Anlægsoversigten - december 2015

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2015 -2019 (bilag 5) godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

2. at anlægsoversigterne tages til efterretning og publiceres på kommunens hjemmeside,

3. at ’Styr på eksekvering’ (bilag 1) på anlægsområdet tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 2. september 2014, at opfølgningen på kommunens anlægsprojekter fremadrettet bør fokusere på de projekter, hvor kommunen har de største risici. Den 9. juni 2015 godkendte Økonomiudvalget et nyt koncept for anlægsopfølgningen, som trådte i kraft i forbindelse med opfølgningen for september 2015.

Kommunens anlægsprojekter er delt op i 2 kategorier, hvor projekter med høj risiko for forsinkelser eller budgetoverskridelser defineres som kategori 1, imens projekter med lav risiko defineres som kategori 2 (jf. bilag 6). Der følges op på periodisering af budgetter på alle kommunens anlægsprojekter, imens der kun følges op på eksekvering af anlægsprojekter i kategori 1. Der følges desuden fortsat op på daginstitutioner med en eksekveringstid på over 30 måneder samt på servicemål for lokalplaner og byggesagsbehandling. Der følges fremadrettet også op på etablering af skolespor og fritidstilbud samt helhedsrenovering af skoler.

Løsning

I det følgende gennemgås hovedresultaterne i anlægsoversigterne, og der følges op på budget og eksekvering.

Opfølgning på anlægsbudgetter

Københavns Kommune har i perioden 2015-2019 et samlet bruttoanlægsbudget på ca. 17,3 mia. kr. Heraf ligger 3.044 mio. kr. i 2015 efter periodisering, mod 3.728 mio. kr. ved sidste opfølgning. Budgettet i 2015 er reduceret kraftigt i forhold til sidste opfølgning, og ligger nu 612 mio. kr. under vedtaget budget på 3.657 mio. kr. Der forventes altså et betydeligt mindreforbrug på anlægsområdet i forhold til anlægsrammen.

I december - opfølgningen i 2014 lå budgettet på 3.537 mio. kr., imens regnskab 2014 viste et resultat på 3.358 mio. kr. – 179 mio. kr. under niveauet i 4. anlægsopfølgning. I 2013 lå regnskabet 217 mio. kr. under niveauet i 4. anlægsopfølgning, imens det lå 269 mio. kr. under niveauet i 4. opfølgning i 2012. På denne baggrund er det sandsynligt, at regnskab 2015 kommer til at ligge under niveauet i denne opfølgning, men afvigelsen mellem 4. opfølgning og regnskabet er løbende blevet mindre.

Tabel 1. Bruttoanlæg fordelt på udvalg efter periodisering

Note I: Budgettallene er inkl. budgetter på hovedkonto 1 – forsyningsområdet/takstfinansieret anlæg.
Note II: Der er medtaget ændringer til budgettet besluttet af Borgerrepræsentationen (BR) til og med mødet den 1. oktober 2015.

Der kan ikke gives én forklaring på det forventede mindreforbrug i forhold til vedtaget budget, da det kan henføres til en række projekter. I forbindelse med oktober-prognosen har forvaltningerne afgivet forklaringer på de 22 projekter med de største forventede mindreforbrug. Der angives både eksterne årsagsforklaringer som ugunstigt licitationsresultat, myndighedsbehandling, ufordringer med at finde placeringer samt problemer med entreprenører og interne årsagsforklaringer som ændret politisk ønske (projekttilpasninger) og koordinering med andre projekter.

Der har i de seneste år været udgifter på ca. 400 mio. kr. om året til Nordhavnsvejen, og færdiggørelsen af Nordhavnsvejen kan dermed medvirke til at forklare, hvorfor niveauet for bruttoanlæg er faldet i 2015 i forhold til niveauet i 2014.

Det bemærkes, at udgifterne til tilkoblingsanlægget til Nordhavnsvejen på ca. 475 mio. kr. blev flyttet til finansposter i forbindelse med halvårsregnskabet for 2015. Tilkoblingsanlægget indgik dog ikke i vedtaget budget 2015 og kan derfor ikke medvirke til at forklare afvigelsen i forhold til vedtaget budget i 2015.

I 2016 er kommunernes samlede anlægsramme på 16,6 mia. kr. Københavns Kommune har i 2016 en bruttoanlægsramme på 3.287 mio. kr. Der er efter ny periodisering 3.346 mio. kr. i anlægsudgifter inklusiv hovedkonto 1 (vedrørende forsyningsvirksomhed og takstfinansieret anlæg) i 2016, imens bruttoanlægsniveauet (eksklusiv hovedkonto 1) udgør i alt 3.286 mio. kr., hvormed budgettet i 2016 ligger lige under anlægsrammen for 2016 på 3.287 mio. kr.

Forvaltningerne har i forbindelse med sidste anlægsperiodisering og budgettet for 2016 flyttet midler ud af 2016 for at skabe plads til nye indsatser inden for anlægsrammen, hvorfor budgettet i 2017 på nuværende tidspunkt er kunstigt højt. Forvaltningerne kan først flytte midlerne tilbage til 2016 i forbindelse med 1. anlægsopfølgning i 2016. Der er blevet lavet en række tekniske omflytninger af midler i perioden mellem anlægsoversigterne og budget 2016 er blevet indarbejdet i denne anlægsopfølgning - samlet er der lavet følgende omflytninger siden sidste anlægsopfølgning:

 Tabel 2. Ændret periodisering – brutto. Siden sidste anlægsoversigt – samlet.

 Nedenfor ses den ændrede periodisering fra 2015-2019, som indmeldt i denne anlægsoversigt (efter budgetvedtagelsen):

 Tabel 3. Ændret periodisering – brutto. I denne anlægsoversigt.

Opfølgning på eksekvering

Med bilag 1 ’Styr på eksekvering’ følges op på forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt. Med det nye koncept følges der kun op på forsinkelser vedrørende kategori 1 projekter, det vil sige på højrisiko-projekter. ’Styr på eksekvering’ er drøftet i kredsen af administrerende direktører, i Plankredsen og er vedlagt denne indstilling som bilag 1.

Forsinkelser måles i den nedenstående tabel i forhold til den gældende politisk vedtagne tidsplan. I anlægsoversigten er der for hvert anlægsprojekt angivet et oprindeligt forventet ibrugtagningstidspunkt, men såfremt der vedtages en revideret tidsplan i et fagudvalg – og dermed et nyt forventet ibrugtagningstidspunkt, er dette fremover den gældende politisk vedtagne tidsplan.

Hensigten med muligheden for at revidere den politisk vedtagne tidsplan er, at der kan tages højde for politiske ønsker til ændringer af et igangværende projekt, som medfører væsentlige projektændringer og dermed en ændret tidsplan. Såfremt forsinkelsen skyldes andre årsager, anbefales det, at den tidsplan, der følges op på i anlægsoversigten, ikke ændres.

 Tabel 4. Forsinkelse på ibrugtagning fordelt på udvalg

Af kommunens 886 igangværende anlægsprojekter er 402 projekter svarende til 45,4 pct. angivet som kategori 1 i denne opfølgning. Det bemærkes, at alle projekter med et oprindeligt bruttobudget på over 20 mio. kr. skal angives som kategori 1.

Som det ses af tabellen ovenfor er 257 projekter af kategori 1 projekterne grønne, og forventes dermed ibrugtaget til tiden. 25 projekter er gule og dermed forsinkede i op til 6 måneder, mens 120 projekter er røde og dermed forsinkede i mere end 6 måneder. Vedlagt som bilag 2 er en komplet liste over alle røde kategori 1 projekter, hvortil der er angivet en forklaring på forsinkelsen. Nedenfor ses udviklingen i antallet af grønne, gule og røde projekter siden sidste opfølgning:

 Tabel 5. Udviklingen i antal grønne, gule og røde projekter fordelt på udvalg

Som det ses af tabellen er der kommet 64 nye grønne projekter til, som primært kan henføres til budgetaftalen for 2016. Netto har der ikke været nogen udvikling i antallet af gule projekter, og antallet af røde projekter er kun steget med 1 projekt. De mindre netto-forskydninger kan dog dække over større bruttoforskydninger - projekter der er blevet færdiggjort og erstattet af nye forsinkede projekter.

I alt 16 nye projekter er blevet forsinkede siden sidste opfølgning (jf. bilag 1 side 5). Heraf er 2 projekter ØKF-projekter og 14 er TMF-projekter. Forsinkelsen skyldes for ca. 50 pct. af TMF-projekternes vedkommende ’koordinering med andre projekter’.

15 af TMF’s projekter, der var forsinkede ved sidste opfølgning, er dog modsat blevet færdiggjort (eller har fået nyt politisk vedtaget tidsplan), og er derfor afgået af listen, således at TMF’s antal forsinkede projekter netto er faldet med 1 projekt siden sidste opfølgning. 

Opfølgning på eksekvering af skoler og daginstitutioner

Økonomiudvalget besluttede den 10. december 2013 en målsætning for kommunalt institutionsbyggeri på 30 måneder, som afspejler et realistisk, men ambitiøst niveau.

På nuværende tidspunkt er 9 ikke-ibrugtagne dagsinstitutionsprojekter, der etablerer nye pladser, under etablering, og den gennemsnitlige forventede eksekveringstid for disse 9 projekter ligger på 54,1 måneder. Særligt 4 projekter, der er løbet ind i særligt store udfordringer, medvirker til at trække den gennemsnitlige eksekveringstid op, med forventede eksekveringstider på hhv. 88, 85, 66 og 60 måneder. (jf. bilag 3). De resterende projekter har forventede eksekveringstider på under 40 måneder. Det bemærkes, at den gennemsnitlige eksekveringstid for alle daginstitutionsprojekter, der etablerer pladser, vedtaget på budget 2012 er på 33 måneder – dette er inklusiv både ibrugtagne og ikke - ibrugtagne daginstitutionsprojekter.

Måler man på forsinkelse – forventet ibrugtagningstidspunkt i forhold til gældende tidsplan - for samtlige ikke-ibrugtagne kategori 1 daginstitutions-projekter (fra alle budgetaftaler, ekskl. puljer) uafhængigt af måltal, så er der 17 igangværende projekter, hvoraf 7 er grønne, 1 projekt er gult og dermed op til 6 mdr. forsinket og 9 projekter (svarende til 53 pct.) er røde og dermed forsinket mere end 6 mdr.    

Som det fremgår af bilag 1, side 9 er der på nuværende tidspunkt 17 helhedsrenoveringer af skoler i gang og 15 projekter, hvormed der etableres skolespor og fritidstilbud. Ud af de 17 helhedsrenoveringer, der er i gang, er 15 projekter grønne svarende til 88 pct. imens 1 projekt er gult og dermed forsinket op til 6 mdr., og 1 projekt er rødt og dermed mere end 6 mdr. forsinket. Af de 15 igangværende etableringer af skolespor og fritidstilbud er 6 projekter svarende til 40 pct. grønne, 2 projekter svarende til 13 pct. er gule og 7 projekter (47 pct.) er røde. Samlet er 60 pct. af projekterne vedr. etablering af skolespor og fritidstilbud altså forsinkede i forhold til det gældende forventede ibrugtagningstidspunkt. 

Opfølgning på målsætninger for eksekvering af udvalgte typer af anlægsprojekter

I sagen om anlægsoversigter forelagt Økonomiudvalget i september 2012 – blev der vedtaget nye målsætninger for eksekvering af udvalgte typer af anlægsprojekter. I tabellen nedenfor følges op på disse målsætninger.

Tabel 6: Opfølgning på måltal for eksekveringstid på udvalgte typer af anlægsprojekter

Som det ses af tabel 6 ligger den forventede gennemsnitlige eksekveringstid over måltallene for alle typer af anlægsprojekter. For cykelbaner, grønne cykelprojekter, byggeri af boligtilbud – almenboliglov og ombygning af boligtilbud – servicelov overskrider 100 pct. af de igangværende projekter måltallene.

Opfølgning på servicemål

Den 15. juni 2010 vedtog Økonomiudvalget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Måltallet for planproces efter vedtagelse af startredegørelse på alle udviklings- og lokalplaner er på 12 måneder. Der er vedtaget 3 lokalplaner siden sidste opfølgning. 2 planprocesser overholder servicemålet og har taget mellem hhv. 10,5 og 12 måneder. En planproces har taget 14, 4 måneder. og overholder dermed ikke servicemålet (jf. bilag 4).

Servicemål for byggesagsbehandlingen er 5 arbejdsdage for lette sager og 20 arbejdsdage for komplicerede sager, samt at alle sager med individuelt aftalt tid overholdes. Der følges op på perioden 1. januar til 31. oktober 2015:

Tabel 7: Opfølgning på måltal for byggesagsbehandling

Som tabellen viser, er måltallet overholdt på både lette og svære sager. 

I Økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om at nedbringe sagsbehandlingstiden blandt andet for byggesager med en tredjedel i 2015. Reduktionen skal bl.a. nås ved at indføre fælles servicemål for byggesagsbehandlingen. Med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling og bidrage til kortere sagsbehandlingstid skal der gennemføres regelforenklinger på miljø - og byggeområdet. Derudover er  regeringen og KL enige om at gennemføre en ensartet byggesagsgebyrmodel på tværs af alle kommuner. Teknik- og Miljøforvaltningen afventer fortsat ny lovgivning, før der udarbejdes nye mål for tidsfrister for byggesagsbehandling og ny gebyrmodel for området.

Offentliggørelse

Såfremt Økonomiudvalget godkender hovedresultaterne, vil oversigterne blive tilgængelige på kommunens hjemmeside umiddelbart herefter på www.kk.dk/anlaeg. Projekterne vil blive præsenteret på et kort, så det er muligt at se, hvor i byen de enkelte anlægsprojekter er placeret. I lighed med tidligere vil en række anlægsprojekter ikke blive offentliggjort på hjemmesiden. Der kan være tale om projekter, hvor kommunen kan blive skadet i en forhandlingsmæssig sammenhæng – eksempelvis som køber af fast ejendom. Herudover er der i offentliggørelsen udeladt ukonkretiserede puljer og allerede ibrugtagne projekter.  

Handicaptilgængelighed

Økonomiudvalget besluttede den 10. juni 2014, at indstillinger med anmodning om frigivelse af anlægsbevillinger skal indeholde et særskilt afsnit vedr. handicaptilgængelighed, såfremt lovgivningens minimumskrav ikke følges, eller hvis der er valgt en løsning, der overopfylder gældende minimumskrav. Derudover blev det besluttet, at Økonomiudvalget en gang årligt – i forbindelse med behandling af 4. anlægsoversigt – forelægges en statusopgørelse over handicaptilgængelighed i anlægsprojekter.

På baggrund af forvaltningernes indmeldinger, har der ikke været nogen sager som ikke opfylder eller overopfylder minimumskravene til handikaptilgængelighed.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser ud over de bevillingsmæssige ændringer, som ses af bilag 5.

Videre proces

Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.

          Mikkel Hemmingsen

                                                                  /                           Søren Tegen Pedersen