Mødedato: 09.05.2006, kl. 15:15

Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for samling af visse af kommunens opgaver i et koncernservicefællesskab

Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for samling af visse af kommunens opgaver i et koncernservicefællesskab

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. maj 2006

 

 


J.nr. ØU 141/2006

 

2. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for samling af visse af kommunens opgaver i et koncernservicefællesskab

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget:

 

At Økonomiudvalget godkender nedenstående kommissorium for arbejdet med at analysere potentialet for et kommunalt koncernservicefællesskab i Københavns Kommune

 

At Økonomiudvalget anmoder kredsen af administrerende direktører om at igangsætte arbejdet og forelægge analysens resultater for udvalget ultimo september 2006

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2006

Godkendt.

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

I Københavns Kommune forestår de enkelte forvaltninger driften af hver deres administrative støttefunktioner inden for IT-administration (fx opsætning af en standard IT-arbejdsplads og support), bogføring og regnskab. Der er tale om mere eller mindre ensartede opgaver, som løses parallelt i alle forvaltninger.

Der er i kredsen af administrerende direktører enighed om det hensigtsmæssige i at kortlægge potentialet ved at samle løsningen af disse opgaver i et koncernservicefællesskab i regi af Økonomiforvaltningen.

Det indstilles derfor, at Økonomiudvalget godkender nedenstående kommissorium for arbejdet med at analysere potentialet for et kommunalt koncernservicefællesskab i Københavns Kommune, samt anmoder kredsen af administrerende direktører om at igangsætte arbejdet og forelægge analysens resultater for udvalget ultimo september 2006


 

Til top