Metro Cityring (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Metro Cityring (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 262/2006
4. Metro Cityring (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at byrum, hvori
der placeres nye stationer, udformes med udgangspunkt i en proces, der er
udviklet og godkendt efter forvaltningens praksis herfor
at der på Vej
& Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) gives en anlægsbevilling på
2,5 mio. kr. til konsulentbistand i forbindelse med udvikling af forslag til
forpladsernes fremtidige anvendelse og indretning. Der anvises kassemæssig dækning
på Økonomiforvaltningens bevilling Kassen funktion 8.05.5.
at beløbet på
2,5 mio. kr. tilbageføres til kassen (Økonomiforvaltningen, funktion 8.05.5) i
forbindelse med udmøntningen af midlerne fra sa
lget af el-delen af KE
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Anbefalet, idet 1. at
formuleres: "at byrum, hvori der placeres nye stationer, udformes med
udgangspunkt i en proces, der er udviklet og godkendt efter forvaltningens
praksis herfor, herunder en dialogproces med tilhørende borgerhøringer."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Anbefalet, idet 1. at formuleres således: "at byrum, hvori der placeres nye stationer, udformes med udgangspunkt i en proces, der er udviklet og godkendt efter forvaltningens praksis herfor, herunder en dialogproces med tilhørende borgerhøringer."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med
udarbejdelse af anlægslov for Metro Cityringen har Økonomiforvaltningen og
Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Trafik- og Energiministeriet
tilrettelagt en proces, hvor det er muligt at udarbejde programmer for de 14
byrum hvori der placeres stationer, uden at det vil forsinke projektet.
Processen
skal fastlægge udformningen af stationsforpladserne og afdække behovet for
eventuelle tilkøb i forbindelse med udnyttelse af de byrumsmæssige potentialer
i de enkelte byrum.
Processen
omkring udvikling af forpladser skal respektere den VVM-proces, der planlægges
igangsat, når anlægsloven for Metro Cityringen er godkendt i Folketinget.
Borgerdialogen vil derfor først kunne påbegyndes i forbindelse med
VVM-forhøringen. Forvaltningerne vilanvende tiden frem til igangsætning af
VVM-processen til at udarbejde idéer og forslag, som kan danne grundlag for
dialogen med borgerne.
Udarbejdelsen
af idéer og forslag vil ske i henhold til principperne i "Handlingsplan for
Københavnsyrum" om mere helhedssyn og større sammenhæng, således at
stationsforpladserne udformes optimalt i forhold til tilgængelighed, byliv og
byrummets æstetiske udtryk.