Metroselskabet I/S: Indstilling til ØU om regnskab og økonomiopfølgning for 1. halvår 2013
Indstilling og beslutning
1. at orienteringen om Metroselskabet I/S' halvårsrapport 2013 tages til efterretning.
Problemstilling
Metroselskabet I/S ejes af Københavns Kommune (50 pct.), Staten v/ Transportministeriet (41,7 pct.) og Frederiksberg Kommune (8,3 pct.). Selskabets formål er at varetage projektering og anlæg af en Cityring og stå for drift og vedligehold af den samlede Metro.
Metroselskabets halvårsresultat før ned- og afskrivninger og finansielle poster blev et overskud på 118 mio. kr., og halvårets resultat efter ned- og afskrivninger, finansielle poster og markedsværdiregulering blev et overskud på 1.256 mio. kr. Metroselskabets egenkapital udgjorde pr. 30. juni 2013 3,2 mia. kr.
Løsning
I bilag til nærværende indstilling ses Metroselskabets halvårsrapport 2013 og økonomiopfølgning pr. 30. juni 2013.
Halvårsrapporten blev godkendt på selskabets bestyrelsesmøde den 29. august 2013 og efterfølgende fremsendt til orientering til selskabets ejere.
Som supplement til Metroselskabets fremstilling af økonomien har Økonomiforvaltningen sammenstillet nedenstående nøgletal for resultatopgørelsen og balancen for 1. halvår 2013.
Resultatopgørelse – 1. halvår 2013
Mio. kr. |
1. halvår 2013 |
Budget 1. halvår 2013 |
Takstindtægter |
359 |
355 |
Andre indtægter |
220 |
225 |
Omsætning i alt |
579 |
580 |
|
|
|
Omkostninger |
461 |
477 |
Resultat før ned- og afskrivninger og finansielle poster |
118 |
103 |
|
|
|
Ned- og afskrivninger og finansielle poster |
-135 |
-177 |
Resultat før markedsværdiregulering |
-17 |
-74 |
|
|
|
Markedsværdiregulering |
1.273 |
0 |
Halvårets resultat |
1.256 |
-74 |
Det fremgår af tabellen over resultatopgørelsen, at resultatet før ned- og afskrivninger og finansielle poster i 1. halvår 2013 er 118 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. bedre end budgetteret. Forbedringen skyldes, at Metroselskabet har haft mindre drifts- og administrationsomkostninger end forventet i perioden. Metroselskabets samlede resultat før markedsværdiregulering for 1. halvår 2013 er et underskud på 17 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 74 mio. kr.
Metroselskabets halvårsresultat blev et overskud på 1.256 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 74 mio. kr. Dette skyldes en positiv udvikling i markedsværdireguleringen. Metroselskabet budgetterer ikke med markedsværdiregulering, som er en finansiel teknikalitet i forbindelse med Metroselskabets låneordninger, hvor ’regnestykket’ altid vil give et nulresultat, såfremt Metroselskabet fastholder de indgåede låneaftaler til lånenes udløb.
Overskuddet tilgår Metroselskabets egenkapital, som jf. balancen nedenfor udgør 3,2 mia. kr. ultimo juni 2013. Ultimo 2013 forventer Metroselskabet, at egenkapitalen udgør 2,9 mia. kr. med en soliditetsgrad på 23 pct.
Opmærksomheden skal desuden henledes på, at Metroselskabets rapportering til ejerne nævner den store forskel i forbindelse med det estimerede resultat for hele 2013, hvor den budgetterede egenkapital er på -743 mio. kr. og den p.t. estimerede egenkapital udgør 2.944 mio. kr. Dette skyldes blandt andet, at Transportministeriet og Københavns Kommune i henhold til den indgåede principaftale om anlæggelse af en afgrening fra Cityringen til Nordhavn indskød 300 mio. kr. i Metroselskabet.
Det skal nævnes, at den forventede investering i Cityringen i hele 2013 er budgetteret til 3.210 mio. kr., og at den realiserede investering pr. den 30. juni 2013 udgør 1.239 mio. kr. Dette er mindre end forventet og skyldes periodeforskydninger (forsinkelser) i Cityringsprojektet. Metroselskabet understreger dog, at såvel tidsplan og anlægsbudget er uændret.
Der var 28,5 mio. passagerer med Metroen i 1. halvår 2013 mod forventet 28,2 mio. Det forventede antal passagerer for hele 2013 er 55,5 mio. Den forventede afregning pr. passager for 2013 er 12,29 kr.
Balance
Mio. kr. |
30.06.2013 |
Budget |
Aktiver: |
|
|
Anlægsaktiver heraf |
9.333 |
8.615 |
- Metro i drift |
5.028 |
5.079 |
Omsætningsaktiver |
3.355 |
1.826 |
Aktiver i alt |
12.688 |
10.441 |
Passiver: |
|
|
Samlet gæld / hensatte forpligtelser |
9.494 |
10.993 |
Kapitalindestående (egenkapital) |
3.194 |
-552 |
Passiver i alt |
12.688 |
9.691 |
Metroselskabets halvårsrapportering omhandler og viser også selskabets langtidsbudget, hvor beslutningen om Metro til Nordhavn anlægsprojektet er blevet indarbejdet. Tilbagebetalingstiden er uændret, og Metroselskabet forventer at være gældfrit i 2059.
Det skal bemærkes, at de eventuelle konsekvenser af, at den udvidede arbejdstid på en del af Cityringens arbejdspladser ikke hidtil har kunne implementeres fuldt ud, ikke er indarbejdet i årsestimatet for 2013 eller langtidsbudgettet. Af samme årsag har udbetaling af økonomisk kompensation og etablering af aflastningstilbud i overensstemmelse med Ekspropriationskommissionens principafgørelse om aften- og døgnarbejde været sat i bero.
Metroselskabet understreger derfor i halvårsrapporten, at der er en ekstraordinær usikkerhed tilknyttet det opdaterede langtidsbudget, som p.t. viser, at selskabet forventes at være gældfrit i 2059.
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har den 18. september 2013 meddelt Metroselskabet, at den udvidede arbejdstid kan implementeres på de arbejdspladser, hvor Metroselskabet har søgt, dog med undtagelse af arbejdspladsen ved Marmorkirken, hvor Natur- og Miljøklagenævnets stillingtagen afventes.
Det skal nævnes, at Metroselskabet løbende måler fremdriften i Cityringen, og at der i forhold til selskabets ejerkreds og den kritiske problemstilling med den udvidede arbejdstid er aftalt yderligere detaljerede målinger, som selskabet fremlægger på det kommende kvartalsmøde den 28. november 2013.
Metroselskabet har estimeret, at der i gennemsnit vil være 240 medarbejdere beskæftiget i selskabet i 2013. Ultimo 2012 var antallet af medarbejdere 219.
Aktuelle oplysninger om praktik- og lærlingepladser i Cityringen.
Kontrakt |
August |
September |
||
Civil Works |
2 |
4 |
||
Transport Systems |
6 |
6 |
||
I alt |
8 |
10 |
||
Forventet i forhold til partnerskabsaftalen |
25-35 |
25-35 |
Økonomi
Halvårsrapporten har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Københavns Kommune.
Det skal bemærkes, at de eventuelle konsekvenser af, at den udvidede arbejdstid ikke hidtil har kunnet implementeres fuldt ud, betyder, at der er en ekstraordinær usikkerhed tilknyttet halvårsrapportens opdaterede langtidsbudget.
Claus Juhl /Anne Skovbro
Beslutning
Dagsordenspunkt 7: Metroselskabet I/S: Indstilling til ØU om regnskab og økonomiopfølgning for 1. halvår 2013
Økonomiudvalgets beslutning i mødet 8. oktober 2013
Indstillingen blev taget til efterretning.