Revisionsprotokollat 3/2005 om kommunens anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (AU-systemet) i 2005 samt direkte opkobling til TS Tele
Revisionsprotokollat 3/2005 om kommunens anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (AU-systemet) i 2005 samt direkte opkobling til TS Tele
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. maj 2006
J.nr. ØU 144/2006
13. Revisionsprotokollat 3/2005 om kommunens anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (AU-systemet) i 2005 samt direkte opkobling til TS Tele
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tiltræder, at indstillingen fremsendes til Revisionsdirektoratet som Københavns Kommunes samlede høringssvar.
at Økonomiudvalget tager de øvrige udvalgs
høringssvar til efterretning.
RESUME
Revisionsdirektoratet
har anmodet om høringssvar på protokollatet om anvendelse om
autorisationssystemet.
Københavns
Kommunes samlede høringssvar til Revisionsdirektoratet består af svar fra
Økonomiforvaltningen, socialudvalget, Beskæftigelse - og Integrationsudvalget,
Kultur- og Fritidsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Revisionsprotokollatet berør ikke andre udvalg/forvaltninger.
SAGSBESKRIVELSE
Arbejdsmarkedsforvaltningen,
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og sundhedsforvaltningen
i Københavns Kommune anvendte/anvender Told- og Skattesystemets
autorisationssystem (AU-systemet). Revisionsdirektoratet har undersøgt, om
forvaltningerne har overholdt vilkårene for kommunens systemtildeling, og om
forvaltningerne har en betryggende kontrol med kommunens oprettelse af
personkoder og tildeling af systemtilgange til AU-systemet.
Revisionsdirektoratet
anbefaler, at forvaltningerne på ny vurderer procedurerne for godkendelse af
personkoder og tildeling af systemadgange i systemet, og at forvaltningerne
tilrettelægger deres løbende kontrol med anvendte personkoder og systemadgange,
som kontrollen blev udført i Skatte- og Registerforvaltningen.
Som det fremgår af
protokollatet har forvaltningen halveret antallet af autorisationer og har strammet
forretningsgangen for den løbende kontrol med anvendelsen af autorisationerne,
og Revisionsdirektoratet har ikke haft bemærkninger hertil.
Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til revisionsprotokollatet.
Bemærkninger fra de stående
udvalg
1.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
bemærkninger
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlet og godkendt sagen den 23. marts 2006.
Revisionsdirektoratet
har ikke bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens sikkerhed i
forbindelse med tildeling af personkoder og systemadgange og konstaterer
desuden, at kommunen generelt har en tilfredsstillende dokumentation for
oprettelserne.
Revisionsdirektoratet
har også undersøgt, om den løbende kontrol med anvendelsen af autorisationerne
er betryggende. Direktoratet har noteret sig, at Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har foretaget en kraftig oprydning i og mere end
halveret antallet af brugere i 2005, og desuden har strammet forretningsgangen,
så inaktive brugere løbende fjernes.
Revisionsdirektoratet
anbefaler, at forvaltningerne på ny vurderer procedurerne for godkendelse af
personkoder og tildeling af systemadgange i systemet, og at forvaltningerne
tilrettelægger deres løbende kontrol med anvendte personkoder og systemadgange,
som kontrollen blev udført i Skatte- og Registerforvaltningen.
Som
det fremgår af protokollatet har forvaltningen halveret antallet af autorisationer
og har strammet forretningsgangen for den løbende kontrol med anvendelsen af
autorisationerne, og Revisionsdirektoratet har ikke haft bemærkninger hertil.
Med
den gennemførte stramning af forretningsgangen finder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,
at der er den påkrævede sikkerhed.
Forvaltningen
vil dog løbende evaluere kontrollerne på baggrund af udviklingen i antallet af
autorisationer, der skal genaktiveres eller slettes på grund af manglende brug.
Forvaltningen
vil have skærpet fokus på området i forbindelse med ændrede arbejdsopgaver hos
autorisationshavere ved implementeringen af de nye forvaltningsstrukturer.
2.
Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger
Kultur- og Fritidsudvalget behandlet og godkendt sagen den 23. marts 2006.
Kultur- og Fritidsudvalget tager revisionsprotokollat nr.
3/2005 til efterretning for så vidt angår de dele, der omhandler Skatte- og
Registerforvaltningens systemanvendelse og tilslutter sig
Revisionsdirektoratets anbefaling om reduktion af antallet af ubenyttede
autorisationer (side 10 i protokollatet).
I 2005 har systemet været anvendt af flere forvaltninger
herunder Skatte- og Registerforvaltningen. Efter Skatte- og
Registerforvaltningens fusion med Told- og Skattestyrelsen pr. 1. november
2005, har Kultur- og Fritidsforvaltningen overtaget
aftalen om Københavns
Kommunes anvendelse af AU-systemet.
Høringen i Kultur- og Fritidsudvalget vedrører alene
Skatte- og Registerforvaltningens anvendelse af AU-systemet i 2005.
Ifølge protokollatet foretog Revisionsdirektoratet i 2004
en større undersøgelse af kommunens sikkerhed ved den direkte opkoblede
datakommunikationslinie til TS Tele (adgangskontrolordning).
Efter en opfølgning primo 2005 vurderer
Revisionsdirektoratet, at der ikke er et behov for en fornyet gennemgang af
området i 2005.
Da antallet af uanvendte
autorisationer i 2004 også var alt for højt, anbefaler Revisionsdirektoratet,
at forvaltningerne snarest reducerer antallet af ubenyttede autorisationer.
Derudover anbefales, at forvaltningerne på ny vurderer procedurerne for godkendelse
af personkoder og tildeling af systemadgange i AU-systemet.
Forvaltningen indstiller, at Kultur-
og Fritidsudvalget tilslutter sig denne anbefaling, men konstaterer samtidig,
at problemet er minimalt i Skatte- og Registerforvaltningen, hvor 66 af 70
tildelte personkoder er aktive (94%), mens der af kommunens samlede antal
tildelte personkoder på 568 alene er 382 aktiver eller 67%.
Revisionsdirektoratets samlede
vurdering er, at Københavns Kommunes anvendelse af AU-systemet fortsat sker i
overensstemmelse med den indgåede aftale.
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget tager revisionsprotokollatet som helhed til efterretning.
3. Socialudvalgets
bemærkninger
Socialudvalget behandlet og godkendt sagen den 29. marts 2006.
Revisionsdirektoratet har ikke bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens sikkerhed i forbindelse tildeling af personkoder og system adgange og konstaterer desuden, at kommunen generelt har en tilfredsstillende dokumentation for oprettelserne.
Revisionsdirektoratet har også
undersøgt, om den løbende kontrol med anvendelsen af autorisationerne er
betryggende. Direktoratet har noteret sig, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
har foretaget en kraftig oprydning og mere end halveret antallet af brugere i
2005, og desuden har strammet forretningsgangen, så inaktive brugere løbende
fjernes.
Revisionsdirektoratet anbefaler,
at forvaltningerne på ny vurderer procedurerne for god kendelse af personkoder
og tildeling af systemadgange i systemet, og at forvaltningerne tilrettelægger
deres løbende kontrol med anvendte personkoder og systemadgange, som kontrollen
blev udført i Skatte- og Registerforvaltningen.
Socialforvaltningen har hos
Revisionsdirektoratet rekvireret en uddybning af, hvad det indebærer at følge
Skatte- og Registerforvaltningens forretningsgang og har foretaget
sammenligning med socialforvaltningens forretningsgang.
Som det fremgår af protokollatet
har forvaltningen halveret antallet af autorisationer og har strammet
forretningsgangen for den løbende kontrol med anvendelsen af autorisationerne,
og Revisionsdirektoratet har ikke haft bemærkninger hertil.
Med den gennemførte stramning af
forretningsgangen finder Social-forvaltningen, at der er den påkrævede
sikkerhed. Udvidelse med de yderligere kontrolelementer, som findes i Skatte-
og Registerforvaltningens forretningsgang, vil ikke give reel øget sikkerhed,
men vil til gengæld kræve et ekstra personaleforbrug ca. 1/2 årsværk.
Forvaltningen vil dog løbende
evaluere kontrollerne på baggrund af udviklingen i antal let af autorisationer,
der skal genaktiveres eller slettes på grund af manglende brug.
4. Sundheds-
og Omsorgsudvalgets bemærkninger
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlet og godkendt sagen den 20. april 2006.
Revisionens gennemgang af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens anvendelse af AU – systemet har givet anledning til bemærkning i relation til kontrol af brugernes tildelte rettigheder. Der opfordres til, at forvaltningen tilrettelægger sin kontrol med oprettede og anvendte personkoder og systemadgange, svarende til den kontrol, der blev udført Skatte- og Registerforvaltningen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil
snarest ændre kontrolprocedure, således at den følger den procedure, der blev
udført af den tidligere Skatte- og Registerforvaltning
ØKONOMI
_
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Revisionsprotokollat nr. 3/2005 (publiceret på nettet)
Claus Juhl
/
Steen Balslev