Mødedato: 09.05.2008, kl. 09:00

Klubhuspavillon og 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej (Kultur- og Fritidsudvalget)

Se alle bilag

Klubhuspavillon og 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008

 

ØU 91/2008

 

 

47.                Klubhuspavillon og 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

Det skal besluttes at igangsætte etableringen af en klubhuspavillon og en 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej. Den manglende finansiering på 2 mio. kr. skal afsættes.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der etableres en klubhuspavillon og en 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej for en samlet anlægssum på 5,9 mio. kr., hvoraf 3,9 mio. kr. allerede er bevilget,

2.                  at der overføres en bevilling på 1,0 mio. kr. fra 2007 til 2008 vedr. Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.1 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller), i den udstrækning at der ikke er bevillingsmæssig dækning for overførslen ved regnskabsaflæggelsen for 2007, finansieres forskellen indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling i 2008,

3.                  at der flyttes en bevilling i 2008 på 1,0 mio. kr. fra drift til anlæg, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, funktion 0.32.31.1 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller),

4.                  at der flyttes en bevilling på 1,0 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2008 til projekt vedr. Kulbanevej, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2008,

5.                  at der overføres en bevilling 1,0 mio. kr. fra 2007 til 2008 vedr. projekt vedr. Kulbanevej, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller)  (jf. KFU 50/2008 1. at),

6.                  at der hermed anvises finansiering på 2,0 mio. kr. udover de oprindeligt afsatte 3,9 mio. kr., i alt 5,9 mio. kr. på projekt vedr. Kulbanevej, Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller).

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. Økonomiudvalget konstaterer dog merudgifter på projektet svarende til 50 pct. af det oprindelige budget.

Kultur- og Fritidsudvalget angiver, at en andel af merudgiften skyldes, at klubhuspavillonen blev fordyret af den efterfølgende vedtagelse af kunstgræsbanen. Kultur- og Fritidsudvalget informerede i forbindelse med vedtagelse af kunstgræsbanen ikke Borgerrepræsentationen om fordyrelsen af klubhuspavillonen. Økonomiudvalget bemærker på den baggrund, at Kultur- og Fritidsudvalget skal sikre, at Borgerrepræsentationen gøres opmærksom på, når aktuelle beslutninger medfører merudgifter i forbindelse med tidligere besluttede aktiviteter, og anvise dækning for merudgifterne.

Kultur- og Fritidsudvalget angiver, at den resterende andel af merudgifterne skyldes ekstraudgifter til jordarbejde m.v. Disse udgifter er dermed ikke budgetteret korrekt. Øk onomiudvalget bemærker, at Kultur- og Fritidsudvalget fremover skal sikre, at der sker korrekt budgettering af udgifterne herunder udgifter til jordarbejde.

Økonomiudvalget bemærker i øvrigt, at det ikke er normal praksis, at udvalgene sikrer overførsel mellem budgetår i forbindelse med behandling af enkeltsager, og at Kultur- og Fritidsudvalget derfor fremover skal sikre sig, at uforbrugte midler søges overført i forbindelse med de samlede overførselssager.

 

Økonomiudvalget bemærker, at nærværende indstillingen indgår i den samlede prioritering af anlægsudgifterne i 2008, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 9. maj.        

Det forudsættes desuden, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme."

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal etableres hhv. en klubhuspavillon (BR 664/05) og en 11-mands kunstgræsbane (BR 67/06) på Kulbanevej. Det er imidlertid ikke muligt at realisere projektet inden for det afsatte beløb på 3,9 mio. kr. Det vil i stedet koste 2 mio. kr. mere – i alt 5,9 mio. kr.

Prisstigningen på klubhuspavillonen skyldes primært, at Borgerrepræsentationen efter vedtagelsen har besluttet, at der også skal etableres en kunstgræsbane på Kulbanevej. På udgiftssiden har det medført, 1) at klubhusets placering skal ændres – og dermed omprojekteres, 2) at klubhuset vil få helårsdrift med krav om isolering og opvarmning, 3) at pavillonbyggeriet er blevet forsinket – og udgifterne dermed steget.

Prisstigningen på kunstgræsbanen skyldes primært ekstraudgifter til jordarbejder, dræn og lysanlæg, da der ikke i forvejen er en fodboldbane på det areal, hvor kunstgræsbanen skal etableres – modsat kunstgræsbanerne i f.eks. Tingbjerg Idrætspark, Ryparkens Idrætsanlæg, Kløvermarken og Valby Idrætspark.

Den 29. marts 2007 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at lade den samlede restfinansiering indgå i forhandlingerne om budget 2008 (KFU 186/2007). Der blev imidlertid ikke afsat midler til projekterne på Kulbanevej i budget 2008.

 

Løsning

Siden 2005 er Rikken FC blevet stillet i udsigt, at klubbens forhold på Kulbanevej vil blive forbedret. Først og fremmest ved etablering af en klubhuspavillon.

Rikken FC har ca. 100 medlemmer. Heraf er 2/3 under 25 år. Træning og turneringskampe afvikles på den eksisterende græsbane på Kulbanevej. Til træning møder spillerne enten omklædte hjemmefra, eller også klæder de om på den nærliggende varmecentral. Til turneringskampene foregår bad og omklædning i lejede kælderlokaler på Vigerslev Vænge, hvor Rikken FC også har et klublokale. En del beboere ønsker klubben opsagt, hvorfor Rikkens fremtidige forhold er uafklarede.

Ud over at forbedre forholdene for klubbens nuværende medlemmer vil etableringen af et klubhus og en kunstgræsbane på Kulbanevej give Rikken FC mulighed for at udvikle deres klub. Samtidig får nærområdets børn og unge mulighed for at spille fodbold året rundt. Det skal bemærkes, at området omkring Kulbanevej hører til et af de socialt belastede områder.

For at realisere projektet på Kulbanevej foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen følgende løsning – der er aftalt med Rikken FC:

-                     Der etableres en 7-mands (frem for en 11-mands) kunstgræsbane på Kulbanevej. Resultaterne af de indledende jordbundsundersøgelser viste, at det er vanskeligt at fastlægge forureningsgraden – og dermed omkostningerne til bortkørsel af jord. Ifølge Miljøkontrollen kan projektet i værste fald blive 1 mio. kr. dyrere. Ved at etablere en 7-mandsbane og genindbygge jorden som en jordvold for enden af kunstgræsbanen, mindskes sandsynligheden for ekstra miljøudgifter betragteligt.

-                     Klubhuspavillonen placeres mellem den nuværende 11-mands græsbane og den kommende 7-mands kunstgræsbane. Klubhuspavillonen består af 2 grundmoduler á ca. 40 m2. Det ene modul indeholder 2 omklædningsrum med tilhørende toilet og brusefaciliteter. Det andet modul indeholder et ca. 32 m2 stor opholdsrum med køkkenniche. Der er placeret et 8-10 m2 stort depotrum mellem de to moduler. Derudover er der en overdækket terrasse.

Samlet økonomi
Facilitet                              Bevilling           Udgift           Restfinansiering
Klubhuspavillon                    1,1 mio. kr.       2,1 mio. kr.     1,0 mio. kr.
Kunstgræsbane                    2,8 mio. kr.       3,8 mio. kr.     1,0 mio. kr.
---------------------------------------------------------------------------------------

I alt:                                   3,9 mio. kr.       5,9 mio. kr.     2,0 mio. kr.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at der etableres en klubhuspavillon og en 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej for en samlet anlægssum på 5,9 mio. kr., hvoraf 3,9 mio. kr. allerede er bevilget.

 

Økonomi

Restfinansieringen på 2 mio. kr. foreslås dækket fra projektet vedrørende minikunstgræsbaner (KFU 482/2007) og fra regnskabet 2007 (KFU 476/2007) i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 1. november (KFU 478/2007).

 

Videre proces

Hvis indstillingen tiltrædes, igangsættes projektet snarest.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

-          Notat til Økonomiforvaltningens indstilling

 

1.                  Notat af 6. februar 2008

 

 

Carsten Haurum                                                              Mads Kamp Hansen

 

 

Til top