Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg til lokalplan nr. 305 "Hambrosgade" med forslag til kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg til lokalplan nr. 305 "Hambrosgade" med forslag til kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 261/2006
13. Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg til lokalplan nr. 305 "Hambrosgade" med forslag til kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget drøfter denne redegørelse for udarbejdelse af forslag til
lokalplantillæg og kommuneplantillæg for karréen begrænset af Hambrosgade, Puggårdsgade,
Kalvebod Brygge og Mitchellsgade, som udgør en del af området omfattet af
lokalplan nr. 305
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Drøftet
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Drøftet.
Behandling:-
RESUME
Freja Ejendomme A/S og
Nykredit ønsker som grundejere at opføre to kontorbebyggelser i 6-7 etager i
karréens henholdsvis sydvestlige del og nordøstlige 'spids'. Politiets
garageanlæg i den nordvestlige del forudsættes bibeholdt. Mellem de to nye
bygninger i forlængelse af Otto Mønsteds Plads etableres en ny urban plads.
Frejas projekt, der er tegnet
af det hollandske arkitektfirma Eric van Egeraat, omfatter ca.
Inklusive politiets
garageanlæg på ca. 11.700 m2 vil
bebyggelsesprocenten for karréen andrage ca. 190, hvilket overskrider kommuneplanens
rammer på 150.
Byggeønskerne afviger desuden
fra den gældende lokalplan med hensyn til bebyggelsens omfang, placering og
ydre fremtræden og forudsætter således både kommuneplantillæg og
lokalplantillæg.
Den gældende lokalplan nr.
305 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 4.03.99 (BR 54/99). Formålet med
den nuværende lokalplan var at muliggøre den nu eksisterende kontor- og hotelbebyggelse
på havnefronten (Nykredit og Marriott), samt at skabe bedre sammenhæng mellem
Glyptotekskvarteret og havnefronten.
Forvaltningen finder, at de
to nybyggerier, også med en forøget volumen på ca 7.000 m2, omkring den nye
plads vil danne en fin overgang mellem Glyptotekskvarterets værdifulde
karrébebyggelse og Nykredits hovedsæde og Hotel Marriott på Havnefronten.
Samtidig vil de med deres ganske enestående arkitektur bidrage ganske positivt
i bybilledet mod Kalvebod Brygge i sammenhæng med de øvrige store bygningsvolumener
her som Hotel Europa, Falckhuset og det kommende Rigsarkiv. Der vil i arbejdet
med lokalplanforslaget bl.a. blive lagt vægt på:
- At
stueetagen hovedsageligt indrettes til publikumsorienterede formål
- Der
fastlægges byggefelter, der sikrer pladsdannelsen og udsynet mod havnefronten
og et maksimalt bruttoetageareal for hvert byggefelt
- De
ubebyggede arealer bliver offentligt tilgængelige og al parkering
etableres i underjordisk konstruktion.
Teknik- og Miljøudvalget har den 11. januar
2006 vedtaget, at der skal udarbejdes en trafik- og byrumsplan for kvarteret
mellem Bernstorffsgade, Tietgensgade, H. C. Andersens Boulevard og Havnen.
Forvaltningen vil sikre en koordinering af arbejdet med denne plan og
lokalplanforslaget. Forvaltningerne er i øvrigt ved at forberede et udviklingsarbejde
for området omring Rådhuspladsen mm. Glyptotekskvarteret og byggerierne ved
Hambrosgade vil være en del af et sådant arbejde.
I forslag til
kommuneplantillæg vil området blive fastlagt til serviceerhverv (S2*-område)
med en maksimal bebyggelsesprocent på 190, beregnet for området under ét, og en
maksimal bygningshøjde på 33 m. I forslag til lokalplantillæg vil anvendelse og
maksimal bebyggelsesprocent blive fastlagt som i kommuneplantillægget med en
friarealprocent for karréen på ca. 30
Forvaltningen har vurderet,
at der i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer ikke skal
udarbejdes miljørapport, og sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og
Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.