Mødedato: 08.08.2006, kl. 15:15

Arkitektkonkurrence vedrørende ny skole og institution i Sydhavn (Børne- og Ungdomsudvalget)

Arkitektkonkurrence vedrørende ny skole og institution i Sydhavn (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006

 

 


J.nr. ØU 288/2006

 

25. Arkitektkonkurrence vedrørende ny skole og institution i Sydhavn (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at    vedlagte konkurrenceprogram mv. for ny skole og institution i Sydhavn godkendes og danner grundlag for arkitektkonkurrencen

at   udvalget udpeger 3 politikere/lægdommere blandt udvalgets medlemmer til dommerkomiteen for arkitektkonkurrencen

at    der forelægges en redegør else om resultatet af dommerkomiteens arbejde for Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at    der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til afholdelse af arkitektkonkurrence mv., idet udgiften afholdes på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbevilling for 2006, konto 3.01.3 Folkeskoler

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006

Indstillingen blev godkendt. Bo Asmus Kjeldgaard (F), Lars Rasmussen (A) og Louise Frevert (O) blev udpeget til dommerkomitéen.

 


Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 5. april 2006 (sagsnr. 300793) at iværksætte proceduren vedrørende arkitektkonkurrencen for en ny skole og institution i Sydhavn m.v., herunder udarbejdelse af konkurrenceprogram, gennemførelse af prækvalifikation, idet det tillige blev besluttet at der ydes et beløb på 25.000 euro/ca. 180.000 kr. som vederlag til de deltagende arkitektfirmaer.

Forslag til konkurrenceprogram vedlægges til godkendelse som grundlag for afholdelse af konkurrencen. Konkurrenceprogrammet omhandler en 2-sporet skole med scienceprofil og med tilhørende fritidsinstitution og en vuggestue-/børnehaveinstitution samt mulighed for opførelse af en idrætshal.

Med Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 5. april 2006 er der på forhånd udvalgt 4 internationale arkitektfirmaer til at deltage i arkitektkonkurrencen. Med den afholdte prækvalifikation har 32 – overvejende danske – arkitektfirmaer budt ind på opgaven. Efter samråd med stadsarkitekten foreslås det, at 4 af disse firmaer udvælges, således at der i alt deltager 8 arkitektfirmaer i konkurrencen. Til Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 21. juni 2006 foreligger et præsentationsmateriale af arkitektfirmaerne.  

Efter reglerne om afholdelse af arkitektkonkurrencer nedsættes en dommerkomité efter gældende praksis, idet Børne- og Ungdomsudvalget udpeger 3 lægdommere blandt udvalgets medlemmer. Børne- og Ungdomsudvalget får forelagt en redegørelse om resultatet af dommerkomiteens arbejde. Der søges en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til gennemførelse af arkitektkonkurrencen.


 

Til top