Mødedato: 09.03.2004, kl. 15:00

Miljøvurdering af indstillinger (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Miljøvurdering af indstillinger (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. marts 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 58/2004

 

 

21.                Miljøvurdering af indstillinger (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  planen for det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger vedtages, og

at  der under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen bevilger overførsel af mindreforbrug fra 2003 til 2004, udmøntes 300.000 kr. fra puljen til miljøcertificering til Miljøkontrollen til konsulentbistand i forbindelse med screening af sagstyper i forvaltningerne.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2004

Godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Forslaget til det fremtidige arbejde med miljøvurdering af indstillinger tilstræber en forenkling og forbedring. Indsatsen samles om sagstyper med væsentlig betydning for miljøet, og vurderingen knyttes til vedtagne miljømål. De stående udvalg forelægges de enkelte forvaltningers udvælgelse af sagstyper, kobling til miljømål og fremgangsmåde for miljøvurderingen. Økonomiudvalget kan anbefale, at sagen fremmes."

 

 

RESUME

Som følge af Borgerrepræsentationens møde den 26. april 2001 er der foretaget en evaluering af forvaltningernes foreløbige erfaringer med miljøvurderinger af indstillinger.

Evalueringen og en plan for det videre arbejde blev forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget den 22. september 2003.

Evalueringen viste, at der generelt er en positiv og god vilje til at arbejde med miljø i de enkelte forvaltninger, men at der skal arbejdes videre med formen på miljøvurderingerne.

Med udgangspunkt i resultaterne fra evalueringen er der udarbejdet et forslag til det videre arbejde med miljøvurderinger af indstillinger. Forslaget er, at udgangspunktet for miljøvurderingen i fremtiden bliver en "positivliste" over de typer af sager, ud fra en screening vurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet. Til alle sagstyper på "positivlisten" kobles politisk vedtagne miljømål og mål-sætninger.

 

Alle indstillinger, som omhandler sager på "positivlisten", skal således miljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skal beskrives, om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutral påvirkning i forhold til de konkrete miljømål. For de sagstyper, som vurderes at give væsentlige miljøpåvirkninger, som ud fra en screening vurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet. Til alle sagstyper på "positivlisten" kobles politisk vedtagne miljømål og mål-sætninger.

Alle indstillinger, som omhandler sager på "positivlisten", skal således miljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skal beskrives, om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutral påvirkning i forhold til de konkrete miljømål. For de sagstyper, som vurderes at give væsentlige miljøpåvirkninger, og som ikke kan kobles med miljømål, aftales det i samarbejde med Miljøkontrollen, hvordan miljøvurderingerne foretages.

Hvert udvalg forelægges forvaltningens "positivliste" med tilhørende miljømål og en handlingsplan, der viser forvaltningens plan for arbejdet med den videre implementering og formidling af arbejdet med miljøvurderinger.

Evalueringen af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger samt planen for det videre arbejde med miljøvurderinger har været i høring i alle udvalg.

Resultatet af høringen er, at forslaget overordnet set er blevet godt modtaget. Enkelte udvalg har haft forslag til ændringer eller præciseringer.

Af denne indstilling fremgår, hvilke ændringsforslag, der indarbejdes i det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Borgerrepræsentationens møde den 26. april 2001 blev det besluttet, at der skulle forelægges en evaluering af forvaltningernes foreløbige erfaringer med miljøvurderinger efter udgangen af 2002.

Evalueringen viser, at der generelt er en positiv og god vilje til at arbejde med miljø i de enkelte forvaltninger, men at der skal arbejdes videre med formen på miljøvurderingerne. Der er usikkerhed omkring selve miljøbegrebet, målgruppen og ambitionsniveauet for miljøvurderingerne.

For en mere deltaljeret gennemgang: Se vedlagte indstilling om evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde. Denne indstilling blev forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget 22. september 2003 og efterfølgende sendt i høring i de øvrige udvalg.

Med udgangspunkt i resultaterne fra evalueringen er der udarbejdet forslag til det videre arbejde. Forslaget er, at udgangspunktet for miljøvurderingen i fremtiden for hver forvaltning bliver en "positivliste" over de typer af sager, som ud fra en screening vurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet. Til alle sagstyper på "positivlisten" kobles politisk vedtagne miljømål og målsætninger, som vurderes at kunne berøre den pågældende type af sag.

Alle indstillinger som omhandler sager på "positivlisten" skal således miljøvurderes i forhold til tidligere vedtagne miljømål, og det skal beskrives om indstillingen vil have en positiv, negativ eller neutral påvirkning i forhold til de konkrete miljømål. For de sagstyper, som vurderes at give væsentlige miljøpåvirkninger, og som ikke kan kobles med miljømål, aftales det i samarbejde med Miljøkontrollen, hvordan miljøvurderingerne foretages.

Hvert udvalg forelægges forvaltningens "positivliste" med tilhørende miljømål og en handlingsplan, der viser forvaltningens plan for arbejdet med den videre implementering og formidling af arbejdet med miljøvurderinger. I bilag 1 findes en mere detaljeret beskrivelse af den nye metode.

Forslag til plan for det videre arbejde med miljøvurderinger er udarbejdet af Miljø- og Forsyningsforvaltningen i samarbejde med "Forum for Miljøvurderinger", hvor alle forvaltninger deltager. I september 2003 blev evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger samt plan for det videre arbejde behandlet i Miljø- og Forsyningsudvalget og har herefter været i høring i de øvrige politiske udvalg. Resultatet af høringen er givet nedenfor.

 

Resultater af høringen i kommunens politiske udvalg

Resultaterne af høringen er, at planen for det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger overordnet set er blevet godt modtaget i alle udvalg, men med en række bemærkninger og kommentarer fra Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.

I det følgende fremgår de enkelte udvalgs væsentligste bemærkninger og Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering heraf.

 

Bygge-og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget er enig i hensigten med den nye metode for miljøvurdering af indstillinger og er indforstået med, at der udarbejdes en positivliste over de typer sager, som ud fra en screening vurderes at give en væsentlig påvirkning af miljøet. Det anføres bl.a., at det må være op til de enkelte forvaltninger i dialog med deres respektive udvalg at tage stilling til, hvordan der konkret skal miljøvurderes, og skønne i hvilket omfang der er behov for bistand fra eksterne konsulenter og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i, at screening og kobling med miljømål som udgangspunkt foretages af de enkelte forvaltninger, og at det er op til den enkelte forvaltning selv at afgøre, i hvor høj grad man ønsker at gøre brug af tilbudet om assistance fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen eller ekstern konsulent. Af hensyn til ensartethed i kommunens arbejde med miljøvurderinger er det dog vigtigt, at arbejdet foregår i et samarbejde  med Miljøkontrollen.

Ligeledes er det vigtigt, at de enkelte forvaltninger udarbejder deres miljøvurderinger inden for de rammer, der er beskrevet, dvs. at miljøvurderingen som minimum skal forholde sig til de miljømål, der er koblet til den pågældende sagstype. Det er op til de enkelte forvaltninger om miljøvurderingerne skal udbygges i forhold til dette.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan anbefale forslaget til det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger. Det bemærkes bl.a., at screeningen bør omfatte koblingen til relevante miljømål og afgrænsning af, hvilke miljømål der skal inddrages. Der er tilfredshed med, at arbejdet med miljøvurderinger målrettes det politiske niveau, og at der sker en forenkling af arbejdet. Derudover anføres det, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen som tovholder skal sikre ensartethed på tværs af forvaltningerne i forbindelse med screeningen og afklaring af miljøbegrebet samt af det fortsatte arbejde med miljø-vurdering.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enige i, at det er meget vigtigt, at der ved koblingen mellem sagstyper og miljømål er fokus på at begrænse sig til de miljømål, der knytter sig til de væsentligste miljøpåvirkninger. Forvaltningens arbejde som tovholder vil sikre, at der er en ensartethed i arbejdet med miljøvurderinger, at der bliver en mulighed for erfaringsudveksling mellem de forvaltninger, der arbejder med de samme problemstillinger. Herudover vil der løbende ske erfaringsudvekslin g i "Forum for Miljøvurdering".

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget er enig i forslaget til det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger. Det bemærkes bl.a., at arbejdet er i god tråd med principperne i miljøledelse, hvor man koncentrerer miljøindsatsen om de aktiviteter, der giver anledning til de væsentligste miljøpåvirkninger.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget stiller sig positiv over for forslaget om det videre arbejde med miljøvurdering af indstillinger. Det bemærkes bl.a., at udvikling af en positivliste, koblet med politisk vedtagne miljømål, vurderes at kunne bidrage til en kvalificering af miljøvurderingerne. Arbejdet med miljøvurderinger vil hermed kunne målrettes. Det hidtige krav om miljøvurdering af samtlige sager vurderes at have haft en beskeden indflydelse på miljøarbejdet i forvaltningen.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan anbefale planen for det videre arbejde med miljøvurderinger. Det bemærkes bl.a., at miljøbegrebet forventes at blive mere entydigt på grund af den nye metode med koblingen til de konkrete miljømål, hvilket vil betyde en højere grad af målretning af arbejdet med miljøvurderinger. Det anføres også, at der er knyttet relativt mange forskellige miljømål til f.eks. byggesager, hvorfor det anbefales, at indstillingerne fremover begrænses til nogle enkelte miljøparametre, som repræsenterer de væsentligste

miljøpåvirkninger.

I den fremlagte plan for det videre arbejde er der lagt op til, at miljøvurderinger på plan- og strateginiveau fremlægges årligt, enten sammen med årets plan for den enkelte sagstype eller med den første konkrete sag af en given type. Det er udvalgets vurdering, at der også bør være mulighed for at fremlægge miljøvurderinger på plan- og strateginiveau med længere tidsrum, såfremt det er relevant.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er som tidligere nævnt enig i, at det er meget vigtigt, at der ved koblingen mellem sagstyper og miljømål er fokus på at begrænse sig til de miljømål, der knytter sig til de væsentligste miljøpåvirkninger.

Med hensyn til fremlæggelse af miljøvurdering på plan- og strateginiveau er det op til den enkelte forvaltning at vurdere, hvornår der er behov for at fremlægge miljøvurderinger. Det er forvaltningens vurdering, at der også bør være mulighed for at fremlægge miljøvurderinger på plan- og strategi-niveau med længere tidsrum, såfremt det er relevant.

 

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget finder det positivt at koncentrere indsatsen om miljøvurdering af indstillinger om de sager, der kan have væsentlig virkning på miljøet. Det bemærkes bl.a., at det er væsentligt at få koblingen til vedtagne miljømålsætninger og bedømmelsen af miljøpåvirkninger, for hvilke der ikke findes målsætninger, gjort så enkel og gennemskuelig som mulig.

Herudover finder Økonomiudvalget, at kompetencen til at tage stilling til hvilke sagstyper der har betydning for miljøet, og hvordan vurderingen af sager uden vedtagne miljømålsætninger skal foretages, bør ligge hos de ansvarlige forvaltninger, der kender deres område og målgruppen for vurderingerne bedst. Hvorvidt de enkelte udvalg forelægges forvaltningernes konklusioner (positivlister) til orientering eller beslutning, bør overlades til udvalgenes egen afgørelse. Men i den kommende indstilling om den ny metode skal der være klare og konkrete retningslinjer for arbejdet.

I forhold til at få målrettede og brugbare miljøvurderinger er det væsentligt, at erfaringerne i de enkelte forvaltninger spiller en central rolle. Forvaltningerne bør derfor have tilstrækkelig frihed til at integrere miljøarbejdet bedst muligt i deres sagsforberedelse mv. I den forbindelse forekommer de krav, som Miljø- og Forsyningsudvalgets indstilling opstiller til forvaltningernes handlingsplan, unødigt detaljerede. Økonomiudvalget finder, at kravene bør forenkles og præciseres.

Økonomiudvalget foreslår, at den årlige gennemgang af positivlisten, hvor det vurderes om der er kommet nye sagstyper til i årets løb, der bør medtages på listen, udvides, således at det også vurderes, om der er sagstyper, som bør tages ud af listen. Herudover foreslås det, at ressourceforbrug og kvalitet af miljøvurderingerne kan indgå i den årlige gennemgang.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering

Arbejdet med at vurdere hvilke sagstyper der giver en væsentlig påvirkning på miljøet, foretages som udgangspunkt af de enkelte forvaltninger, men i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen for at sikre en ensartethed på tværs af forvaltningerne. Skulle der mod forventning opstå den situation, at der ikke er enighed om, hvorvidt en sagstype giver væsentlige miljøpåvirkninger eller ej, og dermed hvorvidt en sagstype skal miljøvurderes eller ej, foreslås det, at disse sagstyper forelægges til politisk behandling i de enkelte udvalg i forbindelse med fremlæggelsen af positivlisten. Det vil således være det politiske, niveau som er målgruppen for miljøvurderingerne, der i sidste ende afgør, hvorvidt en given sagstype skal miljøvurderes.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår på den baggrund, at det er op til den enkelte forvaltning at afgøre om positivlisten med tilhørende miljømål forelægges til orientering eller til beslutning.

Retningslinjer for evt. sagstyper, der giver væsentlige miljøpåvirkninger, men som ikke umiddelbart kan kobles til miljømål, har været diskuteret i "Forum for Miljøvurderinger". Konklusionen her var, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, hvor der ikke er klarhed over, hvor mange sagstyper det konkret drejer sig om, og hvilken karakter de har, at udar bejde meget konkrete metoder til at miljøvurdere disse sager. Når dette overblik er opnået, efter at screeningen er gennemført, vil der i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen og "Forum for Miljøvurderinger" blive udarbejdet endelige metoder til disse sagstyper. Resultatet af dette arbejde indgår i det materiale, der forelægges udvalgene.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i, at arbejdet med miljøvurderinger skal ske med udgangspunkt i de erfaringer, der er i forvaltningerne. Af hensyn til ensartethed i kommunens arbejde med miljøvurderinger er det dog vigtigt, at arbejdet foregår i et samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Ligeledes er det vigtigt, at de enkelte forvaltninger udarbejder deres miljøvurderinger indenfor de rammer, der er beskrevet, dvs. at miljøvurderingen som minimum skal forholde sig til de miljømål, der er koblet til den pågældende sagstype. Det er op til de enkelte forvaltninger, om miljøvurderingerne skal udbygges i forhold til dette.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har foreslået, at hver enkelt forvaltning udarbejder en plan for, hvordan arbejdet med den videre implementering og formidling af arbejdet med miljøvurderinger skal foregå. Det er nævnt, at handlingsplanen tager udgangspunkt i resultatet af screeningen, at den skal indeholde en tidsplan. Endvidere skal det beskrives, hvordan man vil sikre, at de personer, der skal arbejde med miljøvurderinger, får den nødvendige kompetence. De krav, der er nævnt, vurderes ikke at være unødigt detaljerede, men nødvendige for at kommunens arbejde med miljøvurderinger kan gennemføres på tilfredsstillende vis. Miljø- og Forsyningsforvaltningen står gennem hele forløbet til rådighed med hjælp og vejledning, hvis der er behov for det.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i, at den årlige gennemgang af positivlisten både bør omfatte en vurdering af, om der skal tilføjes eller fjernes sagstyper.

 

Ændringer i forhold til den tidligere forelagte plan for det videre arbejde med miljøvurderinger

Det foreslås, at der foretages følgende ændringer i planen for det videre arbejde med miljøvurderinger som følge af de kommentarer, der kommet under høringen.

 

·        Når de enkelte forvaltninger forelægger deres "positivliste" med tilhørende miljømål samt handlingsplan, er det op til hver enkelt forvaltning at afgøre, om det fremlægges til orientering eller til beslutning.

·        Ved den årlige gennemgang af positivlisten skal det vurderes, om der skal tilføjes eller fjernes sagstyper.

·        Det skal præciseres, at der også er mulighed for at fremlægge miljøvurderinger på plan- og strateginiveau med længere tidsrum end én gang årligt, såfremt det er relevant.

Den i indstillingen tidligere opstillede tidsplan for arbejdet med den nye metode forsinkes som følge af, at høringsprocessen har taget længere tid end først antaget. Det forventes, at den nye metode for miljøvurderinger kan træde i kraft i efteråret 2004.

 

 

MILJØVURDERING

 

Implementeringen af den nye metode vil betyde, at miljøvurderingerne forenkles og målrettes de sager, der giver de største miljøpåvirkninger. Ved at koble sagstyper med miljømål og -målsætninger bliver det mere tydeligt, hvilken effekt givne beslutninger har i forhold til tidligere besluttede miljømål. Dette er med til at sætte fokus på de politisk vedtagne miljømål, og hvor langt kommunen er fra målopfyldelsen.

 

 

ØKONOMI

Det foreslås, at der fra puljen til miljøcertificering udmøntes 300.000 kr. i 2004 til Miljøkontrollens arbejde med miljøvurdering af indstillinger. Midlerne skal bruges til ekstern konsulenthjælp i forbindelse med screening af forvaltningernes sagstyper. Screeningen kan ses som første del af den kortlægning, der skal foretages i forbindelse med en miljøcertificering.

Under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen bevilger overførsel af mindreforbruget fra 2003 til 2004, vil der anvises kassemæssig dækning for de 300.000 kr. i den ikke udmøntede del af puljen til Miljøcertificering under Miljøkontrollen, funktion 0.80.1, Fælles formål. De 300.000 kr. overføres til Miljøkontrollen funktion 0.80.1, fælles formål.

 

 

HØRING

Indstilling om evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde har været i høring i alle politiske udvalg. Udvalgenes bemærkninger og Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurde ring fremgår af denne indstilling.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

 

BILAG

1.      Indstilling om evaluering af arbejdet med miljøvurdering af indstillinger og plan for det videre arbejde, forelagt MFU den 22. september 2003.

2.      Udvalgenes høringssvar.

 

 

Peter Elsman/

                                            Hjalte Aaberg

 


Til top