Mødedato: 08.08.2006, kl. 15:15

Moderniseringsplan II - Modernisering af 1.400 utidssvarende plejeboliger (Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget)

Moderniseringsplan II - Modernisering af 1.400 utidssvarende plejeboliger (Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006

 

 


J.nr. ØU 277/2006

 

31. Moderniseringsplan II - Modernisering af 1.400 utidssvarende plejeboliger (Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at den langsigtede strategi for Moderniseringsplan II drøftes,

at vedtagelse og finansiering af den langsigtede strategi for Moderniseringsplan II indgår i drøftelserne vedrørende budget 2007. 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 27. maj 2004 en langsigtet strategi for moderniseringen af de utidssvarende plejehjem i Københavns Kommune - moderniseringsplan I. Planen omfattede moderniseringen af 1.600 af kommunens ca. 3.000 utidssvarende plejeboliger over en 10-års periode fra 2005 - 2014.

 

I forbindelse med budgettet for 2006 blev det be sluttet, at der medio 2006 skulle fremlægges et oplæg til, hvordan yderligere 1.400 plejeboliger kunne moderniseres (Moderniseringsplan II).

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet en langsigtet strategi for moderniseringen af de utidssvarende plejehjem.

 

Tidshorisont for gennemførelsen af Moderniseringsplan II er på ca. 11 år. Det vurderes, at kommunens samlede moderniseringsomkostninger, indeholdende anlægsudgifter, udgifter i forbindelse med lukning og åbning, flytteudgifter samt leje af servicearealer mv., i den 11-årige planperiode i alt vil beløbe sig til ca. 692 mio. kr. Nettoudgiften for kommunen forventes at udgøre 594 mio. kr.

 

Efter moderniseringen vil alle boliger fremstå som moderne, rummelige, bekvemme og lyse lejligheder med et nettoareal på ca. 40-45 m2 (bruttoareal 65-70 m2). Den enkelte bolig vil have et stort badeværelse og indbyggede garderobeskabe. Boligen vil blive indrettet således, at den kan opdeles i en opholdsstue og et soveværelse og/eller en lille entre ved brug af varierede fleksible løsninger, der kan fungere som flytbare vægge. Herved kan indretning og ændringer af de fysiske rammer tilpasses den enkelte beboers ønsker og plejesituation, herunder specielle behov hos demente beboere med svag orienteringsevne. Endvidere er det intentionen, at fællesarealerne skal fremstå som rummelige, varierede og inspirerende og dermed skabe gode rammer for samværet blandt beboerne.


 

Til top