Mødedato: 09.05.2006, kl. 15:15

Medlemsforslag fra Enhedslisten om "at Københavns Kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at få mulighed for at lave forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger."

Medlemsforslag fra Enhedslisten om "at Københavns Kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at få mulighed for at lave forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger."

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. maj 2006

 

 


J.nr. ØU 142/2006

 

3. Medlemsforslag fra Enhedslisten om "at Københavns Kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at få mulighed for at lave forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger."

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at der ikke rettes henvendelse til beskæftigelsesministeren.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2006

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at Københavns Kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at få mulighed for at lave forsøg med ekstraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger, jf. Enhedslistens oprindelige medlemsforslag (BR 606/05).

Økonomiudvalget stemte om ændringsforslaget.

For stemte 1 medlem: Ø

Imod stemte 12 medlemmer: A, B, C, F, O og V

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

Udvalget anbefalede herefter indstillingen overfor Borgerrepræsentationen.

 

Socialistisk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført protokollen:

" SF mener, at regeringen i stedet bør sikre kommunerne en bedre økonomi, så der kan oprettes flere ordinære stillinger."

 

 

Behand ling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Enhedslistens gruppe har stillet følgende medlemsforslag (BR 606/05):

Københavns kommune retter henvendelse til beskæftigelsesministeren, med henblik på at få mulighed for at lave et forsøg med extraordinær ansættelse af ledige i ordinære stillinger, med en medfinansiering fra staten, idet det stort set er gratis at ansætte arbejdsløse. Flere ansatte vil betyde bedre velfærd for borgerne og bedre arbejdsmiljø for alle ansatte.

 

Medlemsforslaget blev på mødet den 3. november 2005 i Borgerrepræsentationen henvist til Økonomiudvalget.

 

Tilsvarende forslag er tidligere fremsat af Enhedslisten, dels i Odense Byråd, dels i Folketinget.

 

Det må på baggrund af den politiske modvilje i Folketinget forventes, at en henvendelse til beskæftigelsesministeren ikke vil medføre de lovændringer, der er nødvendige for, at forslaget kan gennemføres.

 

 


 

Til top