
Gårdanlægget forventes
færdigt i februar 2009.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1.
Byfornyelsesforslag
med gennemførelsesprojekt
2.
Notat fra sbs med
indsigelser
3.
Tilgængelighedsvurdering
4.
Miljøvurdering
Hjalte Aaberg Ulrik Winge
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2008
Indstillingen blev anbefalet, med bemærkning om at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008. |