Nyt forslag til måltal for de særlige jobordninger i KK som arbejdsplads for 2024 og 2025

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune tages til efterretning (se bilag 1),
2. at en af de tre foreslåede modeller, og forslag om måltal for 2024 og 2025 for de særlige jobordninger godkendes,
3. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med inddragelse af de øvrige forvaltninger kan tilpasse måltallet indenfor den fastlagte model, såfremt der er større overflytninger af personale mellem forvaltningerne i perioden.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefalede indstillingen og model 3 i 2. at-punkt i sit møde den 11. december 2023, jf. Oversigt over politisk behandling.

Problemstilling

Københavns Kommune (KK) har med de politisk besluttede måltal for de særlige jobordninger en ambition om at være en rummelig arbejdsplads og støtte ledige borgere i at opnå ordinær beskæftigelse eller fastholde beskæftigelse på særlige vilkår.

Måltallene understøtter kommunens ambition om, at andelen af medarbejdere ansat på særlige vilkår, eller i forløb på særlige vilkår, svarer til 6 pct. af ordinært ansatte.

Generelt er der sket et fald i andelen af medarbejdere på særlige vilkår i Københavns Kommune siden 2019. I 2019 svarede forløb og ansættelser i de særlige jobordninger til 5,7 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte medarbejdere. I 2022 svarede forløb og ansættelser i særlige jobordninger til 4,4 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte. Faldet skyldes nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med COVID-19, hvor det kun i meget begrænset omfang var muligt at oprette virksomhedspraktik og løntilskud. Derudover blev der i 2020[i] indført nye regler for opgørelsen af merbeskæftigelseskravet, der skal være opfyldt ved ansættelser med løntilskud.

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 23. oktober 2023 har udvalget behandlet et første forslag til måltal for 2024-2025 og har ønsket, at følgende tre modeller præsenteres for Borgerrepræsentationen:

1. Et måltal for fleksjob på 850 ansatte og et måltal på 1.134 helårspersoner for de øvrige ordninger, svarende til måltallene for 2022 og 2023
2. En model, hvor måltallet for fleksjob opjusteres fra 850 til 900 ansatte, og måltallet for de øvrige ordninger tilsvarende nedjusteres fra 1.134 til 1.084 helårspersoner.
3. En model, hvor måltallet for fleksjob opjusteres fra 850 til 900 ansatte, måltallet for de øvrige ordninger nedjusteres tilsvarende fra 1.134 til 1.084 helårspersoner, og hvor nytteindsats samtidig udgår.

Modellerne er blevet godkendt i kredsen af administrerende direktører.

Merbeskæftigelseskravet skal sikre, at ansættelsen af løntilskudsmedarbejdere medfører en nettoudvidelse af antal medarbejdere i virksomheden, dvs. overstige det gennemsnitlige antal ordinært ansatte beregnet over det seneste år. Før 2020 blev merbeskæftigelseskravet opgjort på enhedsniveau og ud fra lønbudgettet, og der var derfor mulighed for at opfylde merbeskæftigelseskravet ved at tilpasse budgettet.

Merbeskæftigelseskravet skal nu opgøres ud fra antal medarbejdere og på p-nummer-niveau, som typisk dækker over alle enheder på en adresse. Det betyder, at medarbejdertilpasninger i en enhed kan have betydning for de andre enheders mulighed for at oprette løntilskud. Da der løbende sker tilpasninger på kommunens arbejdspladser, har denne ændring gjort det markant vanskeligere at anvende ordningen i samme omfang som før, og der er derfor begrænset mulighed for at ansætte med løntilskud. Samtidig er det mere ressourcekrævende at gennemføre forløb med virksomhedspraktik for at opveje de begrænsede muligheder for at ansætte med løntilskud. Det skyldes, at virksomhedspraktikker typisk er en del kortere. Et typisk virksomhedspraktikforløb for en jobparat borger vil for eksempel vare fire uger.

Opfyldes måltallene og fastholdes omfanget af personer i fleksjob, seniorjob og jobrotation på samme niveau som i 2022, vil det samlede antal personer i særlige jobordninger i Københavns Kommune[ii] i 2024 svare til hhv. 5,5 pct. (model 2 og 3) eller 5,6 pct. (model 1) af de ordinært ansatte. )

Borgere i seniorjob og jobrotation tæller med i forhold til målsætningen om, at 6 pct. af kommunens ansættelser skal være på særlige vilkår. Der er ikke besluttet specifikke måltal for disse to ordninger. Det skyldes, hhv. at målgruppen for seniorjob er meget lille, og at jobrotation administrativt er en meget ressourcekrævende ordning.

Løsning

Med denne indstilling foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) måltal for de særlige jobordninger for 2024 og 2025.

Indstillingen vedrører særlige jobordninger, der overordnet kan opdeles i to kategorier:

• Virksomhedsrettede forløb (løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats) til personer, der som led i at opnå varig ordinær beskæftigelse modtager tilbud om en midlertidig virksomhedsrettet indsats.
• Varige ansættelser:
• Fleksjob til personer, som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men vurderes at kunne varetage et fleksjob på særlige, beskyttede vilkår efter konkret visitering. En fleksjobstilling tager højde for personens arbejdsevne og kan variere fra få timer om ugen til op til 37 timer ugentligt.
• Småjob (under det sociale frikort) er ansættelse på få timer, hvor den ansatte ofte får supplerende ydelse. Ordningen er målrettet udsatte borgere, og er bl.a. et vigtigt redskab i forhold til afklaring til fleksjob.

Hertil kommer som nævnt borgere i seniorjob og jobrotation, som der ikke er meldt specifikke måltal ind for.

Opfølgning og udvikling i målopfyldelsen i perioden 2018-2023

For 2023 blev der vedtaget et samlet måltal pr. forvaltning for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og småjob under det sociale frikort. Det betyder, at alle fire ordninger tæller med, når forvaltningerne skal opnå deres måltal, og at forvaltningerne har frihed til selv at afgøre hvilke ordninger, de ønsker at benytte. Måltallet er fastsat som antal helårspersoner. Der er endvidere vedtaget et separat måltal pr. forvaltning for fleksjob, som er opgjort som antal ansatte.

Af bilag 1 fremgår målopfyldelsen for de enkelte forvaltninger for perioden januar til og med oktober 2023 fordelt på de enkelte jobordninger. Københavns Kommunes samlede målopfyldelse for virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud (og småjob under det sociale frikort fra 2022) fremgår af tabel 1. Tallene skal læses sådan, at hvis indsatsen i resten af året fastholdes på samme niveau som i januar til oktober 2023, vil Københavns Kommune opnå en målopfyldelse på 63 pct. på løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og småjob under det sociale frikort og 115 pct. på fleksjob. Til sammenligning fremgår årsstatus for 2017, 2018, 2019 og 2020. Nedgangen i 2020 og 2021 skyldes nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen på grund af COVID-19-udbruddet.

Tabel 1: Opfyldelse af måltal for virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud (og småjob under det sociale frikort fra 2022) i 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og perioden januar-oktober 2023

Forslag til måltal for 2024-2025

Fordeling af måltallene mellem forvaltningerne i alle tre modeller

Det foreslås med denne indstilling for måltal for 2024-2025 at forsætte den simple fordelingsmodel, som også har været gældende for måltallene for 2022-2023, der tager udgangspunkt i andelen af ordinære medarbejdere.

I fordelingsmodellen for måltallene for 2019, 2020 og 2021 var hensigten at tage højde for rekrutteringsudfordringer. Det skete ved, at forvaltninger med faggrupper med mangel på arbejdskraft fik nedsat andelen af måltallet ud fra en formodning om, at det for disse forvaltninger ville være sværere at skaffe kvalificerede kandidater. Modellen tog udgangspunkt i ”arbejdsmarkedsbalancen”, som er en oversigt over fag med mangel på arbejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Modellen blev afskaffet med måltallene for 2022 og 2023, idet det var vurderingen, at den fremtidige udvikling i efterspørgslen eller udbuddet i de enkelte fag ikke blev udtrykt i arbejdsmarkedsbalancen.

Rekrutteringsudfordringer for bestemte faggrupper er ikke ensbetydende med, at der ikke er ledige til forløb med virksomhedspraktik eller løntilskud, idet der til midlertidige stillinger kan rekrutteres bredere, og forløbene kan bidrage til afklaring i forhold til uddannelsesvalg og brancheskift til fagområder med mangel på arbejdskraft. Det foreslås at videreføre den mere simple model samt korrigere manuelt for stigningen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens måltal, I model 2 og 3 er der korrigeret for SUF’s måltal på samme måde som i model 1, men den yderligere stigning i måltallet for fleksjob på 50 fleksjobansatte er fordelt på alle forvaltninger.  

Model 1: Fastholdelse af niveauet for måltal

Det foreslås at fastlægge måltallene for de samme ordninger og på samme niveau som i 2022-2023. Det vil betyde, at der vedtages et samlet måltal pr. forvaltning for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og småjob (under det sociale frikort). Alle fire ordninger vil tælle med, når forvaltningerne skal opnå deres måltal, og forvaltningerne har frihed til selv at afgøre hvilke ordninger, de ønsker at benytte. Måltallet er fastsat som antal helårspersoner. Der foreslås endvidere at vedtage et separat måltal pr. forvaltning for fleksjob, som er opgjort som antal ansatte.

Det samlede måltal vil udgøre 1.134 helårspersoner for løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og småjob under det sociale frikort og 850 ansatte i fleksjob som er fordelt på forvaltningerne, jf. tabel 2. Af tabellen fremgår fordelingen af måltallene i 2023 til sammenligning.

Tabel 2: Fordeling af måltal mellem forvaltninger i 2022-2023 og model 1 for forslag til måltal for 2024-2025 (fordelt efter andelen af ordinære medarbejdere og korrigeret for, at SUF’s måltal ikke stige)

Model 2: Opjustering af måltal for fleksjob til 900 ansatte og en tilsvarende nedjustering af måltallet for de øvrige ordninger  

Med model 2 fastsættes måltal for de samme ordninger som for 2022-2023, måltallet for fleksjob hæves fra 850 til 900 og nedjusteres tilsvarende for de øvrige ordninger fra 1.134 til 1.084 helårspersoner.

Af tabel 3 fremgår det oprindelige forslag (model 1) og forslag til fordeling, når fleksjob øges fra 850 til 900 samt måltal på de øvrige ordninger fordeles (model 2).

Tabel 3: Forslag til fordeling af måltal mellem forvaltninger i model 1 og model 2 for måltal for 2024-2025

Model 3: Opjustering af måltal for fleksjob fra 850 til 900, måltallet for de øvrige ordninger nedjusteres tilsvarende, og nytteindsats udgår

Det foreslås at fastlægge måltal for de samme ordninger som for 2022-2023 med undtagelse af nytteindsats, at hæve måltallet for fleksjob fra 850 til 900 og at nedjustere måltallet for de øvrige ordninger fra 1.134 til 1.084 helårspersoner.

Modellen vil betyde den samme fordeling som model 2, da det samlede måltal i forvejen er fleksibelt, og der frit kan vælges mellem ordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud, småjob (under det sociale frikort).

Opfyldelse af måltal for fleksjob

I både model 2 og 3 lægges der op til at hæve måltallet for fleksjob fra 850 og 900. Den samlede målopfyldelse for fleksjob lå i oktober 2023 med 976 ansatte på 115 pct. Det betyder, at KK samlet set også vil overopfylde et opjusteret måltal på 950 fleksjobansatte med 108 pct., hvis antallet af fleksjobansatte bibeholdes. Børne- og Ungdomsforvaltningen oplever, at det er vanskeligt at rekruttere fleksjobansatte indenfor deres kernefagområder. Forvaltningen vil med støtte af Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen se på mulighederne for også at oprette fleksjob indenfor mere understøttende funktioner.

Det samlede niveau for måltallene ved nedjustering af måltallet for de øvrige ordninger

Baggrunden for ønsket om at nedjustere måltallet for de øvrige ordninger (virksomhedspraktik, løntilskud, småjob under det sociale frikort og nytteindsats i forhold til model 2) er, at det samlede niveau for ansatte på særlige jobordninger ikke skal stige som konsekvens af stigningen af måltallet for fleksjob.

I det oprindelige forslag (model 1) svarer den samlede andel af ansatte på særlige jobordninger til 5,6 pct. af de ordinært ansatte. I opgørelsen forudsættes det, at måltallet for ordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud og småjob under det sociale frikort på 1.134 opfyldes, og at andelen af ansatte i fleksjob, jobrotationsforløb og seniorjobbere bibeholdes.

Hvis et nedjusteret måltal for de øvrige ordninger, fra 1.134 til 1.085, opfyldes og antallet af ansatte i fleksjob, seniorjob og jobrotationsforløb bibeholdes, vil andelen svare til 5,5 pct.

Faldet skyldes, at måltallet for fleksjob i forvejen er overopfyldt.

Administrative tilpasninger af måltal

Fordelingen af måltallene mellem forvaltninger vil administrativt blive tilpasset løbende, hvis der sker større overflytninger af personale mellem forvaltningerne (fx som sammenlægning af rengøringsområdet i 2020). Tilpasningen vil blive foretaget, når der er en endelig afklaring af overflytning af årsværk mellem forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil forelægge en evt. tilpasning for kredsen af administrerende direktører.

Økonomi

Udgifter til administration af ordningerne samt oplæring af medarbejderne i særlige jobordninger afholdes inden for forvaltningernes egen ramme.

I forhold til løntilskud gælder det, at forvaltningerne selv afholder lønudgifter til forsikrede ledige. Dog er der afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt til medfinansiering arbejdsgivernes lønudgifter i forbindelse med løntilskud til forsikrede ledige på KK’s arbejdspladser. Midlerne bliver fordelt kvartalsvis ud fra forvaltningernes brug af løntilskudsordningen.

Videre proces

Status for måltallene for hele året forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen årligt i starten af det følgende år.

Henrik Lund / Søren Hartmann Hede

[i] Med den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skete der fra 1. januar 2020 en tilpasning af reglerne for merbeskæftigelse ved ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder så de er enslydende med reglerne for løntilskudsansættelser i private virksomheder.

[ii] Følgende ordninger indgår: Virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, småjob under det sociale frikort, fleksjob, seniorjob og jobrotation