Søruten - fælles gang- og cykelvej langs søerne (Teknik- og Miljøudvalget)
Søruten - fælles gang- og cykelvej langs søerne (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde fredag den 9. maj 2008
ØU 202/2008
20. Søruten - fælles gang- og cykelvej langs søerne (Teknik- og Miljøudvalget)
Der skal træffes beslutning om en anlægsbevilling på
6,5 mio. kr. til hovedprojektering, udbud og anlæg af en fælles gang- og
cykelvej langs den vestlige side af søerne.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget (TMU)
anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),
1.
at der for at kunne realisere projektforslaget nedlægges 108
parkeringspladser i Indre By, når der i området er etableret parkeringspladser
i konstruktion, jf. kommunens parkeringsstrategi,
2.
at anlægsopgaven kan overdrages til kommunens egen driftsorganisation.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget,
3.
at Teknik- og Miljøforvaltningen indgår aftale om anlæg af en fælles
gang- og cykelvej langs søerne.
Problemstilling
I forbindelse med ønsket om
etablering af en cykelvej langs den vestlige side af søerne blev der afholdt
borgerdialog fra 1. september til den 8. oktober 2006. Hovedtrækkene i de
synspunkter, der kom frem i borgerdialogen, var en udbredt bekymring for
cyklisternes hastighed og områdets rekreative værdi. På BR's møde den 25. januar
2007 (BR19/07) blev det derfor besluttet, at der skulle udarbejdes et nyt
projektforslag for en fælles gang- og cykelvej, der tager højde for ovennævnte.
Løsning
Forvaltningen har nu
udarbejdet projektforslag til en fælles gang- og cykelvej langs søerne (jf.
bilag 1-4). For at bevare naturen og den rekreative værdi mest muligt, holdes
den nye gang- og cykelvej inden for grænserne af den øvre sti.
Projektforslag omfatter ny
belægning og fjernelse af eksisterende bomme samt ændring af skiltningen på
hele strækningen mellem Østerbrogade og Gl. Kongevej. For at nedsætte
hastigheden for cyklisterne etableres der fartdæmpere i form af "et sæt
rumlestriber" med
For at give plads til en
fælles gang- og cykelvej hele vejen langs søerne, videreføres den øvre sti ud
på lokalgaderne langs Peblinge- og Sortedam-søerne. Udvidelsen sker på eksisterende
parkeringsareal og der nedlægges 108 parkeringspladser i Blå Zone. For at
forhindre biler i at parkere på overgangen mellem kørebanen og den nye gang- og
cyklevej vil der ske en videre bearbejdning af "skillerabatten".
Projektet omfatter ikke ændringer
af ramper ved Gl. Kongevej og Kampmannsgade, ændring af forholdene i krydset
Gyldenløvesgade/Rosenørns Allé/Åboulevarden eller forbedringer af
tilgængelighedsforhold uden for stien.
Borgerne orienteres om
projektforslaget via kommunens hjemmeside samt via annoncerer i de lokale
aviser. De borgere som har direkte udgang til den øvre sti får sendt et brev
til orientering. På udvalgsmødet orie
nteres udvalget om, hvorvidt der er kommet
reaktioner på offentliggørelsen af projektforslaget og i hvilket omfang.
For at vurdere om
udformningen af den fælles gang- og cykelvej er tilstrækkelig
adfærdsregulerende, evalueres strækningen efter et år.
Økonomi
Søruten indgår i 35 mio.
kr.-puljen og forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 6,5
mio. kr. i 2008 på TMF´s anlægsramme Center for Anlæg og Udbud, funktion
2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til hovedprojektering og
anlæg af en fælles gang- og cykelvej langs søerne.
Med nedlæggelse af 108
parkeringspladser mister kommunen en årlig indtægt på 570.024 kr., som
finansieres af P-puljen. Herefter vil andelen af uforbrugte midler i P-puljen
være 6.419.468 kr. (jf. bilag 6).
En fælles gang- og cyklevej
forventes at øge forvaltningens driftsudgifter med 275.000 kr. om året. Udgiften
dækkes af den eksisterende driftsramme.
Økonomiudvalgets
beslutning om aftalestop
Dette projekt er omfattet af
ØU's beslutning af 11. marts 2008 om, at indgåelse af bindende kontrakter for anlægsvirksomhed,
hvor udgiften overstiger 5 mio. kr., kræver ØU's særskilte godkendelse (ØU
107/08).
TMF indstiller, at TMU
anbefaler overfor ØU, at der tillades indgået aftale om anlæg af en fælles
gang- og cykelvejl langs søerne. Dette med udgangspunkt i, at der er skabt en
forventning om, at projektet gennemføres i år.
Videre proces
Sagen forelægges ØU og BR
efter behandlingen i TMU. Anlægsarbejdet forventes at være afsluttet i august
2008.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1.
Oversigtsplan
2.
Visualisering af
strækning langs Peblinge/Sortedam Dossering, hvor der ikke er lokalgader
3.
Visualisering af
strækning langs Sortedam Dossering, hvor der er lokalgader
4.
Visualisering af
strækning langs Svineryggen
5.
Principtegning på
fartdæmper og langs lokalgade
6.
Notat om
nedlæggelse af parkeringspladser
Hjalte Aaberg Torben
Gleesborg