Øvelokaler på Refshaleøen (Kultur- og Fritidsudvalget)
Øvelokaler på Refshaleøen (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 293/2006
29. Øvelokaler på Refshaleøen (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget
over for Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender,
at der i budget 2006 afsættes 800.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets
bevilling Kultur og Fritid, konto 3.75.1 (Fritidsaktiviteter
uden for folkeoplysningsloven) som opstarttilskud til foreningen RMK
Refshaleøen
at beløbet finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og
Fritid, konto 3.74.1(Lokaletilskud)
at Kultur- Fritidsforvaltningen bemyndiges til at udbetale opstarttilskuddet
at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at indgå aftale med
foreningen om et årligt tilskud på 2 mio. kr.
at det årlige tilskud finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling,
Kultur & Fritid, konto 3.74.1 (Lokaletilskud).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006
Kultur- og Fritidsudvalget tilsluttede sig et
ændringsforslag fra
Den således ændrede indstilling blev tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget samtidig indstiller, at der ikke skal være aldersmæssige begrænsninger.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at en del af mindreforbruget ved udlejning af øvelokaler på Refshaleøen for 2006, anvendes til dækning af merudgifter ved indretning af øvelokaler i den Brune Kødby."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forbindelse med budget 2006
blev det besluttet at afsætte 2.000.000 kr. til at udvide kapaciteten af
øvelokaler i København ved at indrette en bygning på Refshaleøen tilhørende
REDA A/S til øvelokaler. Tanken var, at REDA skulle finansiere en ombygning af
lokalerne til øvelokaler og derefter udleje dem.
Med denne indstilling gives
der dels en status på det hidtidige arbejde samt forslag til, hvordan kommunen
kan medvirke til at projektet startes.
Det foreslås at tilskuddet
til foreningen gives udenom folkeoplysningsloven, og at der gives et
startstilskud til foreningen.
De første øvelokaler forventes
at kunne åbne primo 2007 og resten i løbet af foråret.