Anvendelsen af det tidligere Plejecenter Granbo
Anvendelsen af det tidligere Plejecenter Granbo
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. oktober 2002
J.nr. ØU 251/2002
5. Anvendelsen af det tidligere Plejecenter Granbo
INDSTILLING OG BESLUTNING
[s1]Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget:
at de to nederste etager af højhuset i det tidligere Plejecenter Granbo overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden årets udgang og anvendes til botræning for stofafhængige,
at der indgås en tidsbegrænset lejeaftale med DIS, ifølge hvilken de seks øverste etager udlejes i perioden 01/01 2003 til 31/12 2005, samt
at der indgås en aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og DIS, ifølge hvilken FAF får stillet 10 af de 60 værelser i de seks øverste etager til rådighed for unge med sociale problemer efter den såkaldte Brorson-model.
Økonomiudvalgets beslutning: [s2]Sagen blev udsat med henblik på høring af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Frist for afgivelse af høringssvar fra de to udvalg blev fastsat til den 1. november 2002, således at sagen kan behandles i Økonomiudvalget den 12. november 2002.
Inger Marie Bruun-Vierø tog forbehold for om Sundheds- og Omsorgsudvalget kan nå at svare inden fristens udløb.
[s3]Behandling:
RESUME
[s4]Det otteetagers højhus i det tidligere Plejecenter Granbo er for tiden udlejet til DIS, der videreudlejer værelserne til unge under uddannelse. Lejekontrakten ophører 31/12 2002. Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får overdraget de to nederste etager i højhuset inden årets udgang til brug for botræning mv. af stofafhængige. Herudover indstilles det, at der for de seks øverste etager indgås en ny tidsbegrænset lejeaftale med DIS frem til 31/12 2005 på ændrede vilkår, herunder, at DIS er forpligtet til at sørge for genhusning af de studerende efter lejeaftalens ophør. Endvidere vil det være et vilkår, at der indgås en aftale mellem DIS og FAF, ifølge hvilken FAF får stillet 10 værelser i de seks øverste etager til rådighed for unge med sociale problemer efter den såkaldte Brorson-model.