Udførelse af selvhjælpsarbejder på parkeringsanlæg i Nyropsgade og Herholdtsgade (Bygge- og Teknikudvalget)
Udførelse af selvhjælpsarbejder på parkeringsanlæg i Nyropsgade og Herholdtsgade (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. marts 2004
J.nr. ØU 57/2004
19. Udførelse af selvhjælpsarbejder på parkeringsanlæg i Nyropsgade og Herholdtsgade (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge-
og Teknikforvaltningen indstiller, at
at der gives en udgiftsbevilling på 15 mio. kr., funktion 0.10.1 Fælles formål, således at der eventuelt kan udføres selvhjælpsarbejder i form af afstivninger på et parkeringsanlæg beliggende under ejendommene matr.nr.ne 399-402 Vestervold Kvarter, København, samt under offentligt vejareal i Nyropsgade og Herholdtsgade
at bevillingen modsvares af en indtægtsbevilling på et tilsvarende beløb på funktion 8.22 Tilgodehavender hos grundejere
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. januar 2004
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at der gives en tillægsbevilling på 15 mill.kr. og en indtægtsbevilling på 15 mill.kr. til Bygge- og Teknikudvalget til dækning af udgifter til selvhjælpsarbejder i form af afstivninger på et parkeringsanlæg i Nyropsgade og Herholdtsgade.
Tillægsbevillingen gives til Byggeri & Bolig, konto 0.10.1, Fælles Formål med anvist finansiering fra kommunekassen, konto 8.05.5. Tillægsbevillingen modsvares af en indtægtsbevilling til Byggeri & Bolig, konto 8.22.5, Tilgodehavender hos grundejere.
Der henvises endvidere til vedlagte notat.
RESUME
Kældervæggene på en parkeringskælder, som ligger under ejendommene matr.nr.ne 399-402 Vestervold Kvarter, København, samt under offentligt vejareal i Nyropsgade og Herholdtsgade, er under nedbrydning på grund af påvirkningen af chloridholdig fugt fra parkeringskælderen samt fra terræn over parkeringskælderen.
Der er nu ikke længere overensstemmelse mellem det konstaterede skadesomfang og de udførte afstivninger, og det er derfor nødvendigt at afstive anlægget yderligere. Hvis ejeren ikke selv lader arbejdet udføre, må dette ske som selvhjælp på ejerens bekostning.
Udgifterne hertil skønnes at andrage ca. 15 mio. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Der blev den 6.
september 1966 givet byggetilladelse til opførelse af et parkeringsanlæg i to
etager under ejendommene matr.nr.ne 399-402 Vestervold Kvarter, København, samt
under offentligt vejareal i Nyropsgade og Herholdtsgade. Der er indrettet i alt
ca. 900 parkeringspladser i anlægget. En del af disse er reserveret til de
overliggende bebyggelser, medens resten er stillet til rådighed for offentlig
parkering.
Selve
parkeringsanlægget ejes af KB 60 og er udlejet til Q8, medens de omkringliggende
ejendomme ejes af henholdsvis E/F Sct. Jørgens Gård, Dansk Metalarbejderforbund,
Specialarbejderforbundet i Danmark samt Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Parkeringsanlæggets
ydre kældervægge, herunder konsoller som bærer parkeringsanlæggets dækelementer
til både øvre og nedre parkeringsdæk, er en del af de omkringliggende ejendomme
og ejes som følge heraf af disse. Der er er således tale om en fælles
konstruktion, og samtlige ejere er derfor i relation til byggelovgningen ansvarlige
for parkeringsanlæggets vedligeholdelsesmæssige stand, i det omfang skaderne
findes på den pågældende ejendom.
Forvaltningen
har i en længere periode været opmærksom på, at parkeringsanlæggets vægge er
under nedbrydning på grund af nedsivende, chloridholdigt vand.
Chloridpåvirkning af betonkonstruktioner medfører, at betonen nedbrydes, og armeringen
i betonkonstruktionen korroderer. Der har imidlertid været udført forstærkninger
af anlægget, således at bæreevenen var intakt.
I forbindelse
med et salg af ejendommen Nyropsgade 34-36 blev forvaltningen imidlertid i
februar 2002 orienteret om, at der af ingeniørfirmaet Rambøll var blevet lavet
en undersøgelse, som viste, at beskadigelsen af visse områder af de ydre kældervægge
er af en sådan karakter, at reparationer er nødvendige for opretholdelse af den
oprind
eligt godkendte bæreevne, og specielt for de konsoller, der er en integreret
del af kældervæggene, og som bærer parkeringskælderen, er der behov for en øjeblikkelig
indsats.
Selv om
undersøgelsen ikke omfattede selve parkeringskælderen, kunne Rambøll imidlertid
observere, at de skader, der er på kældervæggene, også kan iagttages på de
tilstødende bygningers vægge, ligesom man kunne konstatere, at parkeringskælderen
generelt er i overordentlig kritisk stand. Det anbefaledes derfor, at der blev
skaffet dokumentation for, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at færdes
over og i parkeringskælderen.
Rambøll
vurderede, at det nedbrydende vand stammer fra en række af defekter, som for
eksempel utætte membraner i øverste dæk, utætte fuger i øverste dæk og i vejbelægning,
utætte inddækninger langs facader, utætte facadefuger, utætte afløbsrender og
afløb samt smeltevand fra biler.
Der blev
herefter med øjeblikkelig virkning opsat trafikskilte med belastningsbegrænsning
på 3.500 kg, hvilket – sammen med supplerende afstivninger – betød, at der ikke
umiddelbart var fare for sammenstyrtning.
Forvaltningen
gik samtidig i gang med at undersøge omfanget af manglerne på parkeringsanlægget.
Der var i denne forbindelse drøftelser med ejeren af parkeringsanlægget, ejerne
af de omkringliggende ejendomme samt disses tekniske rådgivere.
Det var ikke
muligt umiddelbart at fastlægge årsagerne til skaderne, og dette måtte derfor
ske i forbindelse med de undersøgelser, som skulle iværksættes af ejerne. Da
der på grund af parternes uenighed om det interne ansvarsgrundlag ikke blev
taget skridt hertil, blev der den 21. januar 2003 fremsendt påbud om
lovliggørelse til ejeren af parkeringsanlægget samt til ejerne af de
omkringliggende ejendomme. Påbudet lød på, at manglernes omfang skulle
afdækkes, og forslag til udbedring af skaderne - herunder en tidsplan for
renoveringen - skulle fremsendes til forvaltningen, således at de bærende
konstruktioner blev retableret mindst som oprindeligt godkendt. Fristen herfor
blev fastsat til den 22. maj 2003. Det fremgik endvidere af påbudet, at den
fysiske lovliggørelse af forholdene skulle ske umiddelbart efter forvaltningens
godkendelse af renoveringsforslaget og inden for den godkendte tidsplan.
Påbudet blev påklaget til Erhvervs- og Boligstyrelsen, der udtalte, at
kommunen havde haft hjemmel til at give påbudet, og det blev endvidere slået
fast, at spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for skadernes opståen, og hvem
der som følge heraf skal afholde de økonomiske udgifter i forbindelse med
udbedring af skaderne, er en sag, som skal afgøres parterne imellem og i sidste
ende af domstolene. De pågældende ejendomsejere hæfter således i relation til
byggelovgivningen for skaderne.
Ejeren af parkeringsanlægget er af den opfattelse, at skaderne i
væsentlig grad skyldes nedsivende smeltevand fra vejbanen, og at kommunen har
misligholdt sin vedligeholdelsesforpligtelse i forbindelse hermed. Der verserer
en sag mellem parkeringsanlæggets ejer og Vej & Park vedrørende
ansvarsfordelingen. Sagen afventer syn- og skønsforretning.
Det har derfor trods forhandlinger mellem ejerne af de omkringliggende
ejendomme og parkeringsanlæggets ejer ikke været muligt at nå til enighed om en
fælles renoveringsplan, ligesom parterne ikke kan blive enige om at udføre den
nødvendige, supplerende afstivning, indtil de egentlige
vedligeholdelsesarbejder påbegyndes.
Der er på baggrund af påbudet fremsendt tilstandsrapporter fra de
enkelte ejendomme, hvor skadesbilledet er nærmere beskrevet. Rapporterne er
blevet gennemgået sammen med parternes tekniske rådgivere for at få afklaret,
hvorvidt de foretagne undersøgelser er dækkende for det faktiske skadesomfang,
ligesom omfang og placering af afstivningerne skulle klarlægges.
Det kan på baggrund af tilstandsrapporterne konstateres, at der nu ikke
længere er overensstemmelse mellem det konstaterede skadesomfang og de udførte
afstivninger, og det er derfor nødvendigt at udføre yderligere forstærkning af
anlægget. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at parkeringsanlæggets ejer
har meddelt, at man på grund af parternes uenighed ikke – som aftalt på et møde
med forvaltningen den 5. december 2003 – er indstillet på at udføre afstivning
på nuværende tidspunkt.
Forvaltningen har derfor fundet det nødvendigt at give påbud om at
udføre yderligere afstivning samt varsle, at arbejdet ved manglende
efterkommelse af påbudet vil blive udført som selvhjælpsarbejder af kommunen på
ejerens bekostning.
Økonomi
Udgifterne til afstivning skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. Udgifterne
foreslås dækket via en udgiftsbevilling til funktion 0.10.1 Fælles formål, som
modsvares af en indtægtsbevilling på et tilsvarende beløb på funktion 8.22
Tilgodehavender hos grundejere.
Arbejderne udføres i henhold til byggelovens
§ 18, stk. 2 på ejerens bekostning, og udgifterne kan i henhold til loven
inddrives ved udpantning i ejendommen med fortrinsret som kommunale
ejendomsskatter.
Miljøvurdering
Indstillingen vurderes ikke
at have miljømæssige konsekvenser.
Høring
-