Mødedato: 09.04.2002, kl. 15:00

Godkendelse af Vedtægter for Center for Offentlig Kompetenceudvikling

Godkendelse af Vedtægter for Center for Offentlig Kompetenceudvikling

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. april 2002


J.nr. ØU 65/2002

4. Godkendelse af Vedtægter for Center for Offentlig Kompetenceudvikling

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender Vedtægter for Center for Offentlig Kompetenceudvikling for Københavns Kommunes vedkommende.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.

 

Behandling: Iværksættes.

RESUME

Økonomiudvalget tiltrådte i sit møde den 9. oktober 2001 blandt andet, at Københavns Kommune – som en konsekvens af KL's bestyrelses principbeslutning om overgang til et en-strenget system for den kommunale kursusvirksomhed – accepterede, at der etableres et Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) med en københavnsk bestyrelsespost.

Etableringen af centret betyder, at den kursusvirksomhed, der i dag udbydes af kommuneforeningerne, Den Kommunale Højskole og Dansk Kommunalkursus, sammenlægges. Hensigten er at effektivisere og professionalisere den fælles uddannelsesindsats.

Etableringen af centret berører direkte Københavns Kommune, dels for så vidt angår kommunens hidtidige repræsentation i Den Kommunale Højskoles bestyrelse, dels for så vidt angår den københavnske kommunomafdeling, der varetages af Københavns Kommunes Kursuscenter.

På grundlag af drøftelser på sekretariatsplan er der nu opnået enighed, der indebærer etablering af centret pr. 1. januar 2003 samt vedtægter for COK.

Københavns Kommune bibeholder hermed sin hidtidige repræsentation med en bestyrelsespost i COK.

Endvidere er der skabt mulighed for fortsat at udbyde og afvikle kommunomkurser i københavnsk regi.

Alle afgørende beslutninger i forbindelse med centrets virksomhed (beslutninger om køb, salg, vedtægtsændringer, fusion, opløsning mv.) forudsætter godkendelse af hver enkelt part (stifter), herunder Københavns Kommune.

KL's og Amtsrådsforeningens bestyrelser har hver for deres vedkommende godkendt vedtægterne.

 

Til top