Selskabsdannelse og den regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energi. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen)

1. Baggrund

2. Forslag til selskabsstruktur

KE Energiforsyningen fortsætter som almindelig virksomhed i Københavns Kommune og under politisk ledelse af Miljø- og Forsyningsudvalget. Netvirksomheden er modervirksomhed for - og ejer af – de øvrige selskaber i Københavns Energi og varetager således kommunens overordnede interesser i de øvrige virksomheder.

KE Transmission. Idet KE Energiforsyningen ikke er et selskab med begrænset ansvar, skal transmissionsnettet i henhold til elforsyningslovens § 4 udskilles og drives i et selskab med begrænset ansvar. Derfor foreslås etableret KE Transmission som et datterselskab under KE Energiforsyningen. Formålet med KE Transmission er at drive og vedligeholde KE´s 132 kV net, der forbinder produktionsanlæggene med hinanden med omverdenen samt forbinder de overordnede knudepunkter i distributionsnettet.

KE Produktion. Lov om elforsyning stiller krav om selskabsmæssig adskillelse mellem produktionsvirksomhed og netvirksomhed, hvor produktionsvirksomheden forudsættes udskilt i et selskab med begrænset ansvar. KE Produktion sælger el til distributionsselskaber, der alle er omfattet af markedsåbningen, og produktionsselskabet vil være i konkurrence med andre leverandører om kunderne.

KE Produktion er den enhed, der efter den formelle udskillelse fusioneres med Sjællandske Kraftværker. Etableringen af selskabet sker dog samtidig under hensyntagen til, at selskabet vil kunne stå på egne ben. Ved den planlagte fusion vil virksomhedens medarbejdere og fysiske aktiver samt passiver kunne indgå i et fælles selskab.

KE Vind. KE's vindmøller placeres i et særligt selskab under KE Energiforsyningen. I henhold til Elforsyningsloven kan netvirksomheden ikke drive produktion eller handel med elektricitet, hvorfor elproduktion på vindmøller må placeres i et selskab med begrænset ansvar. Loven indeholder endvidere en bestemmelse om, at elproduktionsvirksomhed skal være direkte ejet af netvirksomheden.

KE Kunde er et "forsyningspligtselskab". Det skal efter lov være ejet direkte af netvirksomheden, KE Energiforsyningen. KE Kunde må alene udøve bevillingspligtige aktiviteter. Disse omfatter tilbud til kunderne i virksomhedens forsyningsområde om levering af elektricitet til kunder uden frit leverandørvalg eller kunder med frit leverandørvalg, som ikke ønsker at benytte sig heraf, opfyldelse af købsforpligtelsen for VE beviser og tjenesteydelser vedrørende energibesparelser.

I takt med at der - som forudsat i elforsyningsloven - sker en gradvis åbning af markedet, vil KE Kunde over en årrække få en stadig mindre andel af kunderne og dermed reelt blive afviklet. Derfor etableres KE Marked, se nedenfor.

KE Holding. Der foreslås stiftet et holdingselskab med henblik på at sikre fri bevægelighed af kapital mellem de kommercielle selskaber, der ikke er omfattet af elforsyningslovens krav om netvirksomhedens direkte ejerskab. Ved etablering af et holdingselskab vil overskud i det ene datterselskab vil eksempelvis kunne anvendes til investeringer i det andet datterselskab. KE Holding er holdingselskab for KE Partner, KE Vognmagergade og KE Marked, jf. nedenfor.

KE Vognmagergade. Administrationsbygningen Vognmagergade 8 placeres i et selvstændigt datterselskab under KE Holding med henblik på at kunne udnytte ejendommen som et aktiv til at opnå finansiering af kapitalbehovet i KE Holding samt samtidig at synliggøre driftsresultater og beregningen af interne huslejepriser.

KE Marked foreslås stiftet som et datterselskab under KE Holding, da KE Kunde ifølge elforsyningsloven ikke har adgang til at betjene kunder uden for forsyningsområdet. Elforsyningslovens prisregler medfører ligeledes begrænsninger forsyningspligtselskabets mulighed for på fleksible vilkår at tilbyde kunderne individuelt tilpassede aftaler. KE marked etableres til at betjene små og mellemstore kunder. Der er lagt op til, at elhandelsselskabet Elektra, som KE ejer 25% af, betjener de store kunder i KEs eget område og uden for forsyningsområdet.

KE Marked etableres dermed i bestræbelse på at fastholde KEs position i hovedstadsområdet. I KE Marked etableres således det fælles kundevindue, der giver den enkelte kunde adgang til alle kundevinduefunktioner i den fælles virksomhed, Københavns Energi. For yderligere at styrke KEs position er det hensigten, at selskabet inden for de nærmeste år skal indgå i et samarbejde og medejerskab med en partner. Dette sker for at styrke og udbygge kompetencerne og mulighederne i forhold til distribution, deltailkunder m.v.

KE Partner. Lov om Elforsyning stiller krav om, at al sideordnet aktivitet på elområdet skal udskilles i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Det foreslås derfor, at stifte KE Partner som et datterselskab under KE Holding.

KE Partner har tre hovedopgaver:

• At understøtte salget af energiprodukter primært ved salg af servicepakker
• At udleje, drive og vedligeholde telekommunikationsnettet
• At være entreprenør for anlægs- og vedligeholdelsesopgaver vedrørende f.eks. gadebelysning og trafiksignaler

Endelig indgår der i KE de nuværende ejerandele på henholdsvis 20 pct. i forhold til Elkraft-selskaberne og 25 pct. i forhold til Elektra.

For at sikre en overordnet styring og koordination i KE koncernen og gennemførelse af konceptet om et Multi-Energihus etableres selskabernes ledelse således, at der sikres et vist personsammenfald i selskabernes ledelse. Desuden vil medarbejderrepræsentanter blive repræsenteret i bestyrelserne.

Kommunen vil være bredt repræsenteret for så vidt angår ledelsen i KE Energiforsyningen, der er moderselskab og dermed har adgang til at fastsætte målsætninger og strategier for de underliggende selskaber.

Ledelsessammensætningen i de underliggende selskaber til KE Energiforsyningen vil i høj grad skulle videreføre eksisterende forretningsområder i KE og der vil i disse selskaber særligt være behov for driftsorientet kompetence hos ledelsen.

I bestyrelserne for hvert af de KE Energiforsyningen 100 pct. ejede datterselskaber indgår der følgende medlemmer: 1 repræsentant udpeget af Miljø- og Forsyningsforvaltningen, 1 repræsentant udpeget af Økonomiforvaltningen, 3 repræsentanter fra Københavns Energi's direktion, hvoraf én udpeges som formand samt medarbejderrepræsentanter. Bestyrelserne skal efterfølgende godkendes på selskabernes generalforsamlinger.

En uddybende beskrivelse af selskabsstrukturen m.v. og baggrunden herfor fremgår af bilag 1.

De i afsnit 2 beskrevne aktieselskaber skal i henhold til Lov om elforsyning udskilles af det kommunale budget- og regnskabssystem, og vil på den baggrund fremover ikke indgå i det kommunale budget og regnskab.

Selskaberne er ikke længere omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvor optjente overskud som princip indregnes i form af lavere takster i de efterfølgende år og dermed tilbagebetales til forbrugerne.

Fremover er alle selskaberne skattepligtige. Skatteministeriet har tilkendegivet, at selskaberne vil blive beskattet efter aktieselskabsloven, hvilket blandt andet vil sikre mulighed for sambeskatning mellem den kommunale netvirksomhed. Endvidere har ministeriet tilkendegivet, at der sikres skattemæssig fradragsret for en række udgifter, herunder udgifter til betaling af den historiske pensionsforpligtelse for tjenestemænd.

Selskaberne skal som noget nyt afgive regnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser. Dette gælder ligeledes KE Energiforsyningen, der er en del af den kommunale forvaltning.

KE Energiforsyningen skal som en del af den kommunale forvaltning samtidig indgå i det kommunale budget og regnskab, og skal derfor tillige afgive regnskab efter Indenrigsministeriets regler. Endelig skal der fortsat være en regnskabsmæssig adskillelse af henholdsvis gas, el og varme.

Revisionsfirmaet KPMG har udarbejdet åbningsbalancer for selskaberne. En oversigt over åbningsbalancerne er vedlagt i udkast som bilag 2 til nærværende indstilling og indgår desuden i indstillingens bilag 9 (selskabsmapperne).

Åbningsbalancerne afspejler en grundig gennemgang af værdien af selskabernes aktiver og passiver

samt forudsætningerne om fremtidig indtjening, likviditetsbudgetter m.v. Særlige forhold vedrørende åbningsbalancerne er behandlet særskilt i nedenstående afsnit 7 og 8.

Med påtegningen af åbningsbalancerne tilkendegiver revisionsfirmaet KPMG, at selskaberne under de beskrevne forudsætninger er økonomisk bæredygtige og at de på den baggrund kan stiftes.

I forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancerne har KPMG udarbejdet vurderingsberetninger over selskabernes aktiver og passiver med henblik på en korrekt værdiansættelse. Vurderingsberetningerne indgår i bilag 9 til denne indstilling.

De økonomiske konsekvenser for kommunen af selskabsstiftelserne med de af KPMG udarbejdede åbningsbalancer er beskrevet nedenfor.

Selskabsudskillelserne indebærer, at der opstår et finansieringsbehov blandt andet som følge af behov for kapitalindskud i de respektive selskaber.

Kapitalbehovet er vist i nedenstående tabel:

Nedenfor er kapitalbehovet samt forslag til finansiering uddybet.

Der er i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancer foretaget en vurdering af behov for indskudskapital i de udskilte selskaber, for at disse kan etableres på et tilstrækkeligt robust grundlag. Nedenfor er behovet for indskudskapital i de respektive selskaber kort beskrevet. For en mere uddybende beskrivelse af kapitalbehovet i de respektive selskaber henvises til bilag 1.

KE Produktion

Kapitalbehovet i KE Produktion er opgjort til 300 mill. kr. på baggrund af kommende års likviditetstræk til afdrag af lån og mindre investeringer m.v. Dertil kommer, at der skal etableres eget brændselslager og at KE Produktion står overfor en række etableringsomkostninger. Det er forudsat, at KE Produktion betaler renter og afdrag til KE Energiforsyningen af de 300 mill. kr., der indskydes i produktionsvirksomheden.

Opgørelsen af kapitalbehovet i KE Kunde er sket med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af NordPool Consulting for Energistyrelsen. Kapitalbehovet er knyttet til handel på NoordPool og bilateral handel. Herudover er en væsentlig del knyttet til kundekreditter m.v. Endelig er der kapitalbehov til investeringer i udstyr m.v.

Kapitalbehovet i KE Vind er anslået til 20 mill. kr. Opgørelsen af kapitalbehovet i KE Vind er behæftet med nogen usikkerhed. Af finansielle årsager er det imidlertid nødvendigt at foretage indskuddet ved stiftelsen af selskabet, da elforsyningsloven samt Indenrigsministeriets regler ikke giver kommunen mulighed for kapitaltilførsel ved låntagning på et senere tidspunkt.

Der er et samlet kapitalbehov i KE Holding på 230 mill. kr. som grundlag for indskudskapital i datterselskaberne KE Marked, KE partner og til fremtidige projekter. Kapitalbehovet kan henføres til:

• sikring af konkurrenceevne etablering på et tilstrækkelig robust økonomisk grundlag,
• kapitalbinding i relation til kundekreditter, anlæg og andet likviditetsbehov, og
• for KE Markeds vedkommende et kapitalbehov i relation til handel på NordPool og bilateral handel.

Indskuddet foretages for at sikre en bevarelse af de værdier, der er skabt og fortsat skabes i virksomhederne. Hvis virksomhederne etableres med et utilstrækkeligt økonomisk grundlag for forretningsudvikling, kan værdierne gradvis tabes i konkurrencen. For yderligere at styrke KE Markeds position er det hensigten, at selskabet inden for de nærmeste år skal indgå i et samarbejde og medejerskab med en partner. Dette sker for at styrke og udbygge kompetencerne og mulighederne i forhold til distribution, deltailkunder m.v.

Der er ikke behov for et indskud i KE Transmission. En uddybende beskrivelse af selskabernes kapitalbehov fremgår af bilag 1.

I forbindelse med selskabsudskillelserne foreslås det, at kommunen indskyder i alt 465 mill. kr. i KE Energiforsyningen med følgende fordeling på selskaberne:

Kommunens indskud (udlån) finansieres ved, at mellemværendet mellem Københavns Kommune og KE Energiforsyningen reguleres med 465 mill. kr.

Indskuddet på 300 mill. kr. i KE Produktion vil indgå som en gældspost i selskabets åbningsbalance og bliver modsvaret af et tilgodehavende i KE Energiforsyningen. Indskuddet på sammenlagt 165 mill. kr. i KE Holding, KE Kunde og KE Vind ventes at indgå som egenkapital i disse selskabers åbningsbalancer og modsvares af en aktiepost i KE Energiforsyningen.

Kassemæssig dækning for kommunens indskud på 465 mill. kr. anvises på konto 8.05.5 (kassen).

Finansieringsforslaget skal ses i lyset af, at der i elforsyningslovens § 102 er givet mulighed for, at distributionsselskaber i forbindelse med udskillelsen af selskaberne kan optage lån og indskyde låneprovenu i elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtselskab for at sikre, at disse virksomheder etableres med et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.

Dette medfører, at KE kan optage lån via kommunen til dækning af kapitalbehovet i KE Produktion, KE Vind og KE Kunde. Således finansieres 355 mill. kr. – svarende til forskellen mellem indskuddet og den frie egenkapital - ved at opskrive mellemværendet mellem KE Energiforsyningen (netvirksomheden) og Københavns Kommune. Kommunen vil herefter have et samlet tilgodehavende på 407 mill. kr. i KE Produktion.

I forbindelse med fusionen med Sjællandske Kraftværker skal der ske en afvikling af kommunens tilgodehavende på 407 mill. kr. i KE Produktion senest i år 2007. Det fusionerede selskab forudsættes at forrente beløbet med 6 måneders CIBOR plus 5 basispoint. Dette svarer p.t. til en rente i størrelsesordenen 5 pct.

Endelig skal finansieringsforslaget vurderes ud fra, at den tidligere elforsyningslov gav mulighed for, at elselskaberne kan optjene og anvende overskud fra særlige rationaliseringsprojekter til investering i sideordnet virksomhed eller handelsvirksomhed m.v. KE har i regnskabsårene 1997-1999 i alt optjent 110 mill. kr. i fri egenkapital, hvor en del af bidraget for regnskabsåret 1999 dog endnu ikke formelt set er godkendt af prismyndighederne.

Den frie egenkapital har hidtil været indskudt i kommunekassen. Mellemværendet med KE Energiforsyningen opskrives med 110 mill. kr., når den fri egenkapital indskydes i KE Holding og datterselskaberne herunder.

Kommunens indskud på 110 mill. kr. er 120 mill. kr. mindre end det opgjorte kapitalbehov i KE Holding og de underliggende selskaber. Det skyldes dels, at kapitalbehovet på kort sigt er mindre end de 230 mill. kr. i KE Holding, dels at der under holdingselskabet placeres et aktiv (administrationsbygningen Vognmagergade 8), der enten vil kunne realiseres eller belånes med henblik på at tilvejebringe de resterende 120 mill. kr.

Med den beskrevne organisering af Københavns Energi vil det fremover alene være netvirksomheden i KE Energiforsyningen, der indgår i det kommunale budget og regnskab.

Selskabsdannelserne har på den baggrund en række konsekvenser for det vedtagne budget 2000, som følge af (i) omlægning af pensionsbetalinger, jf. afsnit 8 i nærværende indstilling, (ii) virkningen af udskillelsen af aktieselskabernes nettodrifts- og anlægsudgifter/indtægter fra kommunens økonomi, (iii) diverse omkostningsforøgelser, samt (iv) forskydninger i KE's gæld til kommunen.

En specifikation af tillægsbevillingerne fremgår af bilag 5.

Tillægsbevillingerne skal blandt andet ses i lyset af, at et mindreforbrug i regnskabet for 1999 kan overføres og anvendes i budget 2000, jf. nedenfor.

De 95,1 mill. kr. til rådighedsløn til tjenestemænd i el-delen af KE indbærer en opskrivning af budgettet under Økonomiudvalget for Løn- og Pensionsanvisningen, der de kommende 3 år skal afholde en tilsvarende udgift.

Nettodriftsindtægten fra omlægningen af pensionsindbetalinger vedrører KE's afdrag til den historiske pensionsforpligtigelse, der er beskrevet i afsnit 8 i nærværende indstilling.

Virkning af selskabsopdelinger dækker primært over bortfald af budgetterede overskud som følge af udskillelsen af store dele af Københavns Energi fra kommunens budget og regnskab.

Endelig sker der på finansposterne budgetforskydninger, der primært kan henføres til at gældsposter mv. ved udskillelsen overføres fra netvirksomheden til de underliggende selskaber, der ikke skal indgår i kommunens budget og regnskab. Fremadrettet vil det derfor være selskaberne, der skal afdrage på denne gæld til kommunen.

Bidraget fra KE til kommunen i budget 2000 reduceres dermed fra 400 mill. kr. til 330 mill. kr., idet det er forudsat, at bidraget i 2000 fuldt ud indgår i finansieringen af udskillelsen. I tabel 4 nedenfor er opgjort det budgetterede bidrag i perioden 2000-2004, herunder at kommunens indtægter fra KE til historiske pensionsforpligtelser fra 2001 reserveres til gældsnedbringelse.

Anm. Korrigeret budget 2000 er eksklusive overført mindreforbrug fra regnskab 1999.

Udskillelsen medfører, at kommunen fra 2001 skal finde anden finansiering for at opnå balance i budgettet i de kommende år. I de seneste år har Københavns Energi leveret et årligt bidrag til kommunens budget i størrelsesordenen 400 mill. kr. som afdrag på forsyningsvirksomhedernes gæld til kommunen samt til betalinger af ydelser fra kommunen, løbende pensionsudbetalinger mv.

Dette bidrag vil i de kommende år blive reduceret med indtil 200 mill. kr., når der ses bort fra indtægterne fra Københavns Energi til de historiske pensionsforpligtelser.

Det er derfor nødvendigt at nedsætte forsyningsvirksomhedernes bidrag til kommunens budget i de kommende år. I forbindelse med vurderingen af kommunens økonomiske situation vil Økonomiforvaltningen i maj måned redegøre nærmere for denne problemstilling over for Økonomiudvalget.

KE har herudover anmodet om, at der af et mindreforbrug i regnskabet for 1999 i forbindelse med udskillelsen gives følgende tillægsbevillinger (overførselsbevillinger):

• en tillægsbevilling på 55,6 mill. kr. til KE vedrører et anlægstilskud fra Elkraft til anlæg, hvor en del af betalingen først forfalder i 2000
• en tillægsbevilling på 15 mill. kr. til KE til engangsudgifter i forbindelse med stiftelse af selskaberne,
• en tillægsbevilling på 95,1 mill. kr. til betaling af rådighedsløn til tjenestemænd, der er opsagt i selskaberne. Denne tillægsbevilling placeres under Økonomiudvalget, der afholder udgiften.

Herudover er det forudsat, at der i 2000 skal foretages en statuspostering på 22 mill. kr., der vedrører hensættelse til tab på debitorer fra foregående år.

Det fusionerede selskab skal senest i 2007 tilbagebetale KE Produktions gæld på 407 mill. kr. til kommunen. Gælden indgår i KE Produktions åbningsbalance og vedrører dels investeringer som kommunen har foretaget i produktionsanlæg, dels kommunens indskud i selskabet. Når beløbet tilbagebetales, vil der blive fremlagt en sag herom.

Kassemæssig dækning for udgiften på 235,0 mill. kr. i budget 2000 anvises på konto 8.05.5 (kassen).

Udgiften på 235,0 mill. kr. finansieres dels af et mindreforbrug i 1999 på 211,2 mill. kr. under Københavns Energi, dels ved modregning i overførsel af Miljø- og Forsyningsudvalgets mindreforbrug fra 1999 til 2000 i øvrigt for det resterende beløb på 23,8 mill. kr.

Udskillelsen af selskaberne ekskl. KE Energiforsyningen fra kommunen vil i henhold til en revideret lånebekendtgørelse fra Indenrigsministeriet betyde en mindre indskrækning af kommunens låneramme. Samtidig vil udskillelsen have en effekt på kommunens likviditet og gæld.

Eftersom netvirksomheden KE Energiforsyningen fortsat skal indgå i kommunens budget og regnskab, vil der fremadrettet ligeledes være låneadgang til investeringsudgifterne i KE Energiforsyningen. Investeringsudgifter i de etablerede aktieselskaber vil derimod som hovedregel ikke kunne indgå i kommunens låneramme.

De fleste af investeringsudgifter i elforsyningsområdet afholdes imidlertid af netvirksomheden, der fortsat vil indgå i kommunens regnskab. Udskillelsen vil dermed ikke få større betydning for kommunens muligheder for at optage lån, herunder at refinansiere kommunens gæld.

Den samlede påvirkning af kommunens låneramme i år 2000 af selskabsudskillelsen udgør 34 mill. kr., fordelt med 29 mill. kr. vedrørende elproduktion og 5 mill. kr. vedrørende investeringer i eltransmission . Det svarer til en reduktion på 6 pct. af den forudsatte låneramme i budget 2000. Den forholdsvis beskedne reduktion skyldes, at den væsentligste del af investeringsudgifterne i de udskilte selskaber ikke tidligere har været tilvejebragt gennem kommunale låneadgang, eftersom investeringerne er foretaget i Elkraft regi.

I henhold til den reviderede lånebekendtgørelse fra Indenrigsministeriet har kommunen ikke fremover adgang til at yde lån eller stille garantier for de aktiviteter, der udføres i aktieselskaberne. Adgangen til at yde lån og garantier til netvirksomheden KE Energiforsyningen består dog uændret, eftersom netvirksomheden forbliver i kommunalt regi.

Hvad angår de fremtidige investeringer i selve elnettet, som følge af at eltransmissionsnettet ifølge elforsyningsloven skal udskilles i et selvstændigt selskab (KE Transmission), har kommunen foreslået en ændring af Indenrigsministeriets regler, således kommunen fortsat har låneadgang til disse investeringer. Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at ministeriet efter samråd med Energistyrelsen vil foretage en revurdering af disse regler.

Den samlede virkning af udskillelsen af KE på kommunens likviditet kan opgøres således:

Primo 2000 udgør kommunens kassebeholdning 1,5 mia. kr. Med den seneste regnskabsprognose forventes der ultimo 2000 en kassebeholdning på 1,2 mia. kr., når der tages højde for et budgetteret kassetræk på 100 mill. kr., overførsel af mindreforbrug på 0,5 mia. kr. (inkl. tillægsbevillingerne til KE) fra 1999 til 2000 og med det forventede likviditetsforbrug i den seneste regnskabsprognose pr. 20. januar 2000.

Ved udskillelsen af KE foretager kommunen et indskud i form af et kassetræk på 465 mill. kr. og der vil i 2000 være en midlertidig kasseforbedring på 63 mill. kr., da kun en del af betalingen på 95,1 mill. kr. falder i 2000 til rådighedsløn for tjenestemænd, som indtil 1. januar 2000 har været ansat i KE. Herefter kan der ultimo 2000 forventes en kassebeholdning på 788 mill. kr.

Trækket på kommunens likviditet skal ses i lyset af, at der foretages en regulering af mellemværendet mellem KE og kommunen, herunder at den frie egenkapital, der hidtil har ligget i kommunens kasse, nu frigives. Det vurderes, at kommunens kassebeholdning efter denne reduktion fortsat vil være tilstrækkelig robust overfor de normale udsving i likviditeten.

Med til billedet hører, at kommunen i forlængelse af fusionen mellem KE Produktion og SK ventes at modtage en betaling på 604 mill. kr. vedrørende den historiske pensionsforpligtelse for tjenestemænd ansat under KE Produktion, jf. nedenstående afsnit 7.

Herudover ventes kommunen senest i 2007 at få udbetalt tilgodehavendet af det fusionerede selskab. Disse engangsbeløb forudsættes anvendt til gældsnedbringelse og har således ingen likviditetsmæssig virkning i 2000.I takt med at disse ekstraordinære betalinger kommer til udbetaling, vil der blive fremlagt en særskilt indstilling herom.

I forbindelse med udskillelsen af KE rejser tjenestemændenes særlige rettigheder og pligter en række økonomiske problemstillinger for kommunen. Det gælder særligt i forhold til:

• de historiske tjenestemandsforpligtelser, der vedrører forpligtelser før 1. januar 2000
• fremtidige tjenestemandsforpligtelser, der vedrører forpligtelser overfor tjenestemænd i perioden efter den formelle udskillelse pr. 1. januar 2000.

Etableringen af de i medfør af Lov om elforsyning nødvendiggjorte selskaber under KE, betyder at tjenestemænd og budgetmæssigt fastansatte (herefter: tjenestemænd) i Københavns Energi udfra deres nuværende funktion skal indplaceres i stillinger i KE Energiforsyningen og de underliggende aktieselskaber.

Tjenestemændene skal ved overgangen til ansættelse i de pågældende selskaber tilbydes ansættelse på overenskomstvilkår i selskaberne. De tjenestemænd, som ikke ønsker at benytte sig af tilbuddet om overenskomstansættelse, har i henhold til elforsyningsloven pligt til som udlånte at forrette tjeneste i de respektive selskaber.

Samtidig bevarer tjenestemændene deres ansættelsesforhold til Københavns Kommune i den forstand, at kommunen fortsat er ansættelsesmyndighed for tjenestemændene.

Det betyder, at tjenestemændene udlånes fra Københavns Kommune til selskaberne under KE. Tjenestemændene bevarer deres hidtidige ansættelsesvilkår, herunder de særlige tjenestemandsrettigheder og -pligter. Selskaberne vil fremover - som tilfældet er i dag - varetage den daglige ledelse i forhold til tjenestemændene.

Dette medfører, at der skal indgås aftaler mellem Københavns Kommune og KE om vilkår for tjenestemænd og forpligtelser overfor tjenestemændene, herunder udbetaling af løn, pension, rådighedsløn ved stillingsnedlæggelse m.v.

Det indstilles, at Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen bemyndiges til at håndtere tjenestemændenes overgang til selskaberne under KE i forbindelse med bemandingen af disse samt indgå aftaler om vilkår og forpligtelser med indhold som beskrevet nedenfor. I bilag 5 til nærværende indstilling er vedlagt udkast til aftale mellem Københavns Kommune og selskaberne.

Aftalerne vil indebære, at Københavns Kommune udbetaler løn og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med fastsatte regler herom til de tjenestemænd, som udlånes. Københavns Kommunes udgift til løn og pensioner skal refunderes af de selskaber, som tjenestemændene er udlånt til.

Det medfører, at selskaberne over tid skal indbetale et bidrag til Københavns Kommune, der dækker den samlede fremtidige pensionsforpligtigelse for Københavns Kommune. Bidraget fastsættes som en andel af den løbende lønudbetaling til tjenestemændene ved aktuarberegning.

Endvidere skal KE Energiforsyningen dække udgifterne til de historiske pensionsforpligtelser i KE Energiforsyningen og de underliggende selskaber (fraset KE Produktion, hvor spørgsmålet om den økonomiske dækning vedrørende de historiske forpligtelser forventes afklaret i forbindelse med en eventuel fusion).

Der er hensat 891 mill. kr. i åbningsbalancen for KE Energiforsyningen til dækning af de historiske pensionsforpligtelser på elforsyningsområdet, dvs. eksklusive KE Produktion, hvor den historiske pensionsforpligtelse er opgjort til 604 mill. kr. Beløbet er fastsat ved aktuarberegning.

Dette beløb ventes over en periode på 8-9 år betalt fra KE Energiforsyningen til Københavns Kommune, der til gengæld overtager forpligtigelsen til at dække alle pensionsudgifter. Det årlige bidrag til dækning af historiske pensionsforpligtelser vil i perioden blive dækket over nettariffen.

Fastsættelsen af en tilbagebetalingsperiode på 8-9 år for den historiske pensionsforpligtelse i KE Energiforsyningen er foretaget ud fra en samlet afvejning af KEs løbende muligheder for inden for de statsligt fastsatte indtægtsrammer at indhente betalingen via nettariffen og at betalingen ikke medfører en finansiel belastning af KE ud over, hvad der forretningsmæssigt er realistisk.

Løn- og Pensionsanvisningens budget vil ved indgåelsen af aftale blive reguleret med nettoindtægten fra bidrag til fremtidige og historiske pensionsforpligtelser reguleret for udgiften til de løbende pensionsudbetalinger til tjenestemænd fra KE. Ændring af bevillingen vil blive forelagt for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Det indstilles, at kommunens nettoindtægt fra bidrag til historiske pensioner fra 2001 anvendes til ekstraordinær nedbringelse af kommunens gæld, eftersom den fremtidige forpligtigelse til udbetaling af pension, der følger af nettoindtægten, derved modsvares af en tilsvarende nedgang i fremtidige forpligtigelser til betaling af gæld forfalden til udbetaling.

Eftersom den daglige ledelse overfor tjenestemændene og i forhold til selskabernes dispositioner i øvrigt varetages af de udskilte selskaber, vil det af aftalen mellem de udskilte selskaber og Københavns Kommune fremgå, at selskaberne som udgangspunkt bærer forpligtelsen til at dække udgiften til udbetaling af rådighedsløn ved stillingsnedlæggelse.

Københavns Kommune skal samarbejde med selskaberne om anvisning af anden passende stilling i tilfælde af stillingsnedlæggelse. Samarbejdet skal dels ske mellem selskaberne og Miljø- og Forsyningsforvaltningen og dels ved anvendelse af Københavns Kommunes Tryghedsbank.

KE Energiforsyningen adskiller sig fra de øvrige virksomheder ved at være en del af den kommunale forvaltning, men vil være omfattet af de samme aftalevilkår som aktieselskaberne.

For de overenskomstansatte findes hjemmel til at overføre dem til de nye selskaber i Virksomhedsoverdragelsesloven (VOL), idet erhververen (selskabet) umiddelbart indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidpunktet i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale 2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og 3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. For denne personalegruppe vil der altså ikke, i kraft af selskabsdannelserne, ske individuelle ansættelsesmæssige forandringer.

Selve forløbet med at overføre medarbejderne til de nye selskaber, skal dels foregå ved tilbud til den enkelte medarbejdere, dels ved hjælp af konkrete udvælgelseskriterier.

I følge VOL skal den, der overdrager en virksomhed eller en del heraf, i rimelig tid inden overdragelsen underrette lønmodtagernes repræsentanter eller - såfremt sådanne ikke er valgt eller udpeget - de berørte lønmodtagere om 1) årsagen til overdragelsen 2) overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger for lønmodtagerne og 3) eventuelle foranstaltninger for lønmodtagerne.

Københavns Energi har over for de faglige organisationer redegjort for de personalemæssige konsekvenser, som den nye Lov om Elforsyning har og HSU er løbende blevet holdt informeret om, og inddraget i, den videre udvikling i arbejdet med overførsel af medarbejdere til de nye selskaber.

I forbindelse med udskillelsen af KE fra kommunen sker der en overdragelse af aktiver mellem kommunen og KE. Ved etableringen af åbningsbalancerne sker der blandt andet en overdragelse af grunde og enkelte bygninger, ligesom der overdrages en række gældsforpligtelser og sker en opgørelse af tilgodehavender mellem kommunen og KE. Selskabernes åbningsbalancer er specificeret i bilag 2.

Samlet omfatter udskillelsen af KE aktiver i størrelsesordenen 14 mia. kr., hvoraf omkring 4 mia. kr. vedrører datterselskaberne under KE Energiforsyningen:

Selskabernes aktiver omfatter dels anlægsaktiver og omsætningsaktiver.

Anlægsaktiverne omfatter hovedsageligt materielle aktiver som grunde, bygninger, anlæg, materiel mv. og finansielle anlægsaktiver som aktier i datterselskaber og ejerinteresser i øvrigt. Omsætningsaktiver omfatter blandt andet varebeholdninger, tilgodehavender, likvide beholdninger mv.

En del anlægsaktiver er ikke hidtil opført i kommunens balance, da anlægsaktiverne i det kommunale regnskab være anskaffet på en driftsbevilling. Tilsvarende kan der være forskel på til hvilke værdi aktiver skal opføres under henholdsvis årsregnskabslovens bestemmelser og i det kommunale regnskab.

Idet selskabernes etableres sker der en overdragelse af tekniske anlæg, maskiner, driftsinventar og materiel til de nye selskaber under KE Energiforsyningen.

Tilsvarende foretages der ved udskillelsen i første omgang en overdragelse af grunde fra kommunen til KE Energiforsyningen. Senere vil der for enkelte af disse skulle ske en videreoverdragelse fra KE Energiforsyningen til henholdsvis KE Produktion og KE Partner, jf. bilag 3 og 4.

Det foreslås, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til at foretage denne videreudskillelse fra KE Energiforsyningen til de underliggende selskaber, når disse selskaber formelt stiftes.

Overdragelsen af grunde og bygninger sker med udgangspunkt i den seneste offentlige vurdering, dvs. vurderingen pr. 1. januar 1999. Det forudsættes, at grundene til produktionsvirksomheden overdrages vederlagsfrit som led i de indgåede aftale om fusion med Sjællandske Kraftværker I/S.

Samlet overdrager kommunen grunde for en værdi af 246,9 mill. kr. til KE Energiforsyningen eksklusive de grunde, der forventes at indgå i forbindelse med KE Produktions fusion med SK. Finansieringen heraf foretages ved en regulering af mellemværendet mellem kommunen og KE Energiforsyningen.

I bilag 3 er vedlagt en oversigt over de grunde og bygninger, hvor der sker overdragelse mellem kommunen og KE.

I forbindelse med udskillelsen vil selskabernes mellemregning med kommunen skulle opføres som gæld i åbningsbalancerne. Gælden opsplittes på forsyningsområderne og KE Energiforsyningen og datterselskaberne. Med åbningsbalancerne foretages der således en overdragelse af gældsposter, tilgodehavender, aktier, varebeholdninger mv. som vedrører de enkelte selskaber og deres aktiviteter, jf. bilag 2.

Herunder indgår hensættelser til selskaberne pensionsforpligtigelse (rådighedsløn og pension) til tjenestemænd særskilt åbningsbalancerne.

I modsætning til den nugældende regnskabsføring vil der fremover skulle afsættes skyldige beløb til overarbejder og feriepenge til medarbejderne. Afsættelse af disse poster er udtryk for en omkostningsperiodisering.

Desuden indgår der i åbningsbalancerne en overdragelse af Elkraft-gælden fra kommunen til KE Energiforsyningen.

Almindelig kortfristet gæld opdeles ligeledes på de enkelte selskaber i lighed med tilgodehavender.

Siden Elkraft-samarbejdets begyndelse er finansieringen af anlægsinvesteringer gennemført ved, at Elkraft har udlånt midler til Københavns Kommune og finansieret dette udlån ved selv at optage lån.

Ultimo 1999 udgør kommunens gældsforpligtelser til Elkraft således 531,5 mill. kr. Gælden vedrører Amagerværkets blok 3 og gasombygningen af HC Ørstedsværket og Svanemølleværket.

I forhold til bekendtgørelse af overdragelse af rettigheder og forpligtelser mellem Københavns Kommune og KE i forhold til tredjemand, er der efter samråd med et advokatfirma valgt en model, hvor dette meddeles pr. brev overfor tredjemand.

Foruden Elkraft-lånene er der i KE et realkreditlån i ejendommen Ravnsborggade 13-15. Ultimo 1999 udgør restgælden 6,9 mill. kr. på dette lån.

Etableringen af selskaberne vil sammenfattende have følgende virkning på mellemværendet mellem KE og kommunen:

Som følge af udskillelsen reguleres mellemværendet mellem kommunen og KE således, at mellemværendet primo 2000 kan opgøres til 3,2 mia. kr.

En yderligere specifikation af beløbene er anført i bilag 6 og 7.

Mellemværendet i forhold til KE forrentes med tre rentesatser: (i) kommunens til enhver tid gældende interne rente, som normalt forudsat, (ii) 6 måneders CIBOR plus 5 basispoint (p.t. ca. 5 pct.) for så vidt angår tilgodehavendet til produktion, som forudsat i fusionsaftalen med Sjællandske Kraftværker, og (iii) den af aktuaren benyttede rentesats for så vidt angår den historiske pensionsforpligtigelse, som forudsat ved beregningen af nutidsværdien af de fremtidige udbetalinger som følge af den historisk optjente pensionsforpligtigelse.

Udskillelsen af KE indebærer, at der skal tages stilling til regnskabsmæssige- og revisionsmæssige forhold. Desuden redegøres der nedenfor for forsikringsdækningen af selskaberne og ejerskabet af kommunens kommunikationsnet (KOMNET). Endelig belyses det videre forløb i forhold til dannelsen af selskaberne mv.

De aktieselskaber, som etableres under KE Energiforsyningen er underlagt Årsregnskabslovens bestemmelser.

Dette medfører bl.a., at bestyrelse og direktion i de enkelt aktieselskaber for hvert regnskabsår i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom udarbejder et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. I moderselskaber udarbejdes tillige et koncernregnskab (KE Holding). Endvidere udarbejdes en årsberetning.

Årsregnskabsloven er en rammelov, som overordnet stiller krav om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Endvidere er det et krav, at årsregnskabet opstilles i skematisk form i h t. en særskilt bekendtgørelse.

Ved værdiansættelsen er det et krav, at der udvises forsigtighed, at der er kontinuitet i de valgte værdiansættelsesmetoder, at der sker korrekt periodisering og at aktiv- og passivposter værdiansættes hver for sig.

Aktieselskaberne skal i h t. lovgivningen revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges en af moderselskabets revisorer.

Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest en måned efter dagen for godkendelse på generalforsamlingen og senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

For så vidt angår KE Energiforsyningen stiller Elforsyningsloven krav om, at der skal udarbejdes et årsregnskab efter Årsregnskabslovens bestemmelser.

Idet KE Energiforsyningen tillige skal udarbejde et årsregnskab til Københavns Kommune efter de kommunale regler, indebærer dette, at der skal udarbejdes to sæt årsregnskaber efter forskellige principper. Dette vil stille særlige krav til tilrettelæggelsen af bogføring m.v. for KE Energiforsyningen.

KE Energiforsyningen er underlagt kommunens revision. Med henblik på at sikre overholdelsen af Årsregnskabslovens regler kan det vise sig nødvendigt, at det årsregnskab, som skal følge Årsregnskabsloven, tillige revideres af en statsautoriseret revisor.

Københavns Energi er i dag i princippet selvforsikret på linie med resten af Københavns Kommune. Dette indebærer, at KE af eget driftsbudget skal afholde udgifter som følge af opståede skader, eller hvis der opstår en situation, hvor der kan gøres et ansvar gældende overfor KE.

For kommunen som helhed er der dog tegnet en katastrofeforsikring, der træder i kraft når kommunen har skader ud over 25 mill. kr. Herudover er der for bygninger og løsøre etableret en intern forsikringsordning i kommunen, hvor Økonomiforvaltningen årligt opkræver et bidrag til ordningen.

Eventuelle skader i KE – når der ses bort fra værkerne – kan derfor i 2000 anmeldes til og dækkes af den interne forsikringsordning. Når aktieselskaberne formelt set er etableret, vil selskaberne ikke længere være dækket af kommunens forsikringsordning.

For de tre værker i KE – Amagerværket, Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket – gælder i dag en særlig aftale, da kommunens forsikring med Tryg-Baltica er udvidet til at dække værkerne fuldt ud (all risk) efter følgende retningslinier: Alle skader – herunder brandskader – indtil 5 mill. kr. betales af KE (selvrisiko) og der er fuld dækning for skadesudgifter herudover (inklusive brand).

Kommunens forsikringsselskab Tryg-Baltica har tilkendegivet, at forsikringsdækningen kan fortsætte uændret både med hensyn til forsikringsordningen for kommunens som helhed og den seperate forsikring tegnet for kraftvarmeværkerne, så længe selskaberne ejes af og hører fuld ud under Københavns Kommune.

Når fusionen mellem SK og KE Produktion formelt er gennemført, skal den nuværende forsikringsdækning af kraftvarmeværkerne genvurderes.

I forlængelse af, vil der blive indgået aftale mellem Københavns Kommune og KE om ejerskab, fremtidig placering og finansiering af KOMNET.

I forbindelse med, at Københavns Kommune har valgt Kommunedata som rådgivere for håndteringen af kommunens datatransmission og kommunikation på Københavnernettet, er der iværksat et arbejde med dokumentering af nettet. Resultatet heraf kan bl.a. anvendes som dokumentation for ejerskab samt værdiansættelse.

Der vil på baggrund af dokumentationen blive indgået aftale om KOMNET udfra de principper, der er skitseret i redegørelse om den budgetmæssige virkning af udskillelsen af KE, som Borgerrepræsentationen tog til efterretning den 9. december 1999. (BR 520/99)

KE Energiforsyningens datterselskaber etableres formelt i henhold til aktieselskabslovens og årsregnskabslovens regler om stiftelse af aktieselskaber.

Idet selskabsstiftelsen skal have virkning fra 1. januar 2000, skal stiftelsen ske senest den 30. juni 2000. Den formelle stiftelse af selskaberne sker efter beslutning om dannelse af selskaberne i Borgerrepræsentationen.

Kort opsummeret sker stiftelsen af hvert datterselskab udfra nedenfor beskrevet procedure. Ejeren af selskabet indkaldes til den konstituerende generalforsamling. På den konstituerende generalforsamling foretages:

• Fremlæggelse af stiftelsesdokument, åbningsbalance og vurderingsberetning
• Beslutning om selskabets stiftelse
• Valg af medlemmer til bestyrelsen
• Vedtagelse af selskabets vedtægter
• Valg af revisor

Der udfærdiges herefter protokollat for den konstituerende generalforsamling og den til generalforsamlingen valgte dirigent bemyndiges til at foretage anmeldelse af det stiftede datterselskab til Erhvervs og Selskabsstyrelsen.

I fortsættelse af den konstituerende generalforsamling indkaldes til konstituerende bestyrelsesmøde. Her foretages:

• Vedtagelse af forretningsorden for bestyrelsen
• Valg af formand og næstformand
• Vedtagelse af Instruks for direktionen
• Ansættelse af direktion/direktør

Der udfærdiges tillige protokollat af det konstituerende bestyrelsesmøde.

-

-

-

Bilag 1: Notat om selskabsdannelser.

Bilag 2: Åbningsbalancer.

Bilag 3: Overdragelse af grunde til Københavns Energi.

Bilag 4: Udkast til aftale om overdragelse af grunde.

Bilag 5: Tillægsbevillinger til budget 2000.

Bilag 6: Reguleringer på kommunens status i 2000.

Bilag 7: Oversigt over konsekvenser for mellemværende.

Bilag 8: Udkast til aftale mellem Københavns Kommune og selskaberne om udlån af tjenestemænd.

Bilag 9: Selskabsmapper med åbningsbalance, vurderingsberetning mv. for de enkelte selskaber (findes på aflæggerbordet).

Kurt Bligaard Pedersen / Niels Juul Jensen