Mødedato: 08.09.2020, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Høring vedr. kommunernes udviklingsbidrag til Region Hovedstaden i 2021

Det er lovpligtigt for kommunerne at finansiere et udviklingsbidrag til regionernes indsats for regional udvikling. Region Hovedstaden foreslår, at udviklingsbidraget skal være lig den sats, der er fastsat i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Udgiften er indarbejdet i Københavns Kommunes budgetforslag for 2021. Med indstillingen tager Københavns Kommune satsen for udviklingsbidraget til Region Hovedstaden til efterretning. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at satsen for udviklingsbidraget i Region Hovedstadens forslag til budget 2021-2024 tages til efterretning.

Problemstilling

Region Hovedstaden har sendt satsen for kommunernes udviklingsbidrag til regionen i høring hos kommunalbestyrelserne med svarfrist den 10. september 2020. Region Hovedstaden foreslår, at udviklingsbidraget skal være lig den sats, der er fastsat i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. I økonomiaftalen er udviklingsbidraget fastsat til 113 kr. per indbygger. Som en del er økonomiaftalen, er det lovpligtigt for kommunerne at finansiere udviklingsbidraget til regionerne. Kommunernes udviklingsbidrag er med til at finansiere regionernes indsats for regional udvikling. 

Løsning

Satsen for udviklingsbidraget er indregnet i Københavns Kommunes budgetforslag for 2021.

Da høringssvaret skal være Region Hovedstaden i hænde senest den 10. september 2020, vil høringssvaret blive fremsendt efter behandlingen i Økonomiudvalget med forbehold for Borgerrepræsentationens eventuelle bemærkninger til sagen, som behandles på Borgerrepræsentationens møde den 17. september 2020.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at følgende høringssvar fremsendes til Region Hovedstaden:

”Københavns Kommune tager satsen for udviklingsbidrag i Region Hovedstadens forslag til budget 2021-2024 til efterretning med forbehold for Borgerrepræsentationens eventuelle bemærkninger ved dens behandling den 17. september 2020”.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af satsen for udviklingsbidraget er indregnet i Københavns Kommunes budgetforslag 2021 med de beløb, der fremgår i tabel 1.

Tabel 1. Kommunalt udviklingsbidrag i Københavns Kommunes budgetforslag 2021

1.000 kr.
(2021 p/l)

2021

2022

2023

2024

Udviklingsbidrag

72.417

73.580

74.588

75.544

Videre proces

Efter behandling i Økonomiudvalget den 8. september 2020 vil sagen blive sendt videre til behandling i Borgerrepræsentationen den 17. september 2020. Herefter fremsendes høringssvaret med overborgmesterens underskrift til Region Hovedstaden.

Søren Hartmann Hede                          /Mads Grønvall

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 9: Høring vedr. kommunernes udviklingsbidrag til Region Hovedstaden i 2021 (2020-0192037)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. september 2020

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top