Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år (Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)
Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år (Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 292/2006
1. Indsats for unge kriminelle, med særlig fokus på unge under 15 år (Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen,
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget overfor
Borgerrepræsentationen anbefaler,
At initiativerne overfor kriminalitetstruede unge, som beskrives i
indstillingen, godkendes.
At finansiering af merudgifterne af initiativerne, som beskrives i
indstillingen, indgår i budgetforhandlingerne for 2007.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2006
Administrerende direktør Grethe Munk orienterede kort om SSP.
Kontorchef Steinar Eggen Kristensen deltog under punktets behandling
Indstillingen blev tiltrådt af et enigt udvalg med den tilføjelse, at der indskrives en formulering omkring selve formålet med socialt arbejde og at familien skal inddrages.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006
Indstillingen blev godkendt, idet
udvalget tilsluttede sig følgende forslag om tilføjelse fra Socialudvalgets
møde den 31. maj 2006: "Det skal understreges, at der arbejdes familieorienteret.
Dvs. at familien skal inddrages i de beskrevne initiativer på områder, som er
tilpasset de enkelte niveauer i initiativerne." Sætningen tilføjes i såvel resume som sagsbeskrivelse på s. 2 efter afsnittet, der begynder:
"Indsatsområderne er niveaudelte, forstået på den måde, at
............"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2006
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede følgende ændringsforslag om tilføjelser til indstillingen:
"At nedenstående indgår som en del af drøftelserne om budget 2007:
1. At Københavns Kommune opretter en hot-line, hvortil personale i kommunale institutioner, frivillige i foreningslivet m.v. kan rette henvendelse til i tilfælde af uro, uhensigtsmæssig adfærd m.v. Personalet i hot-linen har direkte adgang til personale i Socialforvaltningen.
2. At Københavns Kommune opruster det sociale arbejde på gadeplan. Der skal afsættes flere ressourcer til gadeplansmedarbejdere. Herunder ikke mindst flere gadeplansmedarbejdere i nattelivet.
3. At Københavns Kommune afsætter flere midler (penge) til tvangsfjernelser af kriminalitetstruede unge.
4. At Københavns Kommune inddrager civilsamfundet – eksempelvis Natteravnene – i det kriminalitetsforebyggende arbejde."
Der blev stemt om ændringsforslag nr. 1 og nr. 3
Ændringsforslag nr. 1:
For stemte 3 medlemmer: C, O og V
Imod stemte 10 medlemmer: A, B, F og Ø
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Ændringsforslag nr. 3:
For stemte 3 medlemmer: C, O og V
Imod stemte 10 medlemmer: A, B, F og Ø
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Ændringsforslag nr. 2 og nr. 4 blev anbefalet uden afstemning.
De af Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget foreslåede tilføjelser blev anbefalet uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Nærværende indstilling fremlægger en række initiativer
vedrørende en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Initiativerne retter sig
særligt mod unge under 15 år.
Initiativerne er fordelt på følgende 5 indsatsområder:
1.
Et styrket og
intensiveret SSP samarbejde. SSP samarbejdet skal være konkret forpligtigende i
forhold til den enkelte unge med skriftlig afrapportering og opfølgning på de
konkrete tiltag.
2.
Styrket social
indsats på skolerne, herunder
o
Konflikthåndtering
på alle skoler
o
Klasseledelse
3.
Unge der
unddrager sig undervisningen, eller af anden grund ikke modtager undervisning,
herunder
o
Effektivisering
af procedure for registrering af elever uden kendt skolegang
o
Opsøgende
vejlederteam
o
Second
Chance/11.klasse
o
Nye
undervisningstilbud
4.
"Den korte snor";
En intensiv udrednings- og kontaktpersonsindsats overfor uroskabende unge.
5.
En
døgninstitution for unge, der begår personfarlig kriminalitet.
Indsatsområderne er niveaudelt, forstået på
den måde, at forslagene retter sig mod forskellige grupper af unge, alt efter i
hvilken grad målgruppen er involveret i kriminalitet. Således omfatter den
samlede indsats både de unge, som er i farezonen for at blive kriminelle og de
unge som i mere eller mindre grad er kriminelle.
Finansieringen af de forslag som medfører merudgifter,
bør indgå i forhandlingerne om budget 2007.