Mødedato: 09.04.2002, kl. 15:00

Omlægning af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed

Omlægning af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. april 2002

 

 

J.nr. ØU 74/2002

 

5. Omlægning af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at

  • Løn- og Pensionsanvisningen omdannes til indtægtsdækket virksomhed pr. 1. januar 2003, og bevillingerne for udvalgene justeres i 2003 i overensstemmelse hermed.

 

RESUME

Udlægningen af Løn- og Pensionsanvisningens (LPA) budgetter til forvaltningerne sker for at styrke Løn- og Pensionsanvisningens incitament til fortsat at levere lønanvisning af høj kvalitet. Det sker ved, at der etableres en bestiller-udfører relation mellem forvaltningerne (bestillerne) og LPA (udføreren). Der udarbejdes en leveringsaftale mellem forvaltningerne og LPA, hvor den ydelse, som LPA skal levere og betalingen fra forvaltningerne, er beskrevet. Dermed styrkes forvaltningernes mulighed for at påvirke kvaliteten og indholdet af de lønanvisninger og andre ydelser, som forvaltningerne får udført.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Løn- og Pensionsanvisningen omdannes til indtægtsdækket virksomhed pr. 1. januar 2003, og bevillingerne for udvalgene justeres i 2003 i overensstemmelse hermed.

Tidsplanen for omlægningen af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed (udlægningen af Løn- og Pensionsanvisningens budgetter til forvaltningerne) fremgik af Løn- og Pensionsanvisningens virksomhedskontakt i indstillingen "Nye virksomhedskontrakter for Skatte- og Registerforvaltningen, Løn- og Pensionsanvisningen og Københavns Kommunes Kursuscenter" (ØU 201/2001), der blev forelagt Økonomiudvalget 26. juni 2001.

SAGSBESKRIVELSE

Udlægningen af Løn- og Pensionsanvisningens budgetter til forvaltningerne sker for at styrke Løn- og Pensionsanvisningens incitament til fortsat at levere lønanvisning af høj kvalitet. Det sker ved, at der etableres en bestiller-udfører relation mellem forvaltningerne (bestillerne) og LPA (udføreren). Der udarbejdes en leveringsaftale mellem forvaltningerne og LPA, hvor den ydelse, som LPA skal levere og betalingen fra forvaltningerne, er beskrevet. Dermed styrkes forvaltningernes mulighed for at påvirke kvaliteten og indholdet af de lønanvisninger og andre ydelser, som forvaltningerne får udført.

Tidsplanen for omlægningen af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed (udlægningen af Løn- og Pensionsanvisningens budgetter til forvaltningerne) fremgik af Løn- og Pensionsanvisningens virksomhedskontakt i indstillingen "Nye virksomhedskontrakter for Skatte- og Registerforvaltningen, Løn- og Pensionsanvisningen og Københavns Kommunes Kursuscenter" (ØU 201/2001), der blev forelagt Økonomiudvalget 26. juni 2001.

Løn- og Pensionsanvisningens bevilling er i budget 2002 placeret under Økonomiforvaltningen med en nettobudgetramme på 54.747 t. kr. Fra 1. januar 2003 udlægges Løn- og Pensionsanvisningens bevilling til de forvaltninger, der i 2002 får foretaget lønanvisning af Løn- og Pensionsanvisningen.

Forøgelsen af udvalgenes rammer modsvarer de ydelser, som forvaltningerne i dag modtager fra Løn- og Pensionsanvisningen. Principperne i forbindelse med Løn- og Pensionsanvisningens budgetudlægning fremgår af "Principper i forbindelse med LPA's budgetudlægning 2003" jf. bilag 1.

Frem til 1. januar 2003 udarbejdes der kontrakter for løn- og pensionsanvisningsydelserne mellem Løn- og Pensionsanvisningen og de enkelte forvaltninger.

Udlægning af LPA's budget til forvaltningerne

De udlagte midler i 2003 og 2004 vil svare til det beløb, som Løn- og Pensionsanvisningen vil opkræve fra forvaltningerne i 2003 og 2004. Udlægningen af Løn- og Pensionsanvisningens bevilling vil således være udgiftsneutral for kommunen som helhed og for den enkelte forvaltning. Hele Løn- og Pensionsanvisningens budget i 2003 på 55.510 t.kr. udlægges til forvaltningerne. Budget 2003 svarer til budget 2002 inkl. P/L-fremskrivning fra 2002-2003 og inkl. omstillingsbidrag.

Løn- og Pensionsanvisningen skal på linie med Økonomiforvaltningens øvrige kontraktenheder effektivisere jf. deres virksomhedskontakt med Økonomiforvaltningen. Løn- og Pensionsanvisningen ville uanset, om de var blevet gjort til indtægtsdækket virksomhed eller ej, levere deres andel af Økonomiforvaltningens omstillingsbidrag.

Forvaltningerne vil modtage de samme ydelser fra Løn- og Pensionsanvisningen som hidtil. I 2004 og frem vil omstillingsbidraget ligeledes blive pålagt Løn- og Pensionsanvisningen.

Derudover er der foretaget en række justeringer i LPA's budget jf. tabel 1 mhp., at LPA's priser for løn- og pensionsanvisning skal afspejle alle de omkostninger, der vedrører LPA. Det medfører endvidere, at LPA's omkostninger umiddelbart kan sammenlignes med private udbydere.

Tabel 1: Ændring i udgiftsrammer for LPA og forvaltningerne (t. kr.)

LPA ramme i 2003

Forvaltningernes ramme i 2003

IT-drift m.v.

1.473

Pensionsforpligtigelse

2.020

Forsikring

-1

1

Revision

-295

295

Rådhusbidrag

-28

28

LPA

55.510

I alt

-324

59.327

I det følgende er de enkelte dele af de midler, der udlægges til forvaltningerne forklaret nærmere, jf. tabel 1.

Intern betalingsmodel for IT-drift m.v.

Økonomiforvaltningen har udlagt budgetterne og betalingsforpligtigelsen vedr. IT-drift m.v. til kontraktenhederne og Rådhusdelen i 2002 med effekt i budget 2003. Midlerne (1.473 t. kr.) overføres til forvaltningerne, så LPA's priser afspejler udgifterne.

Pensionsforpligtigelse

Budget 2003 for LPA er opjusteret med 2.020 t. kr. vedr. pensionsforpligtigelse for tjenestemænd. Midlerne overføres til forvaltningerne, så LPA's priser afspejler udgifterne. Fra 2003 betaler LPA 15% af den samlede pensionsgivende løn til de i LPA ansatte tjenestemænd til bevillingen "Pensioner, lovbundne". Antallet af tjenestemænd og den pensionsgivende løn opgøres pr. 1. januar hvert år.

Hvis forvaltningerne overtager løn- og pensionsanvisningsopgaven fra 2005 eller senere, skal de indbetale 15% af den samlede pensionsgivende løn til de ansatte tjenestemænd, der udfører lønanvisning. Antallet af tjenestemænd og den pensionsgivende løn opgøres pr. 1. januar hvert år.

Forsikring

Økonomiforvaltningen har beregnet LPA's bidrag til den interne forsikringsordning til 1 t.kr. LPA er over deres huslejebetaling forsikret på bygningerne mv. Midlerne overføres til forvaltningerne, så LPA's priser afspejler udgifterne. LPA får i 2003 en negativ bevilling på 1 t. kr. svarende til udgifterne til forsikring.

Hvis forvaltningerne overtager løn- og pensionsanvisningsopgaven fra 2005 eller senere, skal de indregne udgifter til forsikring i deres omkostninger.

Revision

I overensstemmelse med Finansministeriets "Økonomisk-Administrative Vejledning" vedr. prisfastsættelse er revisionsudgiften vedr. LPA beregnet som 0,5% af LPA's omsætning i 2003 svarende til 295 t. kr. Midlerne overføres til forvaltningerne, så LPA's priser afspejler udgifterne. LPA får i 2003 en negativ bevilling på 295 t. kr. svarende til udgifterne til revision.

Hvis forvaltningerne overtager løn- og pensionsanvisningsopgaven fra 2005 eller senere, skal de indregne udgifter til revision i deres omkostninger.

Rådhusbidrag

Rådhusbidraget skal dække de ydelser som Københavns Kommune yder LPA og som LPA, hvis de var en privat virksomhed skulle betale for, svarende til et kontingent til arbejdsgiverforening (Københavns Kommune forhandler på vegne af LPA). Bidraget er beregnet ud fra Finanssektorens Arbejdsgiverforenings kontingent, hvor Multiløn og Dataløn er hjemmehørende via PBS og bankerne. Midlerne overføres til forvaltningerne, så LPA's priser afspejler udgifterne. LPA får i 2003 en negativ bevilling på 28 t. kr. svarende til udgifterne til rådhusbidrag.

Hvis forvaltningerne overtager løn- og pensionsanvisningsopgaven fra 2005 eller senere, skal de indregne udgifter til rådhusbidrag i deres omkostninger.

Pensionsanvisning

Udgifter til administration m.v. af pensionsanvisningen, der afholdes af Løn- og Pensionsanvisningens budget, vil fra 1. januar 2003 blive betalt af Økonomiforvaltningens Rådhusdel.

Fordelingen af midler på forvaltningerne

Fordelingen af midler på udvalgenes rammer følger principperne, der er beskrevet i bilag 1. Tabel 2 viser den konkrete fordeling på forvaltningerne af de udlagte midler fra LPA.

Tabel 2: Udlægning af midler fra LPA til forvaltningerne i budget 2003 (t. kr.) fordelt på forvaltninger

Forvaltning

Udlagte midler

FAF

20.929

KFU

2.632

MFU

1.158

SUF

19.649

UUU

5.115

ØU

6.743

BTU

3.100

I alt

59.327

Udbud af løn- og pensionsanvisningsopgaven

Fra den 1. januar 2005 eller senere kan forvaltningerne sende lønanvisningsopgaven i udbud. I den forbindelse har forvaltningerne mulighed for selv at byde på opgaven i konkurrence med såvel Løn- og Pensionsanvisningen, som eksterne leverandører. Samtidig får Løn- og Pensionsanvisningen mulighed for at byde på andre myndigheders eller virksomheders lønanvisning.

Ved et eventuelt udbud af lønanvisningsopgaven skal der tages stilling til, om opgaven skal sendes i samlet udbud, eller hver forvaltning skal udarbejde et særskilt udbud. Hvis en eller flere forvaltninger ønsker at byde på opgaven, skal de i lighed med Løn- og Pensionsanvisningen indregne udgifter til IT, revision, forsikring, rådhusbidrag og 15% af den pensionsgivende løn for de tjenestemænd, der skal beskæftiges med opgaven.

Ved et eventuelt udbud vil der i udbudsmaterialet være beskrevet, hvordan Løn- og Pensionsanvisningens medarbejdere (overenskomstansatte og tjenestemænd) vil være stillet i tilfælde af, at en eller flere forvaltninger eller private virksomheder overtager løn- og pensionsanvisningsopgaven. I tilfælde af, at en eller flere forvaltninger vinder hele eller dele af et eventuelt udbud gælder virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket medfører, at forvaltningerne skal overtage Løn- og Pensionsanvisningens medarbejdere herunder tjenestemænd.

Udgifterne til rådighedsløn er udlagt til de enkelte udvalg således, at de enkelte forvaltninger afholder udgifterne til rådighedsløn. I budget 2001 blev det endvidere vedtaget, at finansieringen af udgifterne til rådighedsløn i forbindelse med større omstillinger af kommunens virksomhed, f.eks. omstillinger til markedsforhold, kan behandles særskilt, hvilket betyder, at udgifterne afholdes af kommunen, og ikke belaster de enkelte udvalg. Hvis en privat virksomhed overtager lønanvisningsopgaven ifm. udbud, vil udgifterne til rådighedsløn således ikke belaste de enkelte udvalg, men blive afholdt af kommunen.

Af udbudsmaterialet vil ligeledes skulle fremgå krav til systemanvendelse.

 

ØKONOMI

For at Løn- og Pensionsanvisningens priser for løn- og pensionsanvisning afspejler alle udgifter, der vedrører Løn- og Pensionsanvisningens virksomhed, er der i forhold til budget 2002 korrigeret for:

  • Intern betaling for KMD-ydelser i Økonomiforvaltningen
  • Udgifter til revision
  • Udgifter til rådhusbidrag
  • Forsikring
  • Pensionsforpligtigelse

Fra 1. januar 2003 får Løn- og Pensionsanvisningen budget til at betale for intern betaling for KMD-ydelser i Økonomiforvaltningen, revision, rådhusbidrag, forsikring og pensionsforpligtigelse.

Forvaltningerne får udlagt midler for 59.327 t. kr. i 2003 jf. tabel 2.

Økonomiforvaltningen får udlagt midler til betaling for lønanvisning for Økonomiforvaltningens ansatte. Økonomiforvaltningen får endvidere udlagt midler til betaling for pensionsanvisning for alle kommunens tjenestemænd, der er på tjenestemandspension, da udgiften til tjenestemandspension er placeret under Økonomiforvaltningens bevilling "Pensioner, lovbundne".

Udlægningen af midler til betaling for løn- og pensionsanvisning til forvaltningerne finansieres ved at reducere Økonomiforvaltningens bevilling Økonomisk forvaltning, drift med 57.307 t. kr. og reducere Økonomiforvaltningens bevilling "Pensioner lovbundne" med 2.020 t. kr. jf. tabel 3.

Løn- og Pensionsanvisningen skal i 2003 betale 2.020 t. kr. til bevillingen, "Pensioner, lovbundne" svarende til 15% af den pensionsgivende løn for de tjenestemænd, der er ansat i Løn- og Pensionsanvisningen. Fra 2004 og fremefter skal Løn- og Pensionsanvisningen hvert år betale 15% af den pensionsgivende løn for de tjenestemænd, der er ansat i Løn- og Pensionsanvisningen pr. 1. januar hvert år.

Tabel 3: Udlægning af midler ifm. omlægningen af LPA til indtægtsdækket virksomhed

Forvaltning

t. kr.

ØU (bevillingen "Økonomisk forvaltning, drift")

-57.307

ØU (bevillingen "Pensioner, lovbundne")

-2.020

I alt

-59.327

Omlægningen af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed er således udgiftsneutral for kommunen og forvaltningerne i 2003 og 2004.

 

MILJØVURDERING

Omlægningen af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

HØRING

Omlægningen af Løn- og Pensionsanvisningen til indtægtsdækket virksomhed har været i høring i samtlige forvaltninger. Forvaltningernes svar er vedlagt som bilag.

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens høringssvar henvises til, at afskrivning, forrentning af egenkapital, honorar til bestyrelser mv. ikke er indeholdt i de til forvaltningerne udlagte midler jf. Finansministeriets retningslinier for kalkulation af kontraktudbud. Økonomiforvaltningen er opmærksom på Finansministeriets retningslinier, men det giver ikke anledning til ændringer i de budgetudlagte midler. I en eventuel udbudssituation vil Finansministeriets retningslinier blive anvendt således, at priserne for lønanvisning kan sammenlignes med private udbydere.

 

BILAG

Bilag 1: Principper i forbindelse med LPAs budgetudlægning 2003

Bilag 2: Høringssvar fra SUF

Bilag 3: Høringssvar fra BTF

Bilag 4: Høringssvar fra KFF

Bilag 5: Høringssvar fra UUF

Bilag 6: Høringssvar fra FAF

Bilag 7: Høringssvar fra MFF

 

Erik Jacobsen/

Bjarne Winge

Til top