Ændringsforslag til kommuneplan 2005
Ændringsforslag til kommuneplan 2005
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 9. maj 2006
J.nr. ØU 159/2006
9. Ændringsforslag til kommuneplan 2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Borgerrepræsentationen - på baggrund af den foretagne supplerende høring om ændring af rammerne for dele af et industriområde (J1) mellem Ved Amagerbanen og Amager Strandvej – beslutter at fastholde hele områdets status som industriområde (J1).
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 9. marts 2006 Økonomiudvalgets indstilling om at udsende et forslag til ændring af Kommuneplan 2005 for nogle ejendomme i et større industriområde (J1) mellem Ved Amagerbanen og Amager Strandvej i supplerende høring, jf. Planlovens § 27, stk. 3.
Høringen har fundet sted mellem den 13. og den 27. marts 2006. Der er
indkommet 8 bemærkninger til forslaget. I fem af henvendelserne ønskes
C1-området udvidet til også at omfatte øvrige ejendomme i J1-området. I to af
henvendelserne ønskes området fastholdt som J1-område. I d
en sidste henvendelse
tiltrædes, at de 5 ejendomme ændrer anvendelse men med begrænsninger i
etageantal og med parkering på egen grund.
Samtlige henvendelser er refereret og kommenteret i bilag 1.
I forbindelse med sagen har forvaltningen vurderet på det fremtidige
behov for institutions- og skoleudbygning, såfremt der skal ske ændringer i anvendelsen
og i tidsrækkefølgen for hele J1-området.
Området må i den forbindelse ses i sammenhæng med de øvrige industriområder
på denne del af Østamager, hvor omdannelsen delvist er placeret i 1. del af
planperioden.
Konklusionen på disse overvejelser er, at en samlet udbygning og ændret
anvendelse af industriområderne vil have til konsekvens, at der skal opføres i
hvert fald to-tre nye børneinstitutioner og en ny folkeskole for at kunne
servicere det forventede børnetal i områderne.
Forvaltningens anbefaling
på denne baggrund er, at forslaget om ejendommenes ændrede kommuneplanmæssige
status - fra J1-område (industri) til C1*-område (boliger og serviceerhverv med
en særlig bemærkning om maksimal bebyggelsesprocent på 90) – ikke vedtages.
Hele området kan herefter indgå som J1-område i det forslag til samlet revision af tidsrækkefølgen i Kommuneplan 2005, som Borgerrepræsentationen har besluttet skulle finde sted, og som er under forberedelse i Økonomiforvaltningen, hvorved bemærkes, at området ikke på nuværende tidspunkt og med de foreliggende oplysninger forventes foreslået fremrykket i den forbindelse.