Mødedato: 09.05.2000, kl. 16:30

Regnskab 1999. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Behandles under eet med punkt 2 - forslag fra Lars Hutters) (Udsat fra mødet den 2. maj 2000)

Regnskab 1999. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Behandles under eet med punkt 2 - forslag fra Lars Hutters) (Udsat fra mødet den 2. maj 2000)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. maj 2000


J.nr. ØU 67/2000

1. Regnskab 1999. (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Behandles under eet med punkt 2 - forslag fra Lars Hutters) (Udsat fra mødet den 2. maj 2000)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  • at Sundheds- og Omsorgsudvalgets tildeles et internt lån på 149 mill. kr. til dækning af merforbruget i regnskab 1999. Lånet afdrages med lige store andele i årene 2001 til 2005,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling i 2000 på 13,2 mill. kr. modsvarende en fejlagtig rammekorrektion i forbindelse med indførelse af plejehjemsbeboeres betaling for obligatoriske ydelser i budgettet for 1995,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling i 2000 på 5,2 mill. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med indførelse af sivemodeller, hvor udgifter til renter og afdrag overflyttes til taksterne for køb af boliger,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2001 forhøjes med et særtilskud på 80 mill. kr., og at budgetrammen for 2002 tilsvarende forhøjes med 40 mill. kr. til delvis dækning af de afledte effekter af regnskab 1999 problemet,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalgets gæld bliver nedskrevet med provenuet fra de aktiver, som Sundheds- og Omsorgsudvalget i årene frem til og med 2005 vil kunne realisere bl.a. i forlængelse af gennemførelse af planerne for plejeboligreduktioner, herunder de udgifter til renter og afdrag, som udvalget sparer i forbindelse med reduktion af plejeboligkapacitet og det provenu, der fremkommer ved de selvejende institutioners og boligselskabernes indfrielse af kommunale lån, samt endelig det provenu der vil fremkomme ved salg af vaskeriet KOROVA. Beslutningen om realisering af aktiver skal være truffet af Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2003,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget i øvrigt skaber balance i budget 2000 og budgetforslag 2001 som beskrevet i nærværende indstilling, herunder ændring af afdragsperioden for lånet vedrørende Dr. Ingrids Plejehjem.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget,

  • at Økonomiudvalget tager Sundheds- og Omsorgsudvalgets redegørelser om regnskabsproblemet for 1999 og de i forlængelse heraf igangsatte initiativer - herunder at udvalget månedlig vil fremsende en økonomi- og aktivitetsrapport til Økonomiudvalget - til efterretning,
  • at Økonomiudvalget beslutter at forøge Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2001 med de afledte konsekvenser af de foreslåede tillægsbevillinger til budget 2000.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget accepterede, at Sundhedsforvaltningens indstilling videresendes til Økonomiudvalget.

Bente Møller (Ø) begærede afstemning vedrørende beslutningen.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Peter Martinussen

X

   

Jette Bergenholz Bautrup

X

   

Erik Vinding

X

   

Lubna Elahi

   

Martin Geertsen

X

   

Grete Henius

X

   

Birthe Nødgaard

X

 

Vagn Hindkjær Pedersen

   

Marlene Krogh

X

 

Bente Møller

X

 

Inger Marie Bruun-Vierø

     

Bente Møller (Ø) tilkendegav, "at serviceforringelser i det skitserede omfang er uacceptable, og at der bør tildeles udvalget en ekstrabevilling for år 2000".

Marlene Krogh (F) ønskede ført til protokols, "at der er SF's holdning,

at der bør ydes et ekstraordinært tilskud i år 2000 på kr. 67 mill.

at Folkesundhedsplanen skrinlægges, og at midlerne til denne omplaceres, således at dette beløb indgår til bevarelsen af plejehjemspladser".

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført.

Vedlagt notat om sagen."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Overborgmesteren fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingen, til erstatning for Sundhedsforvaltningens indstillingspunkter:

"Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 1999 haft et merforbrug i regnskabet på 149 mill. kr.

En væsentlig del af merforbruget kan henføres til et større køb af boliger og ældrepleje i andre kommuner end forudsat.

Det er vurderingen, at regnskabsoverskridelsen i 1999 også vil medføre en ubalance i Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomi i 2000 og perioden frem.

For at sikre et bæredygtigt og flerårigt perspektiv på Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomi foreslås følgende:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles et internt lån på 149 mill. kr. til dækning af merforbruget i 1999. Lånet afdrages i perioden 2001-2005

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles et særtilskud på 80 mill. kr. i 2001 og et særtilskud på 40 mill. kr. i 2002

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling i 2000 på 13,2 mill. kr. modsvarende en fejlagtig rammekorrektion i forbindelse med indførelse af plejehjemsbeboeres betaling for obligatoriske ydelser i budgettet for 1995,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling i 2000 på 5,2 mill. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med indførelse af sivemodeller, hvor udgifter til renter og afdrag overflyttes til taksterne for køb af boliger,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget i øvrigt skaber balance i budget 2000 og budgetforslag 2001 som beskrevet i Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling, herunder ændring af afdragsperioden for lånet vedrørende Dr. Ingrids Plejehjem.

at Sundheds- og Omsorgsudvalgets gæld kan nedskrives med provenuet fra de aktiver, som udvalget inden udgangen af 2003 beslutter at realisere, bl.a. i forlængelse af gennemførelse af planerne for plejeboligreduktioner, herunder de udgifter til renter og afdrag, som udvalget sparer i forbindelse med reduktion af plejeboligkapacitet og det provenu, der fremkommer ved de selvejende institutioners og boligselskabernes indfrielse af kommunale lån. Det forudsættes at KOROVA sælges i 2000 og plejecentre i Bystævneparken besluttes solgt inden udgangen af 2003.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget gennemfører de i bilag 1 nævnte besparelser.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget ubalance i 2000 kan dækkes ved optagelse af et internt lån.

at Der resterer herefter et uløst finansieringsproblem på 69 mill. kr. i 2001, 56,7 mill. kr. i 2002 og 114,2 mill. kr. i 2003. Inden Borgerrepræsentationens vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 2001 besluttes finansieringen af disse beløb. Dette skal ske på baggrund af et oplæg fra Sundhedsforvaltningen.

at Borgerrepræsentationen arbejder videre med planen for tilpasning af plejeboligkapaciteten, som er aftalt i budget 2000, og at der træffes beslutning om hvilke plejeboliger, der skal udgå i den kommende budgetperiode.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 den 14. oktober 1999 vedtog Borgerrepræsentationen hensigtserklæring H 35, hvoraf bl.a. fremgår:

"Sundhedsforvaltningen pålægges inden sommerferien at udarbejde et oplæg til Sundheds– og Omsorgsudvalget om de konkrete plejeboliger, der i det efterfølgende budgetår skal udgå enten i forbindelse med ombygninger, ved lukning eller gennem alternativ anvendelse. Forslaget vil herefter blive drøftet i udvalget.

Inden sommerferien besluttes hvilke plejeboliger, der skal udgå i det efterfølgende budgetår."

Bilag 1: Finansiering af Sundhedsforvaltningens ubalance i regnskab 1999 og overslagsårene. (Bilaget er vedlagt)

 

Lars Hutters fremsatte følgende forslag: "Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at der skal placeres et ansvar i forvaltningen."

Der blev begæret afstemning om følgende forslag til beslutningspunkt:

"Sagerne – inkl. det af overborgmesteren fremsatte ændringsforslag og det af Lars Hutters fremsatte forslag - fremsendes til afgørelse i Borgerrepræsentationen."

Økonomiudvalget tiltrådte beslutningen med 9 stemmer for og 1 stemme imod; 1 undlod.

For stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Morten Kabell, Per Bregengaard, Inger Marie Bruun-Vierø og Jens Kramer Mikkelsen.

Imod stemte: Peter Skaarup.

Undlod: Lars Hutters.

Peter Skaarup ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti kan ikke støtte indstillingen. Dansk Folkeparti tager forbehold og mener, at de konstaterede enorme fejl og uregelmæssigheder i regnskaberne og budgetterne for Sundheds- og Omsorgsudvalget og –forvaltningen bør have konsekvenser for de ansvarlige. Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at dette regnskabsrod går ud over de ældre ved plejehjemslukninger ,nedlæggelse af plejehjemspladser og fortsat stram visitering af ældre til plejehjem. Når nu det er gået så galt med regnskabs- og budgetrodet og at der nu mangler 149 mio. kr. må pengene hentes fra kommunekassen, alternativt fra andre forvaltningers kasser. Dansk Folkeparti mener desuden, at det er meget uheldigt, at visiteringen er så stram over for de ældre, som også fremhævet på dagens møde af en række repræsentanter for Ældrer&ari ng;denes Fællesudvalg, at mange ældre til stadighed mangler plejehjemsplads, selv om de ikke - på grund af den hårdhændede visitering - officielt står på venteliste. Også derfor er den valgte løsning, hvor der skal spares på de ældres pleje og hjælpemidler, helt uacceptabel."

Peter Skaarup ønskede endvidere følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti stemte imod fremsendelse af sagen til Borgerrepræsentationen på grund af dens udformning, hvis konsekvens vil være de negative konsekvenser for de ældre, som er nævnt i Dansk Folkeparti´s protokolbemærkning."

 

 

 

 

 

 

 

 

***

Følgende repræsentanter fra Ældrerådenes Fællesudvalg (Otto Madsen, Karen Tokkesdahl og Frank Hansen) blev tilkaldt til i henhold til styrelseslovens § 20, stk. 4, at overvære behandlingen af punktet.

Lars Engberg mødte kl. 17.30 under behandlingen af pkt. 1 og 2.

Søren Pind forlod mødet kl. 17.35 under behandlingen af pkt. 1 og 2.

H. Thustrup Hansen forlod mødet kl. 18.00 under behandlingen af pkt. 1 og 2.

 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 1999 opgjort et merforbrug i regnskabet på 171 mill. kr., der efter korrektion for en række tekniske forhold reduceres til 149 mill. kr.

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af det konstaterede regnskabsproblem iværksat, at Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få en månedlig budgetopfølgning, at Revisionen vil gennemgå regnskabsførelsen og anvendte forretningsgange, samt en grundig gennemgang af forvaltningens økonomifunktion med henblik på at gennemføre de nødvendige ændringer af forvaltningens økonomi- og sagsstyring.

En væsentlig del af merforbruget kan henføres til et nettomerkøb af boliger og ældrepleje i andre kommuner.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der som følge af regnskabsresultatet for 1999 vil udestå et budgetproblem i 2000 på ca. 67 mill. kr.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at der gennemføres driftsmæssige reduktioner svarende til 10 mill. kr. i efteråret 2000, og at de resterende 57 mill. kr. inddækkes med et internt lån i 2000.

I 2001 vil tilpasningsproblemet inkl. de udmeldte sparemål i Økonomiudvalgets rammeudmelding beløbe sig til ca. 244 mill. kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. af Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede budget.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at det vil være muligt at gennemføre tiltag rettet mod en generel effektivisering af driften i 2001, som vil give en udgiftsreduktion på ca. 89 mill. kr., heri indgår tiltag, som muliggøres af det faldende antal ældre.

Efter indregning af særtilskud på 80 mill. kr. og ydelse på det foreslåede lån vedrørende 2000 tilbagestår et tilpasningsbehov i 2001 på ca. 67 mill. kr. Sundhedsforvaltningen foreslår, at tilpasningen sker ved at lukke yderligere 70 boliger i 3. kvartal 2001 i forhold til de 381, der foreslås lukket som led i 10-årsplanen, samt ved en generel driftsbesparelse på udvalgsområdet på i alt ca. 60 mill. kr., svarende til en reduktion på ca. 2,8 pct.

I forlængelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets store omstillinger på plejehjemsområdet og den opbyggede gæld som følge af regnskabsresultatet for 1999 foreslås det, at provenu fra realisering af aktiver m.v., herunder f.eks. plejehjemsbygninger og vaskeriet KOROVA, anvendes til reduktion af udvalgets gældsbyrde.

 

Til top