Byrumshandlingsplanen - Enkelt & Billigt 2006 (Teknik- og Miljøudvalget)
Byrumshandlingsplanen - Enkelt & Billigt 2006 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 268/2006
23. Byrumshandlingsplanen - Enkelt & Billigt 2006 (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og
Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det anbefalede forslag danner
grundlag for udformningen af 'Enkelt & Billigt'-projekter i området omkring
Lergravsparken.
at der gives en anlægsbevilling på kr.
5,0 mio. på Vej & Parks
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet det præciseres, at anlægsbevillingen gives i 2006 på Vej og Parks anlægsramme, konto 2.22.2, (vejanlæg). Endvidere forudsættes det, at eventuelle merudgifter afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Forvaltningen har med udgangspunkt i 'Handlingsplan for Københavns Byrum' (godkendt i
oktober 2005) samt i Teknik- og Miljøudvalgets
godkendelse af program for 'Enkelt & Billigt' 2006 (TMU 204/2006) udarbejdet nærværende forslag til byrumsforbedring
i området omkring Lergravsparken.
Efter godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget igangsatte forvaltningen
udviklingen at et projekt i samarbejde med tre indbudte rådgivere i området
omkring Lergravsparken (bilag 1).
Borgerne blev
inddraget først ved et orienterende møde, derefter en workshop og til sidst på
et borgermøde, hvor de tre rådgiveres forslag blev præsenteret. Borgerprocessen
har været i tråd med 'Handlingsplan for
Københavns Byrum's intention om at forbedre borgerdialog og proces.
De tre rådgiveres forslag er
blevet færdiggjort med borgernes kommentarer. Forvaltningen har efterfølgende
udpeget en vinder (bilag 2-5), jf. anbefalingerne i nærværende indstilling.
Den videre proces er,
forudsat udvalgets godkendelse, at forvaltningen og den vindende rådgiver arbejder
videre med det anbefalede forslag. Da forslaget er på dispositionsforslagsniveau
kræver det en tilretning i forhold til myndigheder og den egentlige forankring
i området. Forvaltningen vil på ny inddrage borgerne til en kvalificering af
forslaget og derefter igangsætte anlægsarbejderne. Det foreliggende forslag
vurderes at kunne realiseres inden for den reserverede ramme til 'Enkelt &
Billigt' i 2006 på 5 mio. kr.