Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. januar 2007
J.nr. ØU 414/2006
5. Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat - Udsat - (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiforvaltningen
og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Teknik- og
Miljøudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen:
at vedtage
at offentliggøre debatoplægget Højhuse i København
at debatperioden
fastlægges til 9 uger fra mandag den 11. december 2006 til mandag den 12.
februar 2007.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Sagen blev udsat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2006
Sagen blev udsat ved mødets start.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at debatoplægget Højhuse i København sendes i høring
at høringsperioden er 14.
februar -20. april 2007
at
der foretages redaktionelle ændringer i debatoplæggets billedtekster, så det
understreges, at der er tale om visualiseringer og ikke om besluttede projekter
at
Borgerrepræsentationen står som underskriver af forordet
Endvidere
foreslår Teknik- og Miljøudvalget, at Borgerrepræsentationen vedtager,
at
der med debatoplægget kan udsendes mindretalsudtalelser jf. proceduren for lokalplanforslag.
RESUME
Der er en øget interesse for at bygge højhuse i København. Borgerrepræsentationen har i forbindelse med Kommuneplan 2005 derfor besluttet, at der skal udarbejdes et debatoplæg om byens profil (BR 668/05). Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremlægger her debatoplægget Højhuse i København. Strategi for byens profil – oplæg til debat til politisk behandling.
SAGSBESKRIVELSE
De senere års øgede antal forslag om højere bebyggelser, herunder højhuse, har skabt behov for en bred offentlig debat om byens profil og for at skabe retningslinier for placering og udformning af højhuse.
Borgerrepræsentationen har i forbindelse med Kommuneplan 2005 vedtaget, at der skal udarbejdes et debatoplæg om byens profil, herunder om placering, højder og udformning af højhuse med henblik på senest ved den næste revision af kommuneplanen at fastlægge retningslinier for højhusbyggeri i København. I Kommuneplan 2005 er det forudsat, at placeringsmuligheder for højhuse søges uden for det historiske byområde. (BR 668/05)
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet debatoplægget Højhuse i København. Strategi for byens profil – oplæg til debat, der nu fremlægges til politisk behandling.
Formålet med debatoplægget er at få en bred offentlig og politisk debat om byens planlægning, arkitektur og identitet, der rækker ud over forenklingen 'for og imod højhuse'. Debatten skal være med til at skabe forudsætninger for at udarbejde retningslinier for højhusbyggeri i København.
Debatoplæg
I forhold til Københavns nuværende profil og kommuneplanens
generelle maksimale bygningshøjde på 6½ etage, svarende til ca.
-
Højhuse er bygninger på over
Bebyggelser med
denne højde vil stå i markant kontrast til den omgivne bebyggelse og derfor
have en væsentlig betydning for byens profil som helhed.
Bebyggelse mellem 25
og
Debatoplæggets vision
Den overordnede
vision er at udvikle en ny markant byprofil,
der
digter videre på den kendte med tårne og spir. Arkitektonisk eksperimenterende højhuse med høj kvalitet og fokus på
miljøbevisthed skal give nye byområder og bycentre selvstændig identitet.
Samtidig skal
højhuse være med til at skabe tætte byområder med spændende byrum, der
understøtter et levende byliv og fremmer brugen af kollektiv trafik.
Principper for
placering af højhuse
Debatoplægget anbefaler, at byudviklingsområder og stationsnære arealer prioriteres som zoner for højhuse, men vil ikke på forhånd udelukke muligheder andre steder i byen. Følgende områder udpeges som prioriterede områder:
- De store byudviklingsområder Ørestad City og Århusgade-området (Indre Nordhavn)
- Arealer omkring trafikale knudepunkter, særligt omkring Hovedbanegården, Ny Ellebjerg Station, Nørrebro Station og Ryparken Station samt Carlsberg-området
Den ydre del af Nordhavnen samt Refshaleøen udpeges som perspektivområder for højhuse, i overensstemmelse med Kommuneplanens rækkefølgeplanlægning.
I den øvrige del af byen kan højhuse også placeres som punktvise fornyelser, hvor højhuse fx markerer trafikale knudepunkter med banebetjening eller vigtige krydsningspunkter mellem indfaldsveje og ringgader.
Offentlig debat om
konkrete projekter for højhuse
I debatoplægget anbefales det, at der i forbindelse med projekter for højhuse gennemføres en ambitiøs offentlig proces, der skaber en bred debat om områdets udvikling, herunder bebyggelsens udformning og funktioner. Dialogprocessen skal være med til at skabe bedre projekter og større tilfredshed blandt de involverede parter.
I debatoplægget anbefales en model, hvor kommunen i samarbejde med grundejere og developere inddrager lokale beboere og repræsentanter for erhverv og institutioner allerede når der skal laves et program for et projekt. Det anbefales endvidere, at programmet og projektidéen forelægges til offentlig diskussion, inden det besluttes politisk. Programmet danner grundlag for en arkitektkonkurrence eller parallelopdrag og de indkomne forslag udstilles offentligt for kommentarer, inden et forslag udvælges og indstilles til politisk godkendelse.
Aktuelle
projektforslag for højhuse
Der er en øget interesse for at bygge højhuse i København. Det kommer bl.a. til udtryk i et stigende antal projektforslag for højhuse, fx Tivoli, Beauvais-grunden, Faste Batteri m.fl. Disse projekter vil naturligt indgå i debatten.
Redegørelse
Forvaltningerne har udarbejdet en forudsætningsredegørelse, der bl.a. indeholder en gennemgang af byens topografi og bebyggelsesstruktur samt en registrering af de bebyggelser, der præger den københavnske byprofil (skyline). Redegørelsen trykkes ikke, men lægges på kommunens hjemmeside.
Offentlighedsfase
Debatoplægget udsendes i offentlig høring i 9 uger mellem onsdag den 11. december 2006 og fredag den 12. februar 2007. Debatoplægget annonceres i dagspressen og lokalaviser, samt fremlægges på biblioteker, medborgerhuse, i Københavnerinformation. Debatoplægget er gratis.
Debatmøder
I offentlighedsperioden afholdes der et stort debatmøde, hvor en del af mødet tilrettelægges som en workshop. På debatmødet/ workshoppen deltager politikere, borgere, fagfolk, investorer og interessenter i en debat om højhuse i København. Workshoppen styres af to journalister, der skal sikre at alle parter bliver hørt i processen og søger for at udfordre og nuancere debatten.
Temanummer om højhuse
i KBH
Det gratis månedlige magasin KBH, der bl.a. sætter fokus på byudviklingen i København, vil i december- eller januarudgaven indeholde et tema om højhuse i København. KBH forventes at nå en målgruppe blandt unge (15 – 35 år), der normalt er vanskelige at kommunikere med gennem de traditionelle kanaler (annoncer, debatoplæg, debatmøder).
Indkaldelse af idéer
og forslag
Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse. Indkaldelsen af ideer og forslag er sket fra den 29. marts til den 8. maj 2006. Der er indkommet i alt 14 høringssvar. Hovedsynspunkterne i høringssvarene samler sig især om to forhold:
Det historiske byområde bør friholdes for højhuse – dette synspunkt udtrykkes af flere indsigere uanset deres holdninger til højhuse i øvrigt.
Kommuneplan 2005 fastlægger, at placeringsmuligheder for højhuse skal søges uden for det historiske byområde. Debatoplægget vil imidlertid ikke på forhånd afvise at diskutere om, hvor og hvordan højhuse kunne blive et tilskud til den historiske profil.
Der bør rettes særlig opmærksomhed på højhuses vind- og skyggepåvirkning af nærmiljøet.
Debatoplægget behandler dette spørgsmål i et afsnit om
klimaforholdene omkring højhuse. I forbindelse med den almindelige
sagsbehandling af højhusprojekter stilles krav om, at bygherren redegør for
højhusets vind- og skyggepåvirkning af omgivelserne gennem hhv.
vindtunnelforsøg og skyggediagrammer.
De indkomne høringssvar peger bl.a. på Ørestad, Nordhavn og Refshaleøen som velegnede steder for højhuse. Det anbefales desuden, at højhuse placer es stationsnært. Disse høringssvar afspejles i debatoplægget.
I forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag har forvaltningerne desuden gennemført en række dialogaktiviteter:
-
3 møder med interessenter og meningsdannere:
Et møde med Foreningen mod fejlplacerede højhuse
Et møde med Foreningen til hovedstadens forskønnelse, Kulturmiljørådet for
København og Frederiksberg kommuner og Kulturarvstyrelsen
Et møde med de største developere i København
- 2 workshops danske arkitekter og planlæggere
Forvaltningerne har derudover gennemført en studierejse til Rotterdam og Amsterdam for at hente inspiration i disse byers strategier for placering og udformning af højhuse.
Videre forløb
På baggrund af den offentlige debat udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen en hvidbog.
Der udarbejdes i 2007 et kommuneplantillæg, som vil
indeholde:
- Retningslinier for placering, højder og udformning af højhuse
- Retningslinier for offentlig debat om projekter for højhuse
Forslag til kommuneplantillæg samt hvidbog fremlægges til politisk behandling i 2007.
ØKONOMI
Debatoplægget har ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.
Udgifter til projektet afholdes indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens samt Økonomiforvaltningens budget.
MILJØVURDERING
Folketinget har vedtaget lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Loven har som formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen vurderer, at debatoplægget ikke er omfattet af forvaltningernes positivliste over sager, der skal miljøvurderes, idet debatoplægget ikke kan anses for at være en plan som fastlægger rammer for fremtidige byggerier eller anlægsprojekter.
ANDRE KONSEKVENSER
Debatoplægget har ingen andre konsekvenser.
HØRING
Debatoplægget vil blive sendt i offentlig høring, jf. ovenfor.
BILAG
Bilag 1: Debatoplæg: Højhuse i København
Bilag 2: Redegørelse
Bilag 3: Indkomne høringssvar ifm. indkaldelse af ideer og forslag
Bilag 4: Resume af høringssvar ifm. indkaldelse af ideer og forslag
Bilag 5: Dialogstrategi
Bilag 6: Projektforslag for højhuse
Claus Juhl Hjalte Aaberg