Ombygning af krydset Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags Boulevard (Teknik- og Miljøudvalget)
Ombygning af krydset Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags Boulevard (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
J.nr. ØU 273/2006
21. Ombygning af krydset Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags Boulevard (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at krydset
Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags Boulevard ombygges og signalreguleres
at der på Vej
& Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) gives en anlægsbevilling på
3,3 mio. kr. til projektet
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7.
juni 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalget budgetrammer."
RESUME
Krydset Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags
Boulevard er i dag ureguleret, hvilket skaber problemer for bilister, der skal
ud fra Strandlodsvej.
Forvaltningen
foreslår derfor at krydset signalreguleres (bilag 2).
Af hensyn til sikkerheden og trafikafviklingen
i krydset skal det være muligt at passere de biler, der holder for at svinge
fra Prags Boulevard mod Strandlodsvej. Det vil derfor være nødvendigt at udvide
kørebanearealet, så der kan blive plads til både ligeudspor og højresvingspor.
Da dette vil kræve en mindre
udvidelse af vejarealet har forvaltningen indhentet accept fra naboarealets
ejer.
Signalanlægget foreslås etableret
som "frit trafikstyret" anlæg, hvilket vil sige, at signalvisningen sker på
baggrund af registreringer fra spoler, der ligger i kørebanen, som registrerer
trafikken mod krydset. Med et trafikstyret anlæg vil det også være muligt at
prioritere busser, der kører mod krydset, så de når med over krydset for grønt
lys, selvom signalanlægget egentlig skulle være skiftet til grønt for den
tværgående retning.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 7. juni 2006, men blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Forvaltningen har
registreret, at der i myldretiden er meget lang ventetid for at svinge til
højre eller venstre fra Strandlodsvej i T-krydset
Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags Boulevard.
Forvaltningen foreslår
derfor, at krydset signalreguleres, således at trafikafviklingen forbedres
(bilag 2).
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Krydset er i dag et ureguleret T-kryds, hvilket skaber problemer for
bilister, der skal ud fra Strandlodsvej. For at forbedre forholdene for en øget
trafik foreslår forvaltningen derfor, at der etableres et signal i krydset.
Af hensyn til sikkerheden og trafikafviklingen i krydset skal det være
muligt at passere de biler, der holder for at svinge fra Prags Boulevard mod
Strandlodsvej. Det vil derfor være nødvendigt at udvide kørebanearealet, så der
kan blive plads til både ligeudspor og højresvingspor.
Da dette vil kræve en mindre udvidelse af vejarealet har forvaltningen
indhentet accept fra naboarealets ejer.
Der er ikke behov for at ændre på bredden i Strandlodsvej.
Kantstenslinien ved hjørnerne skal dog rykkes af hensyn til svingende tunge køretøjer.
Mellem kørebane og cykelsti på den nordlige side af Prags Boulevard
(over for Strandlodsvej) etableres der et støttepunkt med en bredde på 1,5 m
mellem til de venstresvingende cyklister, der afventer grønt lys mod
Strandlodsvej. Arealet kan ligeledes anvendes til, at venstresvingende
cyklister fra Strandlodsvej mod Uplandsgade kan "komme i land" og afvente, at
der er frit for ligudkørende cyklister ad Prags Boulevard mod vest.
Ligeudkørende cyklister mod vest er derved ikke omfattet af signalreguleringen.
Der etableres ikke fortov på den nordlige side af Prags Boulevard, men
krydset forberedes til, at der senere kan etableres et fortov samt et
fodgængerfelt i krydset, hvis der opstår et sådan behov.
Det foreslås, at signalanlægget etableres som "frit trafikstyret" anlæg,
hvilket vil sige, at signalvisningen sker på baggrund af registreringer fra
spoler, der ligger i kørebanen, som registrerer trafikken mod krydset. Med et
trafikstyret anlæg vil det også være muligt at prioritere busser der kører mod
krydset, så de når med over krydset for grønt lys, selvom signalanlægget
egentlig skulle være skiftet til grønt for den tværgående retning.
Ud fra et trafikafviklingsmæssigt synspunkt vil et signalanlæg forbedre
forholdene for trafik fra Strandlodsvej væsentligt. Derimod vil kapaciteten for
trafik på Prags Boulevard blive reduceret i forhold til i dag. Dette vurderes ikke
at give afviklingsproblemer på Prags Boulevard. Trafikanterne vil dog opleve,
at de oftere vil få et stop ved Strandlodsvej i forhold til i dag, hvor de reelt
kun får et stop hvis de ikke kan passere et stort køretøj, der holder for at
svinge til højre eller venstre mod Strandlodsvej.
Økonomi
Krydsombygningen
vurderes at koste 3,3 mio. kr. inkl. udgifter til projektering og uforudseelige
udgifter.
Forvaltningen foreslår, at der på Vej & Parks anlægsramme (konto
2.22.3, Vejanlæg) gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. til ombygning af
krydset i 2006.
Miljøvurdering
Indstillingen
er miljøvurderet i henhold til Vej & Parks egen miljøcheckliste for anlægsprojekter,
da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste.
Projektet
forventes at indeholde begrænsede mængder af forurenet jord. Bortskaffelse af
den forurenede jord er inkluderet i projektets økonomi og vil blive håndteret
jf. "Regulativ for anvisning af forurenet jord 2002" godkendt i Borgerrepræsentationen.
Projektet lever endvidere op til retningslinierne
i "Miljø i byggeri og anlæg" godkendt i Borgerrepræsentationen den 23. februar
2006.
Høring
Krydsprojektet er
principgodkendt af Københavns Politi.
Projektet har ligeledes været
forelagt HUR til kommentering.
Sundby Lokalråd er i februar
2006 blevet orienteret om krydsprojektet. Forvaltningen har ikke modtaget nogen
kommentarer.
BILAG (publiceret
på nettet)
Bilag 1 Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags
Boulevard, eksisterende forhold
Bilag 2 Uplandsgade/Strandlodsvej/Prags
Boulevard, fremtidige forhold
Ole Bach