Se alle bilag

Indgåelse af kontrakt om et 3 årigt Ph.D. projekt om aktionsforskning på Døgnkontakten (Socialudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. maj 2006

J.nr. ØU 152/2006

15. Indgåelse af kontrakt om et 3 årigt Ph.D. projekt om aktionsforskning på Døgnkontakten (Socialudvalget)

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget

at, udvalget godkender, at Socialforvaltningen i samarbejde med Københavns Universitet gennemfører et treårigt aktionsforskningsprojekt på Døgnkontakten for Børn og Unge.

at Socialudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at ovenstående projekt for perioden medio 2006, 2007 og 2008 finansieres af den i Budgetforliget bevilgede 1.000.000 kr. til aktionsforskningsprojektet.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2006

Faglig vicedirektør Carsten Stæhr Nielsen deltog under punktet. Punktet blev behandlet efter punkt 10.

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen."

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 12. oktober 2005 (FAU 663/2005) stillede Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti forslag om, at de 9,7 mill. kr. i tilbageholdte midler på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov bl.a. udmøntedes sådan, at 1 mill. kr. blev bevilliget til igangsættelse af et aktionsforskningsprojekt under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov.

D. 9. november 2005 vedtog FAU indstillingen om tidlig anmodning om overførsel af mindreforbrug fra 2005 til 2006. Beløbet er vedtaget overført fra funktion 520.01. (FAU 607/2005). Overførslen blev vedtaget af BR d. 15. december 2005. (BR 737/05).

Det foreslås, at projektet iværksættes som et treårigt Ph.D. projekt, der gennemføres på Døgnkontakten for Børn og Unge.

Den Ph.D. studerende, der skal gennemføre projektet ansættes af Institut for Psykologi ved Københavns Universitet med tiltrædelse d. 1. august 2006.

Københavns Kommune ved Projektkontoret deltager i ansættelsen af den Ph.D. studerende og aftaler de nærmere omstændigheder om projektets proces, leverancer og resultater i de tre år.

Københavns Universitet ved Institut for Psykologi har instruktionsbeføjelsen i forhold til den Ph.D. studerende, og valg af teori og metode foregår i universitetsregi.

Københavns Universitet bidrager med kr. 500.000,- til det treårige projekt.

Københavns Kommune og Københavns Universitet finansierer dermed henholdsvis 2/3 og 1/3 af omkostningerne.

Projektets formål er, at udvikle Døgnkontaktens medarbejdere til at arbejde med unge i en krisesituation, med en oplevelse af bedre metoder, større indsigt i målgruppen og et fortsat stort engagement.

For unge skal denne højnelse af medarbejdernes kompetence medføre større tilfredshed og kortere forløb.

SAGSBESKRIVELSE

Beskrivelse af Døgnkontakten

Døgnkontakten er Københavns Kommunes krisecenter for børn og unge mellem tolv og atten år. Døgnkontakten har i gennemsnit 1600 henvendelser om året. I ca. 300 af sagerne er der tale om et længerevarende forløb i familien på baggrund af en henvendelse fra barnet eller den unge selv til Døgnkontakten. (se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af målgruppen)

Døgnkontaktens formål er at yde støtte til socialt udsatte unge og deres familier i en kortere tidsafgrænset periode med henblik på, at den unge hurtigst muligt kommer i en positiv udvikling. I den forbindelse støtter Døgnkontakten den unge, forældrene og lokalcentrene med at afklare den konkrete problemstilling og handlemuligheder.

Derudover har Døgnkontakten til opgave at medvirke til at analysere, koordinere og beskrive særlige tværgående ungdomsproblemstillinger med udgangspunkt i Døgnkontaktens pædagogiske praksis samt den konkrete erfaring og berøring med brugergruppen.

Døgnkontaktens overordnede formål er dermed at skabe de bedste tilbud til socialt sårbare børn og unge i krise.

Aktionsforskning generelt

Aktionsforskning er en særlig forskningsmetode, hvor forskeren deltager og samtidig indsamler sine data ved at udføre deltagerobservation i en nærmere defineret social forandringsproces.[1]

Aktionsforskning er pr. definition anvendelsesorienteret, og har som mål at producere forskningsbaseret viden, der umiddelbart kan anvendes af praksisfeltet.

Aktionsforskning er nært beslægtet med en række andre forskningsmetoder, hvor genstandsfeltet er social praksis. Metoden er inddragende og demokratisk og sigtet er praktisk anvendelse[2].

Forskningsmetoden er i denne form inspireret af systemisk tænkning (f.eks. Peter Lang) og genstandsfeltet er en forandring/forbedring af en given social praksis, hvor praktikerne har den aktive rolle i forandringsprocessen.

Fordi genstandsfeltet er social praksis er data karakteriseret ved en stor grad af kompleksitet og kontekstualitet. Data er primært kvalitative og indsamles gennem interviews, observationer og konkrete interaktioner.

Validiteten af data sikres gennem "triangulering". Triangulering indebærer at sammen fænomen studeres, analyseres og tolkes ud fra forskellige perspektiver og positioner, hvorved hypotesen afprøves fra flere forskellige vinkler. Triangulering handler grundlæggende om at afprøve sin hypotese fra flere forskellige vinkler. Hermed søges svar på samme spørgsmål på flere forskellige måder.

Der eksisterer i Danmark et anerkendt forskernetværk omkring Aktionsforskning (primært forankret på RUC, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) med deltagere som Karin Kildedal, Ry Nielsen m.fl).

Som nylige eksempler hvor aktionsforskning i socialt arbejde i København er brugt med succes kan nævnes:

1) Det kvalificerede hverdagsliv - samarbejde mellem bl.a. Studentersettlementet på Vesterbro og forskere ved Aalborg Universitet. Her udforskedes marginaliserede borgeres hverdagsliv, og på baggrund heraf udvikledes nye metoder til udvikling af hverdagsliv i lokalsamfundet. Se også http://www.settlementet.dk/udvikling-hverdagsliv.php eller http://vbn.aau.dk/research/det_kvalificerede_hverdagsliv(92544)/

2) Samarbejdet mellem Vilde Læreprocesser og hhv. Line Lerche Mørck, Aarhus Universitet / DPU og Morten Nissen, Københavns Universitet. I forbindelse med organisationens arbejde med udvikling af socialarbejderes kompetence og af nye veje i arbejdet med "vilde unge" indgik udforskning af læring som overskridelse af marginalisering og af metodeforståelser og magt i socialt arbejde. Se evt. http://www.dpu.dk/site.asp?p=4988 eller http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=50

I disse aktionsforskningsprojekter er forskeren gået ind i tilbuddenes hverdag og har holdt oplæg med udgangspunkt i sin teoretiske ramme og i den observerede empiri i tilbuddet. Det har ført til en bevidstgørelse om den hidtidige praksis samt en beskrivelse af den. Et sted var der f.eks. blevet opstillet otte punkter for gode betingelser for integration.

Dernæst har inddragelsen af medarbejderne i evalueringen og beskrivelsen af den nuværende praksis og udviklingen af nye metoder og ny praksis betydet, at medarbejderne føler et nært kendskab og ejerskab til den nye metode. Den var indlært, tilegnet og accepteret i løbet af udviklingsprocessen.

Aktionsforskningsprojektet på Døgnkontakten

I det konkrete aktionsforskningsprojekt er praksisfeltet Døgnkontaktens kriseintervention. Projektets sigte er i tæt samarbejde med praksisfeltet at afdække og analysere den socialfaglige praksis i lyset af anerkendte teorier på feltet.

Aktionsforskningsprojektets formål er todelt

Projektets formål er, via aktiv inddragelse af medarbejderne i forskningsprocessen, at udvikle Døgnkontaktens medarbejdere til at arbejde med unge i en krisesituation, med en oplevelse af bedre metoder, større indsigt i målgruppen og et fortsat stort engagement.

Dokumentation, kvalitetssikring og udvikling af Socialforvaltningens indsats overfor børn og unge i krise. Med henblik på at overføre metoden til andre dele af Socialforvaltningen.

I samarbejde med Psykologisk Institut og Døgnkontakten aftales konkrete leverancer, som projektet skal levere for at opfylde disse formål.

Således realiseres formålet ift. udvikling af den socialfaglige kriseintervention ved at gennemføre en række konkrete uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for de medarbejdere, der udfører kriseinterventionen.

Yderligere opstilles konkrete succeskriterier for aktionsforskningsprojektet ift kvaliteten og anvendeligheden i relation til det socialfaglige med de kriseramte socialt udsatte børn og unge.

Organisering af aktionsforskningsprojektet

Døgnkontaktens leder er den øverst ansvarlige for projektet i tæt samarbejde med Socialforvaltningens Projektkontor samt psykologisk institut, Københavns Universitet.

Til styring og kvalitetssikring af projektet nedsættes en styregruppe og en følgegruppe. Styregruppen træffer de overordnede beslutninger og sikrer dermed fremdriften i projektet. Styregruppen vil bestå af kontorchefen for Projektkontoret, lederen af Døgnkontakten, professor Morten Nissen og den Ph.D. studerende.

Følgegruppen bidrager med viden og refleksioner over projektets resultater og proces. Følgegruppen vil bestå af relevante fagpersoner, repræsentanter fra centralforvaltningens Mål- og Rammekontor på børneområdet, medarbejderrepræsentanter fra institutionen, repræsentanter fra lokalcentre og børn, unge og forældre.

Tids- og handleplan

Aktionsforskningsprojektet er opdelt i tre trin. Hvert trin strækker sig over et år. I løbet af hvert af årene leverer den Ph.D. studerende dele til det samlede projekt. Afleveringen sker til følgegruppen, der kommenterer på det.

Der udarbejdes aftalte delleverancer om indsats og resultater, herunder årlige delrapporter, jævnlige workshops for socialfaglige medarbejdere på børn- og ungeområdet mv.

Styregruppen, der tager stilling til og bedømmer delleverancerne.

Projektets tre trin (foreløbig tids- og handleplan) er vedlagt som bilag 2.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

D. 9. november 2005 vedtog FAU indstillingen om tidlig anmodning om overførsel af mindreforbrug fra 2005 til 2006. Beløbet er vedtaget overført fra funktion 520.01. (FAU 607/2005).

Overførslen blev vedtaget af BR d. 15. december 2005. (BR 737/05).

De samlede omkostninger ved aktionsforskningsprojektet er 1,5 mill. kr. over en treårig periode i årene 2006-2009.

Københavns Universitet finansierer 1/3 af det samlede beløb.

Fra Københavns Kommune er der afsat 1 mill. kr. til aktionsforskningsprojektet på Døgnkontakten.

Tabel 1 Den ø konomiske oversigt for perioden

Bidragsydere	Udbetaling i perioden
	2006	2007	2008
Københavns Universitet	0,17	0,17	0,17
Socialforvaltningen	0,33	0,33	0,33
I alt	0,5	0,5	0,5

Døgnkontakten medfinansierer de omkostninger, der er i tilknytning til afholdelse af et medarbejderseminar (2 x 2 dage) samt de omkostninger, der er forbundet med personalemæssige ressourcer og mødevirksomhed i udviklings- og implementeringsperioden.

ANDRE KONSEKVENSER

Forløbet eller faserne kan forsinkes, hvis den Ph.D. studerende er nødt til at afbryde sin uddannelse i kortere eller længere tid eller hvis det faste studieophold, der indgår i et sådan forløb, ikke kan passes hensigtsmæssigt ind.

HØRING

Sagen vurderes ikke at skulle i høring.

BILAG (publiceret på nettet)

Bilag 1: Døgnkontaktens målgruppe og sagområde
Bilag 2: De tre trin i Aktionsforskningsprojektet – udkast til tidsplan.
Bilag 3: Beslutningsprotokol fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 12. oktober 2005 (FAU 663/2005) vedr. forslag om, at de 9,7 mill. kr. i tilbageholdte midler på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov bl.a. udmøntedes sådan, at 1 mill. kr. blev bevilliget til igangsættelse af et aktionsforskningsprojekt under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov
Bilag 4: Beslutningsprotokol fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den. 9. november 2005 om tidlig anmodning om overførsel af mindreforbrug fra 2005 til 2006.
Bilag 5: Beslutningsprotokol fra Borgerrepræsentationens møde den 15. december 2005. (BR 737/05).

Grethe Munk /

Carsten Stæhr Nielsen

[1] Leksikon i Sociologi, 1998

[2] Andersen, Ib, Valg af organisationssociologiske metoder pp 127 og 228 1990

Bilag

Bilag9

Til top