Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 260/2006
14. Fredningsforslag for Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik-
og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune i fællesskab med Danmarks
Naturfredningsforening rejser fredningssag for Vigerslevparken, Damhussøen,
Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken ved fremsendelse af vedlagte
fredningsforslag til Fredningsnævnet for København.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006
Anbefalet
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Københavns
Kommunes Økonomiudvalg og Bygge- og Teknikudvalg godkendte i november 2003, at
København
s Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening påbegyndte
gennemførelse af den samlede fredning for Vigerslevparken, Damhussøen,
Damhusengen, Krogebjergparken og Grøndalsparken. Arbejdet skulle varetages i
fællesskab mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen med
Bygge- og Teknikforvaltningen som den hovedansvarlige.
På
den baggrund har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomiforvaltningens
8. kontor, Vej & Park og Danmarks Naturfredningsforening samt med deltagelse
af Plan- og Arkitektur, Miljøkontrollen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Det er hovedformålet med fredningsbestemmelserne at sikre
Viger-slevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken og Grøn-dalsparken
som sammenhængende rekreative og grønne områder. Herunder er det formålet, at
fredningsbestemmelserne skal sikre og muliggøre en forbedring af parkernes
biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den
historiske baggrund for områdernes nuværende udformning, herunder at muliggøre
en forbedring af biodiversiteten i områderne.
Fredningsbestemmelserne indeholder generelle bestemmelser for
alle parkerne samt særbestemmelser for de enkelte parker om pleje- og udvikling
og brugen af parkerne, herunder er det anført om tiltagene kan udføres enten af
Københavns Kommune som plejemyndighed, eller på grundlag af en udviklingsplan
for områderne eller efter dispensation fra Fredningsnævnet.
Fredningen
er ikke til hinder for at parkerne udvikles og ændres i de kommende år. Der vil
efterfølgende blive udarbejdet en udviklingsplan som beskriver mulighederne for
at anlægge nye rekreative tilbud. Udviklingsplanen vil samtidig redegøre for
den overordnede pleje af de karakterskabende beplantninger i de enkelte parker.
Deltagerne
i arbejdsgruppen er enige i indholdet af udkastet til fredningsforslaget. Dog
ønsker Danmarks Naturfredningsforening ikke, at det fremgår af
fredningsbestemmelserne, at der kan etableres en vej i Grøndalsparken til en
kommende genbrugsstation, da foreningen finder, at vejen vil være ødelæggende
for parken på denne strækning. Det må derfor forventes, at Danmark
Naturfredningsforening i den med Københavns Kommune fælles skrivelse til
Fredningsnævnet for endelig rejsning af fredningssagen vil have indføjet, at
naturfredningsforeningen ikke er enig med Københavns Kommune på dette punkt.