Busfremkommelighed - Amager Boulevard og Langebro - Eftersendes - (Bygge- og Teknikudvalget)
Busfremkommelighed - Amager Boulevard og Langebro - Eftersendes - (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. juni 2004
J.nr. ØU 230/2004
29. Busfremkommelighed - Amager Boulevard og Langebro - Eftersendes - (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gennemføres et projekt til forbedring af bustrafikkens fremkommelighed på Amager Boulevard og Langebro mellem Rysensteensgade og Amagerfælledvej, som beskrevet i denne indstilling.
at der gives en anlægsbevilling under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) på 1,9 mio. kr. i form af en udgiftsbevilling på 4,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,9 mio. kr. svarende til HURs medfinansiering.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2004
Udsat.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. juni
2004
Eftersendes.
Økonomiforvaltningens indstilling
Eftersendes.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget anbefalede på mødet den 26. november 2003 (BTU 542/2003) og Borgerrepræsentationen besluttede den 5. februar 2004 (BR35/04) dels at "BUSSTRATEGI 2003" lægges til grund for de kommende års aktiviteter til forbedring af bustrafikkens fremkommelighed i København, dels at der af "Pulje til trafik og nye boligområder" overføres de resterende 7,1 mio. kr. reserveret til busfremkommelighed, således at der i 2004 kan iværksættes et antal højt prioriterede projekter til forbedring af bustrafikkens forhold. Det aktuelle projekt på Amager Boulevard og Langebro er ét af disse projekter.
Projektets hovedformål er at forbedre fremkommeligheden for HURs busser ved kørsel fra Amager Boulevard mod Hovedbanegården, hvor kødannelser på Langebro hyppigt optræder i myldretiden.
Langebros kørebane er i dag afmærket med tre gennemgående vognbaner i hver retning. Ved projektet omdisponeres kørebanerne i retning mod centrum.
Busserne fra Amager mod Sjælland foreslås prioriteret ved at etablere en busbane hen over Langebro. Vognbanefordelingen på Amager Boulevard foreslås ændret helt fra Ved Stadsgraven til krydset ved Rysensteensgade på følgende måde:
· Fra Ved Stadsgraven til Ved Langebro reserveres en vognbane for højresvingende trafik mod Ved Langebro samt mod Rysensteensgade. På strækningen bliver der desuden to vognbaner for ligeudkørende og en busbane.
· Fra Ved Langebro til Rysensteensgade bliver der to vognbaner for ligeudkørende og en kombineret bus- og højresvingsbane. Den kombinerede bane deler sig før Rysensteensgade op i en ren højresvingsbane og en ren busbane, hvorfra busserne på særligt bussignal kan foretage stort venstresving mod Rysensteensgade (Hovedbanegården).
På hele strækningen fra Ved Stadsgraven til før Rysensteensgade bliver der således kun to vognbaner for ligeudkørende mod Rådhuspladsen.
Antallet af gennemgående vognbaner mod Rådhuspladsen øges før Rysensteensgade fra to til tre, så der som i dag vil være tre ligeudbaner gennem de kapacitetsbestemmende signalregulerede kryds på den efterfølgende strækning.
Krydset ved Rysensteensgade ombygges, så der bliver et signalreguleret fodgængerfelt over H. C. Andersens Boulevard og en kort højresvingsbane fra byen mod Rysensteensgade. Fra Rysensteensgades Vester Voldgade – side åbnes som noget nyt for ligeudkørsel på tværs af boulevarden samt for venstresving mod Langebro.
I retning mod Amager opretholdes uændret tre gennemgående vognbaner frem til Artillerivej. Herefter fører venstre bane til de to eksisterende venstresvingsspor mod Ved Stadsgraven, midterste bane fortsætter til Amagerbrogade og højre bane ender i højresvingsbane mod Amagerfælledvej, idet Bardenflethsgade (den gamle vejviste rute mod Lufthavnen) lukkes mod Amager Boulevard og signalreguleringen dette sted nedlægges. Højresvinget ved Amagerfælledvej vil kunne afvikle den ekstra belastning. Ved lukning af Bardenflethsgade har vejen ingen trafikal betydning og da ingen ejendomme har vejadgang fra gaden vi l gaden principielt kunne nedlægges og eventuelt sælges til det tilstødende ubebyggede grundareal.
Busbanen i retning mod Amagerbrogade, der i dag ender i stoppestedet efter Artillerivej, forlænges frem til Amagerfælledvej, hvor den afsluttes i et stoppested med busperron efter krydset. Cykelstien, der i dag er afkortet før Amagerfælledvej, fremføres hertil.
Beregninger viser, at især busbanen mod byen vil reducere rejsetiden for busserne og forbedre regulariteten i perioder, hvor trafikken er tæt på kapacitetsgrænsen. I eftermiddagsmyldretiden forventes en gennemsnitlig køretidsbesparelse på to minutter (svarende til ca. 25 % af køretiden for strækningen) for linie 5A mod byen. En endnu større fordel opnår busserne ved hændelser (fx uheld), som ekstraordinært nedsætter biltrafikkens fremkommelighed fra Langebro frem mod Rådhuspladsen. Biltrafikken får stort set uændret rejsetid.
Hverdagsdøgntrafikken på Langebro er 71.000 køretøjer og 33.000 cykler i begge retninger tilsammen.
I de mest belastede timer såvel morgen som aften afvikles ca. 2.800 køretøjer i hver retning, hvilket svarer til én bil pr. 4 sekunder i hver af de tre vognbaner over Langebro. Da der kan afvikles 1 bil pr. ca. 2 sekunder pr. vognbane, vil den eksisterende biltrafik kunne afvikles i 2 vognbaner. Hermed er Langebro ikke i sig selv en trafikal flaskehals. Den egentlige flaskehals er det signalregulerede kryds H. C. Andersens Boulevard / Tietgensgade / Stormgade, hvor forholdene ikke ændres ved projektet.
Projektet er vurderet til at koste 4,8 mio. kr. i modsætning til det oprindeligt anslåede 2 mio. kr. Forvaltningen finder at projektet er så væsentligt for busfremkommelighed, at der i samarbejde med HUR foreslås en omprioritering og udskydelse af andre busfremkommelighedsprojekter.
I forbindelse med udviklingen af projektet for
Ingerslevsgade, nærværende projekt samt projektet Lergravsvej Busvendeplads har
det vist sig at disse projekter er mere omkostningstunge end forudset i
beslutningen af 5. februar 2004 (BR35/04). Da projekterne har meget høj
prioritet i forhold til at øge busfremkommeligheden finder forvaltningen og HUR
det væsentligt at projekterne gennemføres.
Forvaltningen foreslår i samarbejdet med HUR derfor, at den samlede ramme for
busfremkommelighed udvides med 2 mio. kr. og et enkelt projekt udskydes til
2005 (Dag Hammerskiolds Allé).
Københavns Kommunes andel finansieres af de midler der jf.
Borgerrepræsentationens beslutning af 5. februar 2004 (BR 35/04) er overført
fra "Pulje til trafik og nye boligområder" til Vej & Parks anlægsramme
(konto 2.22.3, Vejanlæg), til gennemførelse af busfremkommelighedsprojekter.
Etablering af en kort højresvingsbane ved Rysensteensgade medfører en reduktion på 5 P-pladser svarende til en tabt årsindtjening på 50.500 kr. ifølge Parkering København.
SAGSBESKRIVELSE
Busfremkommelighedsprojektet på Amager Boulevard og Langebro
er ét af flere elementer i udmøntning af strategien for de kommende års arbejde
med forbedring af bustrafikkens forhold i København ("Busstrategi 2003").
Projektet bygger på et forarbejde gennemført af Vej &
Park i samarbejde med HUR. Amager Boulevard og Langebro trafikeres med buslinie
5A og 250S med op til 20 busser i timen i hver retning, og er dermed en relativ
vigtig forbindelse i det overordnede kollektive trafiknet. Bustrafikkens
fremkommelighed kan, med en relativ begrænset indsats, forbedres betydeligt og
dermed opnå en gevinst i forhold til anlægsinvesteringen.
Uddybning af
indstilling og evt. alternativer hertil
Beskrivelse af vognbaneforløb mod Sjælland
Busserne fra Amager mod Sjælland foreslås prioriteret ved at
etablere en busbane hen over Langebro (i dag er der 3 kørebaner).
Vognbanefordelingen på Amager Boulevard foreslås ændret helt fra Ved
Stadsgraven til krydset ved Rysensteensgade på følgende måde:
·
Fra Ved Stadsgraven til Ved Langebro reserveres
en vognbane for højresvingende trafik mod Ved Langebro samt mod
Rysensteensgade. På strækningen bliver der desuden to vognbaner for
ligeudkørende og en busbane.
·
Fra Ved Langebro til Rysensteensgade bliver der
to vognbaner for ligeudkørende og en kombineret bus- og højresvingsbane.
På hele strækningen fra Ved Stadsgraven til før
Rysensteensgade bliver der således kun to vognbaner for ligeudkørende mod
Rådhuspladsen mod 3 idag.
Krydset ved Rysensteensgade ombygges, så der bliver et
signalreguleret fodgængerfelt over H. C. Andersens Boulevard og en kort
højresvingsbane fra byen mod Rysensteensgade. Fra Rysensteensgades Vester
Voldgade – side åbnes som noget nyt for ligeudkørsel på tværs af boulevarden
samt for venstresving mod Langebro. Dette muliggøres af fodgængerfeltets
etablering. Når fodgængerfeltet etableres, beslaglægger disse trafikstrømme
ikke ekstra kapacitet på bekostning af boulevarden. Tvært imod vil
venstresvingende mod Langebro give en tiltrængt aflastning af de tilsvarende
venstresving fra Stormgade og Ny Kongensgade. Ligeudkørsel ad Rysensteensgade
forventes kun at være attraktiv for lokaltrafikken. Lokalkørebanen fra
Rysensteensgade mod Langebro ensrettes væk fra krydset, så frakørsel må ske via
Langebro.
Beskrivelse af vognbaneforløb mod Amager
Busserne mod Amagerbrogade foreslås prioriteret ved at
etablere busbane på Amager Boulevard fra Artillerivej til Amagerfælledvej. På
Amager Boulevard fordeler den øvrige trafik sig på en venstre vognbane mod Ved
Stadsgraven, en vognbane ligeud mod Amagerbrogade og en højre vognbane mod
Amagerfælledvej. Højresvingende mod Amagerfælledvej skal på strækningen mellem
Ved Stadsgraven og Amagerfælledvej flette over på højre side af busbanen.
Venstresving fra Amager Boulevard mod Amagerfælledvej er i
dag tilladt men ringe benyttet. Skulle det vise sig, at give
afviklingsproblemer må dette venstresving forbydes.
Gadearbejder
I krydset ved Rysensteensgade ændres udformningen af
midterhellerne. Her etableres desuden en kort højresvingsbane i H. C. Andersens
Boulevards hovedkørebane for kørende i
retning fra Rådhuspladsen. Dette koster
fem parkeringspladser i trærækken. Træerne berøres ikke, men skråparkering
ændres til længdeparkering. Reduktion af P-pladser svarer til en tabt
årsindtjening på 50.500 kr. ifølge Parkering København.
På Amager Boulevard nedlægges signalreguleringen ved
Bardenflethsgade, som lukkes, undtagen for cykler. Boulevardens fortov og
cykelsti føres igennem her.
Cykelstien, som i dag er afkortet før Amagerfælledvej,
fremføres hertil, og der reguleres med cyklistsignal.
Stoppestedet efter Amagerfælledvej udbygges med en tre meter
bred perron mellem cykelsti og busbane.
Ændringer i signalanlæg
I krydset ved Rysensteensgade sker en gennemgribende ændring
i signalfunktionen. I dag er grøntiderne for de to kørselretninger på H. C.
Andersens Boulevard kraftigt forskudt i forhold til hinanden, hvilket er en
fordel for samordningen på boulevarden. Ved ombygningen, der indeholder et
stærkt ønsket fodgængerfelt over boulevarden, bliver signalfunktionen mere
traditionel. For at kunne opretholde en god trafikafvikling for biler mod
Langebro, samt for at undgå unødig beskæring af cyklisters grøntid i
lokalkørebanen, er det nødvendigt at etablere en højresvingsbane som ovenfor
nævnt.
Uanset lukningen af Bardenflethsgade ved Amager Boulevard og
nedlæggelse af signalanlægget her findes det nødvendigt at opretholde signalanlægget
Amagerfælledvej / Peter Vedels Gade af hensyn til krydsende fodgængere, men
signalfunktionen bliver forenklet, d.v.s. uden svingpile.
I krydset Amager Boulevard / Amagerfælledvej etableres
cyklistsignal med fremskudt start for cyklister mod Amagerbrogade.
I samtlige kryds på strækningen Tietgensgade –
Amagerfælledvej justeres signaltider og -samordning, blandt andet med henblik
på fjernelse af nedennævnte kunstige flaskehalse.
Vurdering af trafikafviklingen
Hverdagsdøgntrafikken på Langebro er 71.000 køretøjer og
33.000 cykler i begge retninger tilsammen.
I de mest belastede timer såvel morgen som aften afvikles
ca. 2.800 køretøjer i hver retning, hvilket svarer til én bil pr. 4 sekunder i
hver af de tre vognbaner over Langebro. Da der kan afvikles 1 bil pr. ca. 2
sekunder pr. vognbane, vil den eksisterende biltrafik kunne afvikles i 2
vognbaner. Hermed er Langebro ikke i sig selv en trafikal flaskehals. Den
egentlige flaskehals er det signalregulerede kryds H. C. Andersens Boulevard /
Tietgensgade / Stormgade, hvor forholdene ikke ændres ved projektet.
Hidtil er bussernes fremkommelighed over Langebro i retning
mod Sjælland søgt tilgodeset på følgende måde: I signalanlægget på Amagersiden
nærmest Langebro er etableret en kunstig flaskehals. Hensigten er at dosere
trafikken fra Amager Boulevard til netop det, der kan afvikles på
Sjællandssiden. Hermed placeres en eventuel bilkø på Amager Boulevard, hvor
busserne har busbane og kommer forbi køen, mens selve Langebro friholdes for
større kødannelser.
Problemet er, at vilkårene for denne dosering er blevet
stadigt vanskeligere. Efter anlæg af Klaksvigsgade ultimo 2002 kan man nu komme
til Langebro ad tre veje fra Amagersiden, mens ny trafikstyring i
signalanlæggene på Sjællandssiden ved Glyptoteket giver variabel kapacitet for
trafik fra Langebro.
Det er selvsagt vigtigt at have det bedst mulige
beslutningsgrundlag for en omdisponering af kørebanearealet på en af byens
hovedfærdselsårer. Det er på forhånd vurderet, at ren busbane og to baner til
biltrafik over Langebro vil give for lille kapacitet til afvikling af den
eksisterende biltrafik, fordi udfletning fra 2 til 3 spor er kapacitetshæmmende.
Nærværende forslag indeholder derfor en kombineret bus- og højresvingsbane. Med
det nuværende trafikmønster i myldretiden svarer dette til, at der skal
afvikles én bil/bus hvert 10. sekund i den kombinerede bane, mens de to ligeudspor
hver skal afvikle en bil hvert 3. sekund.
For at kunne vurdere effekten af de foreslåede busbaner
bedst muligt er der med bistand fra konsulentfirmaet COWI opstillet en model,
hvor bilers og bussers kørsel simuleres i et pc-program, både under de
nuværende og de foreslåede trafikale forhold. I modellen fokuseres på bil- og
bustrafikkens afvikling, men cyklister og fodgængerstrømme er dog medtaget på
de steder, hvor de har væsentlig betydning for den samlede trafikafvikling. Det
trafikale input til modellen er trafikmængder registreret i foråret 2003.
Hovedresultaterne af simuleringen er, at busser på
strækningen fra Amagerbrogade til Rysensteensgade i gennemsnit vil spare ½
minut i morgenmyldretiden og 2 minutter om eftermiddagen i rejsetid. Bilers
samlede rejsetid fra Amagerbrogade til Rådhuspladsen øges med 7 % (17 sekunder)
om morgenen og formindskes med 3 % (15 sekunder) om eftermiddagen.
For kørselsretning mod Amagerbrogade medfører
foranstaltningerne på Amager Boulevard kun minimale rejsetidsændringer for
biler og busser. Dog vil ombygningen af signalanlægget ved Rysensteensgade give
flere biler end i dag et stop dette sted. Dette kan modvirkes ved at udelade
fodgængerfeltet over H. C. Andersens Boulevard dette sted (hvilket ikke er
valgt) eller ved at etablere den foreslåede højresvingsbane og etablere
trafikstyring.
Projektet medfører ikke ændringer i uheldsbilledet og
strækningen er ikke specielt uheldsbelastet.
Der gives en anlægsbevilling under Vej & Parks
anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) på 1,9 mio. kr. i form af en
udgiftsbevilling på 4,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,9 mio. kr.
svarende til HURs medfinansiering.
Københavns Kommunes andel finansieres af de 7,1 mio. kr.,
der jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 5. februar 2004 (BR 35/04) er
overført fra "Pulje til trafik og nye boligområder" til Vej & Parks
anlægsramme, til gennemførelse af busfremkommelighedsprojekter.
Ændret busstrategi 2003
I forbindelse med udviklingen af projektet for
Ingerslevsgade, nærværende projekt, Lergravsvej Busvendeplads har det vist sig
at disse projekter er mere omkostningstunge end forudset i beslutningen af 5.
februar 2004 (BR35/04). Da projekterne har meget høj prioritet i forhold til at
øge busfremkommeligheden finder forvaltningen og HUR det væsentligt at
projekterne gennemføres.
Beslutningen havde følgende prioritering:
- Dag Hammerskjolds Alle 2,0 mio. kr.
- Lergravsvej busvendeplads 0,9 mio. kr.
- Tagensvej 2,0 mio. kr.
- Langebro 2,0 mio. kr.
- Ingerslevsgade 4,5 mio. kr.
- Amagerbrogade 0,9 mio. kr.
- Nørrebrogade forprojekt 0,5 mio. kr.
- Bus projekt udvikling 1,4 mio.kr.
Projekterne der er godkendt eller står foran godkendelse har følgende økonomi:
- Lergravsvej vendeplads 1,5 mio. kr.
- Tagensvej 1,8 mio. kr.
- Ingerslevsgade 5,5 mio. kr.
- Langebro 4,8 mio
. kr.
Der er således et overforbrug på 4,2 mio. kr.
Forvaltningen foreslår på den baggrund og efter aftale med HUR, at Bygge- og teknikudvalget
på Vej & Parks Investeringsplan afsætter 1 mio. kr. til Ingerslevsgade
projektet. HUR vil til gengæld afsætte yderligere 1 mio. kr. til Langebro
projektet. Herved skaffes 2 mio. kr. De resterende 2,2 mio. kr. forslår
parterne tilvejebragt ved at udskyde projektet for Dag Hammerskjolds Allé til
2005, mens midlerne til Amagerbrogade foreslås reduceret med de resterende 0,2
mio. kr.
Forbedring af
bustrafikkens fremkommelighed er et af de centrale elementer i Københavns
Kommunes Trafik og Miljøplan og medfører mindre tomgangskørsel samt et mere
jævnt og effektivt køremønster for busserne, med deraf mindre emission af
miljøskadelige stoffer og støj. Samtidig vil hurtigere transport med busser
gøre det mere attraktivt at anvende kollektiv trafik.
Høring
Projektlokaliteten er udvalgt i samarbejde med HUR. HUR og
Politi har været hørt i sagen og har principgodkendt projektet. Endelig
godkendelse hos HUR og Politi vil ske i forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt.
Andre konsekvenser
Etablering af en kort højresvingsbane ved Rysensteensgade
medfører en reduktion af P-pladser svarende til en tabt årsindtjening på 50.500
kr. ifølge Parkering København.
Ved lukning af Bardenflethsgade har vejen ingen trafikal
betydning og da ingen ejendomme har vejadgang fra gaden vil gaden principielt
kunne nedlægges og eventuelt sælges til det tilstødende ubebyggede grundareal.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Oversigtsplan i målestok 1:6000
Bilag 2-4:
Udsnitsplaner i målestok 1:2000
Bilag 5a:
Eksisterende forhold af krydset ved Rysensteensgade i målestok 1:1000
Bilag 5b:
Udsnitsplan af krydset ved Rysensteensgade i målestok 1:1000
Bilag 6a:
Eksisterende forhold af krydset ved Amagerfælledvej og Bardenflethsgade i
målestok 1:1000
Bilag 6b:
Udsnitsplan af krydset ved Amagerfælledvej og Bardenflethsgade i målestok
1:1000
Ole Bach