Mødedato: 09.03.2004, kl. 15:00

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 3. del af etape 1B - Fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 3. del af etape 1B - Fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. marts 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 67/2004

 

 

14.                Børneplanen,  kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 3. del af etape 1B - Fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds­ud­valget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræ­sen­ta­tio­nen anbefaler, at det tiltræ­des,

 

at der gives kapitalbevilling til etablering af en flerbørnsdagpleje med 8 pladser og en gæstedagpleje med 20 pladser på Irlandsvej 5. Ejendommen er kommunalt ejet. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­forvaltningen, i alt 3.664.000 kr.,

 

at der gives kapitalbevilling til frivillig opnormering med 5 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser af i Børnehuset Emdrup Søgård på Emdrup Vænge 194 B. Ejendommen er kommunalt ejet og beliggende på matrikel nr. 1177, Emdrup. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 795.000 kr.,

 

at der gives kapitalbevilling til frivillig opnormering med 8 vuggestuepladser (som småbørnspladser) af idrætsbør­nehaven "Ryvang II" på Rymarksvej 131. Ejendom­men er kommunalt ejet og beliggende på matrikel nr. 2195, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, i alt 206.000 kr.,

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder,

 

at etablering af en flerbørnsdagpleje og en gæstedag­pleje på Irlandsvej 5 med begrænset udeareal giver mulighed for at udføre et pædagogisk arbejde, der lever op til målsætningerne i dagplejen og Pædagogisk Perspektivplan, idet det vurderes at være et forsvarligt dagplejetilbud.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 18. februar 2004

Kontorcheferne Susanne Binné, Birgitte Groes og Jørgen Hanghøj deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiforvaltningen bemærker indledningsvist, at indstillingerne FA 108/2004, FA 110/2004 og FA 111/2004 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af alle tre indstillinger beskrevet i FA 108/2004, hvor der også anvises kassemæssig dækning.

Formålet med Børneplanen er at tilbyde pasningsplads, når forældrene har behov i hele kommunen i 2005.

Derudover har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme".

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat.

 

 

RESUME

Udover de traditionelle pladser indeholder Børneplanen en række fleksible pladser, hvoraf der i denne indstilling søges om kapitalbevilling til etablering af 1 flerbørnsdagpleje med 8 pladser og en gæstedagpleje til 20 børn i en kommunal ejendom på Irlandsvej 5, samt 13 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser i eksisterende daginstitutioner, der har fremsat ønske om frivillig opnormering, og som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer er egnede hertil.

 

Herudover søges der om kapitalbevilling til etablering af yderligere 2 anlægsprojekter til fleksible pladser på lukket dagsorden i forbindelse med indgåelse af lejemål til flerbørnsdagpleje i Indre By og på Indre Østerbro. En række af de sager, som udvalgene behandler, er fortrolige - d.v.s. omfattet af reglerne om tavshedspligt jf. Forvaltningslovens § 27 og § 28. De skal derfor behandles som lukkede sager. Disse sager er samlet i en særskilt indstilling.

 

Ved beslutningen om at iværksætte Børneplanens 3. del af etape 1B igangsættes 3 flerbørnsdag­ple­jer til i alt 24 børn, 1 gæstedagpleje til 20 børn, 13 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser (både pladser på åben og lukket dagsorden).

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Udover de traditionelle pladser indeholder Børneplanen en række fleksible pladser. Af disse fleksible pladser indgik i 2. del af etape 1B:

1 flerbørnsdagpleje med 8 pladser og 1 gæstedagpleje samt kapitalbevilling på 1.000.000 kr. til frivillig opnormering af de institutioner, som ønsker opnormering fra 12 til 14 børn pr. vuggestuegruppe.

 

Med denne indstilling, 3.del af etape 1B, søger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om kapitalbevilling til igangsættelse af  1 flerbørnsdagpleje med 8 pladser, 1 gæstedagpleje samt frivillig opnormering af 13 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser, disse pladser har en monteringsudgift der overstiger 5.000 kr. pr. plads. Plad­serne vil i alt koste 4.665.000 kr.

 

Flerbørnsdagpleje

En flerbørnsdagpleje er kendetegnet ved, at Københavns Kommune ansætter 3 medarbejdere til at passe 8 børn. Pasningen foregår i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. En flerbørnsdagpleje er organisatorisk placeret i det lokale dagplejekontor i det respektive dagplejedistrikt. I forhold til løn- og ansættelsesforhold er der indgået aftale med Landsforeningen for Socialpædagoger.

 

En flerbørnsdagpleje er underlagt et pædagogisk tilsyn, som er garant for den pædagogiske kvalitet og sikkerhed i denne pasningsform.

 

Den pædagogiske praksis i flerbørnsdagplejen tager udgangspunkt i  vejledningen til Lov om Social Service, der indholdsmæssigt præciserer værdier i dagtilbud, der har betydning for det enkelte barns alsidige udvikling.

 

Der lægges i flerbørnsdagplejen vægt på, at ordningen indrettes som et hjemligt miljø og, at børnene dagligt oplever miljø og kultur gennem leg og udforskning af de omkringliggende legepladser og parker. Normeringen tager højde for, at dette kan garanteres suppleret med udflugter til skov og strand. Ud fra en pædagogisk vurdering kan udearealer til flerbørnsdagplejer undværes, uden at børnene på nogen måde afskæres for udendørs leg og oplevelser i naturen.

 

I forhold til løn- og ansættelsesforhold er der indgået aftale med Landsforeningen for Socialpædagoger.

 

Det er aftalt med de faglige organisationer, at antallet af pladser i flerbørnsdagplejerne reduceres fra 10 til 8 pladser. Der etableres derfor i alt 12 flerbørnsdagplejer i stedet for de oprindelig påtænkte 10 flerbørnsdagplejer.

 

Frivillig opnormering

Det er i Børneplanen forudsat, at den frivillige opnormering vil tilvejebringe 200 vuggestuepladser, og med en bevilling på 1.000.000 kr. er det forudsat, at pladserne kan etableres med en gennemsnitlig monteringsudgift på 5.000 kr.

 

Langt hovedparten af  indsendte forslag fra institutionerne kan imidlertid ikke gennemføres inden for den budgetterede monteringsudgift. Disse forslag er alligevel vurderet med henblik på opfyldelse af pladsmålet på 200 pladser.

 

To af de indsendte forslag til disse fleksible pladser – nemlig Emdrup Søgård´s og Ryvang II´s kan gennemføres med en pladspris der lægger ud over 5.000 kr. Plads­pri­sen er langt billigere end den gennemsnitlig budgetterede anlægspladspris og derfor søges udgifterne til etablering af disse to forslag finansieret af budgettet for de tra­ditionelle pladser.

 

Tabel 1 viser de anlægsprojekter til fleksible pladser,  som der søges kapitalbevilling til i denne indstilling og 2 anlægsprojekter til fleksible pladser, som der søges kapitalbevilling til på lukket dagsorden. Årsagen, til at 2 projekter behandles på lukket dags­orden, er, at der er tale om indgåelse af lejemål.

 

Tabel 1. Projekter i 3. del af etape 1B,  fleksible pladser

Adresse

Bydel

Antallet af pladser

 

 

0-3 år

3-6 år

Irlandsvej 5, flerbørnsdagpleje og gæstedagpleje

Sundby Syd

8 pladser

 

Emdrup Vænge 194 B

Ydre Østerbro

5

3

Rymarksvej 131

Valby

8 sb

 

Flerbørnsdagpleje

Indre By

8 pladser

 

Flerbørnsdagpleje

Indre Østerbro

8 pladser

 

I alt

 

37

3

Note : sb = småbørnspladser = vuggestuepladser

 

I det følgende gives en beskrivelse af de projekter i tabel 1, som der søges om kapitalbevilling til i denne indstilling: 

 

Irlandsvej 5, flerbørnsdagpleje og gæstedagpleje

PRIS  3.664.000 kr.

Matrikelnummer

5d, Sundbyvester

Beskrivelse

Flerbørnsdagplejen og gæstedagplejen etableres i en tom kommunal ejendom, der tidligere har været anvendt til mindre erhverv.

Der er opnået enighed med Bygge- og Teknikforvaltningen om ændring af lejemålets funktion.

Friarealets størrelse

Der hører ca. 75 m2 udeareal til ejendommen. Der er i området følgende grønne områder inden for gåafstand: Sundbyvester Park og Remiseparken med offentlige legepladser.

Planforhold

Ingen lokalplan/byplan. B1- område i kommuneplanen (boligområde med mulighed for institutioner)

Behov for dispensation

Der anses ikke at være behov for dispensation, idet det påregnes, at der ikke skal etableres friarealer til flerbørnsdagpleje.

Miljøforhold

Miljøkontrollen har registreret forurening på matriklen. Forureningen er fjernet, det kan dog ikke udelukkes, at der fortsat er forurening, som Miljøkontrollen ikke har kendskab til.

Pædagogisk vurdering

Projektet giver mulighed for at udføre pædagogisk arbejde, der lever op til målsætningerne i dagplejen og Pædagogisk Perspektivplan, idet det vurderes at være et pædagogisk forsvarligt dagplejetilbud med begrænset udeareal.

Pris

3.664.000 kr.

Anlægspladspris

130.857 kr. pr. plads uanset type

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris i Børneplanen for flerbørnsdagplejepladser

250.000 kr. pr. flerbørnsdagplejeplads og 150.000 kr. pr. gæstedagplejeplads. D.v.s. projektets anlægspladspris ligger under den gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris i Børneplanen for gæste- og flerbørnsdagplejepladser.

Anslået fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

Kommunal ejendom

0 kr.

0 kr.

3.302.800 kr.

51.600 kr.

309.600 kr.

Institutionens størrelse

Kommunal flerbørnsdagpleje med 8 pladser og gæstedagpleje med 20 pladser.

Institutionstype

Flerbørnsdagpleje og gæstepleje

Eventuelle forhindringer i projektet

Ingen kendte forhindringer

Ibrugtagning

2004

 

EMDRUP VÆNGE 194 B, BØRNEHUSET EMDRUP SØGÅRD

PRIS 795.000 kr.

Matrikelnummer

1177, Emdrup

Grundens størrelse

20.661 m2

Friarealets størrelse

Den eksisterende legeplads er stor nok til den planlagte opnormering.

Beskrivelse

Institutionen har ønsket frivillig opnormering. Den eksisterende institution kan med en tilbygning på 28 m2 opnormeres med 5 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser.

Planforhold

Bygningen anvendes i dag til daginstitution.

Behov for dispensation mv.

Tilbygningsprojektet skal myndighedsgodkendes, da bygningen er bevaringsværdig, og der derfor er særlige krav til godkendelsen.

Miljøforhold

Miljøkontrollen har i dag ikke kendskab til forurening på denne matrikel

Pris

795.000 kr.

Anlægspladspris

99.375 kr.

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en børnehaveplads i Børneplanen

151.753 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

0 kr.

0 kr.

0 kr.

753.360 kr.

0 kr.

41.640 kr.

Institutionens størrelse

Den nuværende integrerede institution har 11 vuggestuepladser og 45 børnehavepladser.

Institutionstype

Integreret institution, der efter opnormeringen har 16 vuggestuepladser og 49 børnehavepladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

Der er skærpede krav til godkendelse af tilbygningen.

Ibrugtagning

2004

 

RYMARKSVEJ 131, IDRÆTSBØRNEHAVEN RYVANG II

PRIS 206.000 kr.

Matrikelnummer

2195, Udenbys Klædebo Kvarter

Grundens størrelse

ca. 1.100 m2

Friarealets størrelse

ca. 800 m2

Beskrivelse

Institutionen har ønsket frivillig opnormering. Et eksisterende toilet- og puslerum ombygges, og der indkøbes yderligere inventar til den 8 nye småbørnspladser.

Planforhold

Bygningen bruges til daginstitution i dag.

Behov for dispensation mv.

Der er ikke behov for dispensation, da der er tale om indvendige ombygningsarbejder. Bygge- og Teknikforvaltningen skal godkende en mindre ændring af afløbsforholdene.

Miljøforhold

Miljøkontrollen har i dag ikke kendskab til forurening på denne matrikel.

Pris

206.000 kr.

Anlægspladspris

25.750 kr.

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en børnehaveplads i Børneplanen

151.753 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

0 kr.

0 kr.

0 kr.

165.120 kr.

0 kr.

40.880 kr.

Institutionens størrelse

Den institution har 66 børnehavepladser og 6 basispladser.

Institutionstype

Eksisterende institution, der efter opnormeringen har 66 børnehavepladser, 8 småbørnspladser og 6 basispladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

Ingen kendte forhindringer

Ibrugtagning

2004

 

Statistik

Der henvises til Børneplanens rapport, der blev fremlagt som bilag til indstilling (BR 327/03), idet samtlige pladser, der søges kapitalbevilling til indgår til dæk­­ning af pladsbehovet i 2004.

 

MILJØVURDERING

Byggerierne opfylder Københavns Kommunes minimumskrav til miljøorienteret nybyggeri.

 

ØKONOMI

Den samlede udgift til etablering af 8 pladser i flerbørnsdagpleje, 20 pladser i gæstedagpleje, 13 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser ved frivillig opnormering er opgjort til i alt 4.665.000 kr. i 2004.

 

Der henvises til indstillingen om traditionelle pladser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Ingen.

 

 

 

                      Grethe Munk                     /                    

Torben Brøgger

 


Til top