Mødedato: 09.05.2008, kl. 09:00

Anlægsbevilling til projektering af udvidelse af fritidshjemmet Universet (Børme- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Anlægsbevilling til projektering af udvidelse af fritidshjemmet Universet (Børme- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008

 

ØU 186/2008

 

 

33.                Anlægsbevilling til projektering af udvidelse af fritidshjemmet Universet (Børm e- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. til nybyggeri til udvidelse af fritidshjemmet Universet på Nørrebro.

 

IndstILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der gives en bevilling på i alt 12,5 mio. kr. til opførelse af nyt fritidshjem som udvidelse af fritidshjemmet Universet. Der anvises dækning for udgiften inden for BUUs budget for 2008. Af de 12,5 mio. kr. overføres 12 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen følgende bemærkninger har til sagen anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. til nybyggeri til udvidelse af Fritidshjemmet Universet:

 

Lokale og Anlægsfonden har udenfor denne bevilling bevilget et etableringstilskud på 3,1 mio. kr. til indretning af stueetage og evt. aktivitet på taget. Etableringstilskuddet er ydet med det forbehold, at det støttede byggeri ikke uden Lokale og Anlægsfondens samtykke, må overdrages til andre eller udlejes til 3. mand. Etableringstilskuddet skal således ved ejerskifte, udlejning eller ved ændringer af projektets formål eller fysiske udformning, tilbagebetales medmindre Fonden på forhånd har samtykket. Denne tilbagebetalings-forpligtigelse reduceres med 1/10 årligt og bortfalder således 10 år fra tidspunkt for projektets ibrugtagning.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen forudsætter, at såfremt tilbagebetalings-forpligtelsen bliver aktuel, vil denne for så vidt angår en salgs-situation, blive afholdt af den samlede købesum, og for så vidt angår udleje til 3. mand eller ændringer af projektets formål eller fysiske udformning, blive afholdt af den forvaltning der udlejer arealet.

 

Herudover har Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger til sagen. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 27. februar 2008 (sagens bilag 1)."

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at der gives en anlægsbevilling i 2008 på 8,1 mio. kr. og en anlægsbevilling i 2009 på 4,4 mio. kr. Der overføres 8 mio. kr. i 2008 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, Drift og anlæg, funktion 5.25.15.3 fra Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.15.3. I 2009 opskrives Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme, bevilling Københavns Ejendomme, Drift og anlæg, med 4 mio. kr. og Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme, bevilling Anlæg, nedskrives tilsvarende.

Økonomiudvalget har derudover ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Økonomiforvaltningen skal endvidere bemærke, at nærværende indstilling indgår i den samlede prioritering af anlægsudgifterne i 2008, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 9. maj

 

Problemstilling

BR godkendte den 13. juni 2007 en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projektering af en ny selvstændig beliggende bygning til udvidelse af fritidshjemmet Universet. Der har været afholdt licitation og den samlede ramme på 13,5 mio. kr. kan fastholdes. Til gennemførelse af nybyggeriet søges en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr., hvilket muliggør at intentionerne for antallet af skoletilknyttede fritidshjemsgrupper til Guldberg Skole kan opfyldes.

 

Løsning

Fritidshjemmet Universet indrettes med i alt 220 pladser svarende til 10 grupper. Den nye bygning vil rumme ca. 3 grupper (75 børn).

 

I Helhedsplanen blev det anvist at etablere en ny bygning til de manglende fritidshjemsgrupper på den nærliggende bemandede legeplads uden for skolens område. Den eksisterende pavillonbygning fjernes og genbruges om muligt andet sted i lokalområdet. Der har været foretaget en byrumsanalyse for at sikre den optimale placering af bygningen med henblik på, at der bliver så meget friareal til leg og ophold i området. Den løsning, der er valgt i samarbejde med Styregruppen for områdefornyelsen og fritidshjemmet, er en bygning placeret på søjler med fritidshjemmet placeret på 1. sal, således at arealet under bygningen og oven på bygningen er et potentielt friareal. Bygningen er derved med til at skabe en såkaldt plusløsning ved at tilføre friareal til området.

 

Der pågår en områdefornyelse af byrummet omkring Sjællandsgades Skole bl.a. med henblik på at forbedre de fysiske omgivelse ved Simeons Kirke, Sjællandsgades Bad, skole, bold- og legearealet og den bemandede legeplads.

Styregruppen har ansøgt Lokale- og Anlægsfonden (LOA) om økonomiske midler til områdefornyelsen, herunder til at etablere faciliteter i stueplan under fritidshjemmet og på taget af bygningen.

LOA oplyser, at der er bevilget 4,7 mio. kr. til et visionært byrumsprojekt ved Guldberg Skole. Styregruppen har efterfølgende tilkendegivet, at der til etablering af faciliteter i stueplan og på taget af bygningen tildeles 3,4 mio. kr. ex. rådgiverhonorar. Faciliteterne i stueplan og på taget kan bruges af lokalområdets beboere og brugere og kan blive til glæde for alle herunder skole, fritidshjem samt de børn, der anvender den bemandede legeplads. Dette projekt gennemføres sideløbende med etablering af fritidshjemmet.

Sagen har været miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Sagen har været i høring i Københavns Ejendomme, jf. bilag 1. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.   

 

Økonomi

Den samlede anlægsramme for det nye fritidshjem er 13,5 mio. kr.  Der søges nu om en anlægsbevilling til gennemførelsen. Anlægsbevillingen udgør 12,5 mio. kr. Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2008, konto 5.25.15.3 rådighedsbeløb for fritidshjem. Af den samlede anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. overføres 12 mio. kr. til Københavns Ejendomme. De 12,5 mio. kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt med 1,5% til Københavns Ejendomme og 0,7% til BUF.

 

 

Anlægsmidler i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

2008

2009

Total

KFU

Folkeskole 3.01.3

8.000

4.000

12.000

 

KFU i alt

8.000

4.000

12.000

 

Folkeskole 3.01.3

 

 

 

BUU

BUU i alt

   100

   400

     500

 

I alt

8.100

4.400

12.500

 

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af KFU i bevillinger vedr. anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU. Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Høringssvar fra Københavns Ejendomme

 

 

         Else Sommer                                     Knud Langberg

 

 

Til top