Udpegning af regionalt spillested for verdensmusik for perioden 2006-2008 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Udpegning af regionalt spillested for verdensmusik for perioden 2006-2008 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 294/2006
28. Udpegning af regionalt spillested for verdensmusik for perioden 2006-2008 (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Kunstrådet at udpege Global Copenhagen som regionalt spillested for verdensmusik for perioden 2006-2008 med 550.000 kr. (2005-priser) i kommunal medfinansiering
at der meddeles afslag til de øvrige ansøgere
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen tiltræder indstillingen om den kommunale ande l af tilskuddet til Global Copenhagen, som udgør 550.000 kr. (2005-priser) årligt i 2006-2008.
at tilskuddet gives under forudsætning af Kunstrådets efterfølgende godkendelse af spillestedet som regionalt spillested.
at der anvises dækning for tilskuddet på Kultur- og Fritidsudvalgets budget på konto 3.63.1 (regionale spillesteder) under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen afsætter de fornødne midler i 2007 og 2008.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006
Følgende repræsentanter fra foreningen Global Copenhagen havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
· Anders Laursen
· Maria Carelse
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Det regionale spillested for verdensmusik – Etnorama – gik konkurs i december 2005.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 6. april 2006 (KFU 160/2006) at reservere tilskuddet på 550.000 kr. (2005-priser) årligt til et nyt regionalt spillested for verdensmusik i København for perioden 2006-2008. Der blev herefter indkaldt ansøgninger.
Der indkom 3 ansøgninger fra Huset i Magstræde, Copenhagen World Music Venue og Global Copenhagen.
Forvaltningen peger på Global Copenhagen. Forvaltningen har i udvælgelsen lagt vægt på, at der fortsættes i de eksisterende lokaler, da den centrale placering på Nørrebro er velegnet til et spillested for verdensmusikken. Forvaltningen har desuden lagt vægt på et bredt og velfungerende foreningsnetværk, der kan samle verdensmusikken, samt på spillestedets evner og erfaring inden for musikdrift og produktion.
Det indstilles, at Global Copenhagen udpeges som regionalt spillested for verdensmusik til København for 2006-2008 med et årligt kommunalt tilskud på 550.000 kr. (2005-priser).
Det er en forudsætning, at Kunstrådet efterfølgende godkender Global Copenhagen som regionalt spillested og bevilger et tilsvarende beløb i tilskud.