Mødedato: 08.06.2004, kl. 15:00

Støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene (Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene (Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 8. juni 2004

 

 


J.nr. ØU 217/2004

 

26. Støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene (Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  godkende projekt til opførelse af 10 familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån, andel af ungdomsboligbidrag samt kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen under forudsætning af, at der ikke er væsentlige ændringer i forhold til det foreliggende

at der til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af de afsatte 4 x 10 mio. kr. til en intensiveret boligsocial indsats, gives en kapitalbevilling på ca. 1.100.000 kr. til finansiering af den kommunale grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen til særboligerne på funktion 0.11 (voksne med særlige behov)

at  der i forbindelse med det videre arbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 2005 (2. prioritet på ønskelisten) og/eller via kompenserede besparelser på rammen for 2006 finansieres i alt 200.000 kr. til montering i fælleslejligheden alene til brug for særboliger på funktion 5.50

at  der i forbindelse med det videre arbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 2005 (2. prioritet på ønskelisten) og/eller via varig kompenserede besparelser på rammen for 2006 finansieres i alt 3.450.000 kr. til driftudgifter fra 2006 på funktion 5.50

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at  Bygge- og Teknikforvaltningen, under forudsætning af projektets godkendelse, indgår aftale med De Vanføres Boligselskab v/Boligkontoret Danmark om fleksibel udlejning af familieboligerne indenfor rammerne af kommunens standardmodeller, idet kriteriernes præcise formulering fastlægges i samarbejde mellem De Vanføres Boligselskab v/Boligkontoret Danmark og forvaltningen.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Søren Pind (V)  begærede afstemning om 5. at.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

X

 

Wallait Khan (V)

 

X

 

Ole Hentzen (C)

 

X

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Lars Engberg (A)

 

 

 

Kim Christensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

 

 

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

5. at blev tiltrådt.

 

Søren Pind (V) begærede afstemning om 6. at.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

X

 

Wallait Khan (V)

 

X

 

Ole Hentzen (C)

 

X

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Lars Engberg (A)

 

 

 

Kim Christensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

 

 

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

6. at blev tiltrådt.

 

Mikkel Warming (Ø) begærede afstemning om 7. at.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

X

 

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Lars Engberg (A)

 

 

 

Kim Christensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

 

 

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

7. at blev tiltrådt.

 

Dermed var indstillingen anbefalet henholdsvis godkendt.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

Rikke Fog-Møller (Ø) tog forbehold for de 2 sidste at'er.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

"Økonomiudvalget bemærker, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anviser kassemæssig dækning for de 1,1 mill. kr. til finansiering af den kommunale grundkapital til særboligerne på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 0.11.1.

 

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor udvalgenes rammer.

 

Se endvidere vedlagte notat"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2004

Anbefalet.

O og Ø tog forbehold for 5. og 6. at.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Indstillingen omhandler støtte til opførelse af 10 almene familieboliger, 15 boliger til særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på Skolegade 6, Valby Torvene.

De 15 boliger til særligt udsatte grupper etableres til den i bilag 2 beskrevne målgruppe. I overensstemmelse med Ombudsmandsinstitutionens vurdering af kommunens tavshedspligt ved etablering af boliger til særligt udsatte grupper og den deraf følgende beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 3. marts 2004 (FAU 127/2004 J. nr. 56/2004), er beskrivelsen af målgruppen beskrevet i Bilag 2 i form af et fortroligt notat.

Den årlige pladspris for begge målgrupper er opgjort til 230.000 kr., dvs. i alt 3.450.000 kr. for 15 pladser. Den kommunale andel på ca. 1.100.000 kr. af anlægsudgifterne til boligerne til særligt udsatte grupper afholdes inden for de 4x10 mio. kr. som er afsat til en intensiveret boligsocial indsats, men der mangler budgetmidler til montering på i alt 200.000 kr. (engangsudgift) og til de årlige driftsudgifter på 3.450.000 kr.

Da ønskerne til monteringen og driftsudgifterne er medtaget på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetforslag for 2005 som 2. prioritet, indstiller forvaltningen, at udgifterne finansieres  i forbindelse hermed og/eller via varige kompenserende besparelser på rammen for 2006.  Alternativt kunne de pågældende boliger anvendes til andre borgere med boligsociale problemer, som ikke har det samme plejebehov.

De Vanføres Boligselskab v/Boligkontoret Danmark har, efter udbud af byg- og driftsherreopgaven 2003, indsendt skema A-ansøgning om støtte i medfør af almenboligloven til opførelse af 10 almene familieboliger og 15 boliger til brug for særligt udsatte grupper og 12 ungdomsboliger på del af matr. nr. 6 a, beliggende Skolegade 6 ved Valby Torvene. Projektet er udarbejdet af arkitektfirmaet Entasis A/S.

Anskaffelsessummen er kalkuleret til 50.709.000 kr. inkl. moms, svarende til ca. 20.400 kr./m2. Grundkapitallånet udgør 7 pct. heraf, svarende til ca. 3.550.000 kr., hvoraf 1.100.000 kr. afholdes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på funktion 0.11 (bevilling voksne med særlige behov) og 2.450.000 kr. afholdes af Plan og Arkitektur på funktion 8.24.5 (indskud i landsbyggefonden). Den samlede kommunale garantiforpligtelse kan beregnes til ca. 13,2 mio. kr., hvoraf ca. 4,2 mio. kr. knytter sig til boligerne for særligt udsatte grupper. Boliglejen er på den baggrund beregnet til gennemsnitlig 1.045 kr. pr. m2 pr. år.

De i alt 37 boliger opføres som 3 boligstokke med 2 gårdrum, der skal fungere som adgangs- og opholdsgårde. Boligstokkene opføres på et kunstigt terrænplan, der er placeret oven på et butiksareal i hele bygningens stueetage. Butiksarealet, der vil blive gennemført af TK Development, udføres med glasfacader, som kun afbrydes af indgangspartier/adgangspartier op til de to gårdrum på det kunstige terrænplan. Fra 1. sal og op udføres facaden som en rustik beskyttende facademur, der udformes med store rytmisk fordelte huller rundt om hele bygningen. Facadevæggen vil binde de 3 boligstokke og de 2 gårdrum sammen, således at byggeriet vil fremstå som en stor bygning. Bruttoetagearealet udgør ca. 2.480 m2.

I boligstokkenes stueetage (på det kunstige terrænplan) indrettes 15 boliger og et fællesrum for særligt udsatte grupper. På 1. og 2. sal over det kunstige terrænplan i de to boligstokke, der er placeret i byggeriets nordlige ende (væk fra banen), indrettes 10 familieboliger i 2 plan. I boligstokken, der er placeret i byggeriets sydlige ende (tæt ved banen), indrettes på 1. og 2. sal 12 ungdomsboliger.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 341 "Det centrale Valby" og afviger fra lokalplanens bestemmelser med hensyn til planens retningslinier for fordelingen af boliger og erhverv, der udelukkende forudsætter serviceerhverv det pågældende sted. Baggrunden herfor er nærheden til jernbanen og hermed forbundne miljøproblemer i form af støj og vibrationer. Herudover afviger projektet fra lokalplanens bestemmelser om boligers gennemsnits- og mindstestørrelse, lokalplanens bebyggelsesplan og bestemmelse om en vejudvidelseslinie.

Bebyggelsens udformning og indretning m.v. har været drøftet med repræsentanter for Valby Lokaludvalg, der efterfølgende er anmodet om en udtalelse om projektet. Lokaludvalget har den 12. maj 2004 tilkendegivet, at forslaget ligger i god forlængelse af målene for Eksempelprojektet og udvalget tilslutter sig forslagets intentioner om blandede boligformer m.v., idet det samtidig anføres, at en række betingelser for projektet vedrørende støjforhold, friarealindretning samt boligernes lysforhold og indretningsmuligheder ønskes tilgodeset.

Udlejning af familieboligerne foreslås, efter aftale med kommunen, at ske indenfor rammerne af kommunernes standardmodeller efter særlige kriterier, der skal sikre en afbalanceret beboersammensætning, mens kommunen efter særskilt aftale har 100% anvisningsret til særboligerne.

Der ydes tillige et årligt ungdomsboligbidrag på ca. 89.000 kr., hvoraf kommunen godtgør staten 20 pct. svarende til ca. 17.800 kr. årligt.

Københavns Kommune og de almene boligorganisationer har i 2001 indgået aftale om at opføre eller omdanne 600-1.200 boliger til særligt udsatte grupper i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regí. I følge aftalen er der afsat 40 mill. kr. i årene 2001-2004 (4x10 mio. kr.), primært til dækning af den kommunale grundkapital.

Som konsekvens af aftalen om de 4x10 mio. kr. forventes, at der i 2005 etableres ca. 355 særboliger, hvoraf Borgerrepræsentationen har tiltrådt 7 projekter med ca. 150 boliger (BR 323/03), (BR473/03) og (BR 504/03). De 355 særboliger afføder et budgetbehov i 2005 på ca. 36,5 mio. kr. fordelt på drift, montering og servicearealer og fra 2006 og frem vil det samlede budgetbehov til varig drift være 32,2 mill. kr.

Af ovennævnte afføder de 15 nye boliger på Skolegade (BR 504/03) et engangs behov i 2006 på 200.000 kr. til montering af fælleslejligheden.

Fra 2006 og frem vil det samlede budgetbehov til finansiering af de varig driftsudgifter til de 15 boliger være 3.450.000 kr. pr. år.   

Såfremt ønsket imødekommes ved budgetforhandlingerne kan der tages højde for merudgifterne i 2006 ved den konkrete udmøntning af disse midler.  Hvis ønsket ikke imødekommes skal finansieringen findes indenfor den eksisterende institutionsramme, hvilket kun kan ske ved lukning af eksisterende tilbud og pladser.

Hvis udgifterne ikke kan finansieres jfr. ovenfor, betyder det, at projektet kun kan gennemføres ved en ændring af målgruppen, hvorved ventelisten ikke kan nedbringes og en evt. ventetidsgaranti på max. 4 uger bliver meget svær at leve op til.


 


Til top