Mødedato: 09.01.2007, kl. 15:15

Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. januar 2007

 

 


J.nr. ØU 414/2006

 

5. Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen:

 

at  vedtage at offentliggøre debatoplægget Højhuse i København

 

at  debatperioden fastlægges til 9 uger fra mandag den 11. december 2006 til mandag den 12. februar 2007.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Sagen blev udsat.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2006

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at debatoplægget Højhuse i København sendes i høring

at høringsperioden er 14. februar -20. april 2007

at der foretages redaktionelle ændringer i debatoplæggets billedtekster, så det understreges, at der er tale om visualiseringer og ikke om besluttede projekter

at Borgerrepræsentationen står som underskriver af forordet

Endvidere foreslår Teknik- og Miljøudvalget, at Borgerrepræsentationen vedtager,

at der med debatoplægget kan udsendes mindretalsudtalelser jf. proceduren for lokalplanforslag.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2007

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning anbefalet for så vidt angår 1., 2., 3. og 5. at-punkt. 4. at-punkt blev således ikke anbefalet.

 

Mikkel Warming (Ø) ønskede tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten agter at fremsætte ændringsforslag i forbindelse med sagens behandling i Borgerrepræsentationen".

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

Der er en øget interesse for at bygge højhuse i København. Borgerrepræsentationen har i forbindelse med Kommuneplan 2005 derfor besluttet, at der skal udarbejdes et debatoplæg om byens profil (BR 668/05). Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremlægger her debatoplægget Højhuse i København. Strategi for byens profil – oplæg til debat til politisk behandling.  


 


 

Til top