Skole- og institutionsstruktur i Ørestad (Børne- og Ungdomsudvalget)
Skole- og institutionsstruktur i Ørestad (Børne- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 9. maj 2006
J.nr. ØU 151/2006
5. Skole- og institutionsstruktur i Ørestad (Børne- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Børne- og Ungdomsudvalget,
at forslag om, at den fremtidige skole- og
institutionsstruktur i Ørestad udgør et organisatorisk hele omfattende tre
skoleenheder med forskellig profil godkendes som grundlag for den videre
planlægning
at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen, at en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2006 til det
videre planlægningsarbejde godkendes, idet der anvises kassemæss
ig dækning på
Børne- og Ungdomsudvalgets budget i 2006 konto 3.01.3 Folkeskoler anlæg
at der iværksættes en konkurrence om
udarbejdelse af en helhedsplan for indpasning af skolebyggeri i sammenhæng
med en boligkarré i Ørestad City (et samlet ressourcebevidst byggeri)
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006
Indstillingen første "at" blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:
|
For |
Imod |
Undlod |
Jan Andreasen, A |
X |
|
|
Jette Bergenholz Bautrup,
A |
|
|
|
Jesper Christensen, A |
|
|
|
Lars Rasmussen, A |
X |
|
|
Kasper Johansen, B |
|
|
|
Majbritt Mamsen, C |
X |
|
|
Bo Asmus Kjeldgaard, F |
X |
|
|
Ninna Thomsen, F |
X |
|
|
Louise Frevert, O |
|
|
|
Pia Allerslev, V |
X |
|
|
Khaled Mustapha, Ø |
|
X |
|
RESULTAT |
6 |
1 |
|
Indstillingens andet og tredje at blev godkendt uden afstemning.
Khaled Mustapha (Ø) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Enhedslisten er dybt betænkelig ved etablering af en skolekoncern i stedet for tre selvstændige skoler og selvstændige fritidsinstitutioner."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
I den forbindelse skal udviklingen i antallet af skolesøgende børn i Ørestad vurderes nærmere på baggrund af den nyeste viden om indflytningsmønstrene i de nye bydele.
Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til indstillingen".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2006
Anbefalet.
Mikkel Warming (Ø) videreførte Enhedslistens protokolbemærkning fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalgs behandling af forslag til justering af Børneplanens skole- og fritidsdel vedtog udvalget i mødet den 2. marts 2005:
"At der iværksættes et
planlægningsarbejde vedrørende Ørestad herunder, at der udarbejdes et forslag
om en samlet skole- og institutionsstruktur i Ørestad med belysning af
muligheden for skolebyggeri i tilknytning til ressourcebevidst byggeri."
I "Forslag til
fremtidig skole- og institutionsstruktur i Ørestad" foreslås, at der opereres
med etablering af en organisatorisk samlet skole- og institutionsstruktur,
fordelt på tre lokalt forankrede enheder. De tre skoleenheder foreslås
placeret i hvert af de større boligområder i Ørestad med hver sin profil, som
dels gensidigt supplerer hinanden, og dels i det arkitektoniske udtryk, indretning
og funktioner afspejler profilen: Ørestad Syd – Idræt, sundhed og bevægelse,
Ørestad City – Science, Amager Fælled Bykvarter – Praktisk/æstetisk.
Forslaget blev
forelagt det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg i mødet den 14. december 2005,
og det blev besluttet at sende forslaget til høring i Fællesrådet for Folkeskolen
og Det Fællespædagogiske Råd.
På denne baggrund indstilles, at det foreliggende forslag om den fremtidige skole- og institutionsstruktur i Ørestad med tre bygningsmæssige skoleenheder med forskellig profil i et organisatorisk hele godkendes som grundlag for den videre planlægning. Det indstilles endvidere, at der godkendes en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2006 til det videre planlægningsarbejde, og at der iværksættes en konkurrence om udarbejdelse af en helhedsplan for indpasning af skolebyggeri i sammenhæng med en boligkarré i Ørestad City (et samlet ressourcebevidst byggeri).