Mødedato: 08.12.2020, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Kvartalsrapportering til Økonomiudvalget vedrørende Københavns Kommunes større selskaber (2. kvartal 2020)

Se alle bilag

Kvartalsrapportering vedrørende udviklingen i Københavns Kommunes større selskaber forelægges Økonomiudvalget til efterretning. Kvartalsrapportering for 2. kvartal 2020 fremgår af bilag 1. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at nærværende kvartalsrapport på udviklingen i Københavns Kommunes større selskaber for 2. kvartal 2020, jf. bilag 1, tages til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 30. april 2015 indstilling om styrkelse af Københavns Kommunes aktive ejerskab over for de større selskaber, herunder at der løbende sikres politisk ejerskab over udviklingen i kommunens selskaber forankret i Økonomiudvalget og/eller det relevante fagudvalg ved kvartalsvis rapportering til Økonomiudvalget vedrørende samtlige af kommunens større selskaber. 

Løsning

Kvartalsrapporteringen for 2. kvartal 2020 vedrørende de større selskaber forelægges hermed for Økonomiudvalget til efterretning. Da kvartalstallene først skal godkendes i selskabernes bestyrelser, er rapporteringen forskudt.

Økonomiforvaltningen har fokus på de mål, der rapporteres på i kvartalsrapporteringen. Opmærksomheden er således rettet mod forsyningssikkerhed, priser, omkostningseffektivitet, risiko og gæld, byudvikling samt målopfyldelse af større projekter, herunder politisk besluttede projekter som f.eks. Københavns Kommunes klimaplan.

Nærværende kvartalsrapportering omhandler 2. kvartal 2020 og indeholder således selskabernes økonomiske status efter den første Corona-nedlukning i perioden marts-juni 2020.

Økonom

Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Videre proces

Kvartalsrapportering for 3. kvartal 2020 forventes forelagt Økonomiudvalget den 10. marts 2021.

 

Søren Hartmann Hede     /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 7: Kvartalsrapportering til Økonomiudvalget vedrørende Københavns Kommunes større selskaber (2. kvartal 2020) (2020-0817106)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2020

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top