Mødedato: 08.10.2002, kl. 15:00

Høringssvar til Miljøministeriet vedrørende forslag til lov om ændring af planloven (byomdannelse)

Høringssvar til Miljøministeriet vedrørende forslag til lov om ændring af planloven (byomdannelse)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 8. oktober 2002

 

 


J.nr. ØU 258/2002

 

11. Høringssvar til Miljøministeriet vedrørende forslag til lov om ændring af planloven (byomdannelse)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at Økonomiudvalget beslutter at fremsende vedlagte høringssvar til Miljøministeriet med forbehold for Borgerrepræsentationens behandling.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2002

Godkendt.

Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: " For Enhedslisten er der centralt, at lovændringen giver mulighed for at stille krav til bygherren om infrastrukturinvesteringer. Kun hvis der kommer mulighed for at stille krav til bygherrer, kan Enhedslisten acceptere længere frister for at udføre infrastruktturinvesteringerne."

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 7. oktober 2002

Godkendt.

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] Godkendt.

Ø videreførte bemærkningerne fra behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget.

 

 

[s3] Behandling: Til Borgerrepræsentationen, idet høringssvaret fremsendes til ministeriet med forbehold for Borgerrepræsentationens beslutning.

 

 

RESUME

[s4] Miljøministeriet har fremsendt forslag om ændring af planloven (byomdannelse), bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) samt udkast til vejledning – Ekstern støj i byomdannelsesområder.

Økonomiforvaltningen har videresendt lovforslaget i Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Økonomiforvaltningen med henblik på en samlet kommunal besvarelse til Miljøministeriet. Det fælles høringssvar indeholder kommunens bemærkninger til lovforslagets "tekniske indhold" såvel som forslagets økonomiske og administrative konsekvenser er kommenteret.

På baggrund af de indkomne høringssvar fra den har Økonomiforvaltningen formuleret et udkast til fælles høringssvar til forelæggelse på møde i Økonomiudvalget den 8. oktober 2002. Udvalgenes høringssvar vil medgå som bilag.

Som følge af den korte høringsfrist fra Miljøministeriet fremsendes Københavns Kommunes høringssvar med forbehold for Borgerrepræsentationens behandling.

Lovforslaget muliggør fastlæggelse af byomdannelsesområder i kommuneplanen, samt mulighed for i lokalplaner at optage bestemmelser om medfinansiering af investeringer i kommunale infrastrukturanlæg. Som en del af lovforslaget er der ligeledes forslag om en overgangsordning for støj, som muliggør, at der i et byomdannelsesområde i en tidsbegrænset periode kan accepteres en mindre overskridelse af de vejledende støjgrænser for nyopførte boliger.

Økonomiforvaltningen er af den opfattelse, at der er tale om et positivt lovtiltag, idet det tilstræber at give kommunerne en række værktøjer, der kan styrke arbejdet med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder.

Økonomiforvaltningen mener grundlæggende, at kommunerne med lovforslaget bør gives størst muligt råderum til at træffe de nødvendige beslutninger, der kan sikre en ønsket byomdannelse af gamle erhvervs- og havneområder.

Dette gælder særligt i forhold til graden af en bygherres medfinansiering af infrastruktur i et byomdannelsesområde, samt ved beslutning om eventuelle midlertidige dispensationer fra de vejledende grænseværdier for støj.

Med forudsætningen om en overgrænse på 50 pct. medfinansiering af bygherre-udgifter til infrastrukturanlæg kan lovforslaget i sin nuværende form medfører en væsentlig merudgift for kommunerne i form af en begrænsning af mulighederne for privat medfinansiering. Ligeledes vil der være afledte mer-omkostninger forbundet med udlægning af byomdannelsesområdet samt kortlægning af støj i byomdannelsesområder.


 


 [s1]00103106DOC

 [s2]00103152DOC

 [s3]00103151DOC

 [s4]00103107DOC

Til top