Københavns Kommunes årsregnskab 2023

Regnskabsresultatet for 2023 viser et mindreforbrug på service på 185 mio. kr. og et mindreforbrug på bruttoanlæg på 67 mio. kr. I forhold til anlægsrammen, som svarer til vedtaget budget, er der en overskridelse på 358 mio. kr. på bruttoanlæg

Efter Økonomiudvalgets godkendelse bliver årsregnskabet behandlet af Borgerrepræsentationen og oversendt til kommunens revisor EY.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2023 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I de nedenstående afsnit gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab. De forskellige områder af kommunens regnskab uddybes i årsrapporten, jf. bilag 1, og bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter, jf. bilag 2.

Tabel 1 - Budget og regnskabsresultat på service, anlæg og overførsler

* Opgjort eksklusive det takstfinansierede område (hovedkonto 1)

Regnskabet viser mindreforbrug på alle tre styringsområder, som gennemgås nedenfor.

Regnskabet for 2023 viser et samlet forbrug på serviceudgifter på 30.105 mio. kr., hvilket er 185 mio. kr. mindre end korrigeret budget. Næsten alle forvaltninger har mindreforbrug. Det er således kun Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der har merforbrug, hvilket dog skyldes udgifter til modtagelse af fordrevne fra Ukraine ud over de afgivne tillægsbevillinger.

Korrigeret budget på service har i 2023 ligget over den eksterne ramme (det udmeldte sigtepunkt fra Kommunernes Landsforening (KL)). Det skyldes, at kommunen i 2023 har styret efter, at modtagelse af fordrevne fra Ukraine ikke skal fortrænge øvrige kommunale serviceudgifter. Der er i 2023 derfor givet tillægsbevillinger til disse udgifter, hvilket indebærer, at det budget, der samlet er udmøntet til forvaltningerne, overstiger den eksterne ramme. Hvis serviceudgifterne opgøres i forhold til den eksterne ramme, er der et mindreforbrug på 37 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har i løbet af 2023 fulgt op på udvalgenes udgifter til Ukraine. Der er løbende udmøntet tillægsbevillinger til forvaltningerne på områder, hvor det ikke har været muligt at holde de forventede merudgifter inden for egen ramme. Udgifterne vedrørende Ukraine på 268 mio. kr. er primært gået til indkvartering på hoteller og husleje for de boliger, kommunen har stillet til rådighed, samt til modtageklasser i skoler og modtagegrupper i dagtilbud. En specifikation af udgifterne er vedlagt, jf. bilag 3.

De løbende forventninger til årets forbrug har igennem 2023 ligget stabilt og har udviklet sig fra et forventet forbrug på 30.280 mio. kr. efter første kvartal til et forventet forbrug på 30.198 mio. kr. efter tredje kvartal, jf. tabel 2. Regnskabet er 93 mio. kr. lavere end forventet forbrug efter tredje kvartal, hvilket svarer til en afvigelse på 0,3 pct.

Tabel 2 - Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2023 inkl. Ukraine

Regnskabsresultatet for Bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.813 mio. kr., hvilket er 67 mio. kr. under korrigeret budget. Forbruget er dog samtidig 358 mio. kr. højere end kommunens anlægsramme (vedtaget budget). 78 mio. kr. af det samlede forbrug vedrører udgifter til indkvartering af fordrevne fra Ukraine.

Regnskabsresultatet for 2022 var på 4.280 mio. kr. (2022 p/l). Forbruget på bruttoanlæg er i 2023 dermed faldet med 467 mio. kr. i forhold til 2022, hvilket primært skyldes udskydelser og prioriteringer i forlængelse af, at kommunernes samlede anlægsramme og Københavns Kommunes andel af rammen er faldet. Af årsrapporten fremgår en række centrale projekter, som er ibrugtaget i løbet af 2023.

Styringsmodellen på bruttoanlæg i 2023 medførte, at forvaltningerne i løbet af året kunne budgettere over det vedtagne budget. For at sikre en så høj eksekvering som muligt, besluttede Økonomiudvalget i november 2022 et måltal på 4,1 mia. kr. I forlængelse af forvaltningernes forventede regnskab pr. april, besluttede Økonomiudvalget i juni at nedjustere måltallet med ca. 250 mio. kr. for at nedbringe den forventede overskridelse af anlægsrammen. Forvaltningernes forventninger har herefter ligget stabilt på 3,9 mia. kr. resten af året.

Tabel 3 - Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2023

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Regnskabet på Overførsler mv. viser et samlet mindreforbrug på 619 mio. kr. i forhold til vedtaget budget og et mindreforbrug på 159 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Størstedelen af udgifterne på området vedrører overførselsindkomster og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

De faktiske nettoudgifter til overførselsindkomster ligger dermed 5,4 procent under vedtaget budget. Det skyldes, at stigningen i ledigheden i løbet af 2023 var væsentlig mindre end forventet ved budgetlægningen. Der har således været et fald i udgifterne til forsikrede ledige, kontanthjælp og sygedagpenge, mens der er stigende udgifter til førtidspension i forhold til 2022.

Tabel 4 - Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2023

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Det udgiftsbaserede regnskab 2023 viser et resultat på 1.459 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 260 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 1.199 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket skyldes højere indtægter på de finansielle poster og lavere udgifter til overførsler end forudsat i budgettet. Regnskabsresultatet er udtryk for forskellen mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter.

Størstedelen af kommunens likviditet er disponeret til anlægsprojekter, fremtidige betalinger og andre indsatser i kommende år. Likviditeten var ultimo 2023 på 12.914 mio. kr., hvilket er en stigning på 1.174 mio. kr. i forhold til ultimo 2022. Stigningen skyldes hovedsageligt afkast i kommunens investeringsforening.

Københavns Kommunes almindelige langfristede gæld blev i 2023 nedbragt med 77 mio. kr. fra 911 mio. kr. til 834 mio. kr. Herudover omfatter kommunens gæld lån vedr. klimasikring og byfornyelseslån. Tillagt disse poster udgør den samlede langfristede gæld 2.539 mio. kr. ultimo 2023.

Det bærende princip for balancen i kommunens økonomisystem er "én kommune, én balance", dog således, at alle poster kan henføres til den ansvarlige enhed. Det betyder i praksis, at alle poster på balancen kan henføres til et konkret sted, men at fx kommunens gæld til kreditorer opgøres samlet og ikke pr. forvaltning. Pr. 31. december 2023 var der foretaget afstemning på i alt 2.441 balancekonti i hele kommunen, hvoraf 80 konti er kategoriseret som ”Afstemt til opfølgning” og 6 konti er kategoriseret som ”Ikke afstemt”. Der er udarbejdet handleplaner for afstemning af alle udestående konti.

Kommunens samlede balance fremgår af årsrapporten, mens bevillingsregnskab og obligatoriske oversigter bl.a. indeholder gennemgang af kommunens balanceposter.

I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor i regnskab 2023 inkluderet en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 162,4 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en samlet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, på 94,7 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 64,2 mia. kr. Gælden vedrører selskabernes investeringer, f.eks. metroen i København og HOFORs spildevands- og varmeanlæg. Den langfristede gæld er fra 2022 til 2023 steget med 2,5 mia. kr., hvilket primært skyldes øget gældsoptag i By & Havn, blandt andet til Lynetteholm.

Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering. Koncernbalancen fremgår af årsrapporten.

Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.

Tabel 5 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2023 på styringsområder

Prognosepræcisionen fordelt på udvalg samt sammenligning med tidligere år er vedlagt, jf. bilag 4. Prognosepræcisionen i 2023 har været inden for målsætningen på anlæg og service, hvor der også er sket forbedringer siden 2022. På overførsler er præcisionen ikke inden for måltallet, hvilket som nævnt ovenfor primært skyldes et mindreforbrug på grund af en væsentligt bedre konjunkturudvikling end forventet.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Regnskabet for 2023 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

EY afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2024. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2024, på første udvalgsmøde efter sommerferien. Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen får forelagt det endelige regnskab for 2023 i november.

Dagsordenspunkt 5: Københavns Kommunes årsregnskab 2023 (2024-0078801)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. april 2024

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.