Høringssvar til lovforslag til ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

Økonomiforvaltningen har, med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse, afgivet høringssvar til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiforvaltningens høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven, godkendes.

Energistyrelsen sendte den 13. april 2012 forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven i høring, med høringsfrist den 25. april 2012, samt et revideret lovforslag udsendt den 25. april med høringsfrist 1. maj 2012.

Lovforslaget indeholder fire hovedmål:

1. at fremme omstilling til biomasse på de centrale kraftvarmeværker,
2. at muliggøre forsyning af udvalgte fjernvarmenet (barmarksværker m.v.) med biomassevarme fra anlæg op til 1 MW, og
3. at begrænse installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning, som det er aftalt mellem forligspartierne i energiaftalen af 22. marts 2012.
4. at undtage anlæg, hvis hovedformål er forbrænding af farligt affald, fra reglerne om et prisloft i lov om varmeforsyning.

For Københavns Kommune er det det første mål der har relevans. Lovforslaget muliggøre at de centrale kraftvarmeværker og deres varmeaftaler (CTR og Københavns Energi i København) kan vælge at aftale en pris for levering af fjernvarmevand eller damp, der fraviger fra den omkostningsbestemtepris, når der er tale om biomassefjernvarme. Lovforslaget gør det dermed muligt for CTR og Københavns Energi at aftale en overgang til biomassefjernvame med de centrale kraftvarmeværker i København (DONG Energy og Vattenfall).

Økonomiforvaltningen har henholdsvis den 25. april 2012 og den 30. april 2012 afsendt de i bilag 1 og 2 vedlagte høringssvar med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen har endvidere hørt Teknik- og Miljøforvaltningen om deres kommentarer til lovforslaget. 

Omlægningen fra kul til biomasse er af central betydning for indfrielsen af Københavns Kommunes Klimaplan, samt for at nå målet om CO2-neutralitat i 2025, men det er også vigtigt, at omstillingen bliver en økonomisk fordel for forbrugerne. Med den nye aftalefrihed er det vigtigt, at varmeaftagerne/varmeselskaberne sikres en god forhandlingsposition i relation til kraftvarmeværkerne. Økonomiforvaltningen har i høringssvaret lagt vægt på, at prisen på varme ikke skal stige som følge af en omlægning fra kul til biomasse, men aftaleparterne skal kunne dele nettofordelen ved biomasse.

Lovforslaget indeholder endvidere en afklaring af, hvornår prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven finder anvendelse. Det præciseres således, at prisbestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Levering til procesformål eller andre formål, som i øvrigt ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, er således ikke omfattet af prisbestemmelserne.

Ydermere ændres §23m i varmeforsyningsloven. §23m forbød varmeselskaber at starte nye/andre aktiviteter, ud over varme, el, fjernkøling, vand og spildevandsaktiviteter, uden Klima- energi- og bygningsministerens godkendelse. Med lovforslaget udvides undtagelsesbestemmelsen til også at omfatte udvinding af geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Økonomiforvaltningen har i høringssvaret opfordret til, at den samme undtagelse skrives ind i elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og vand- og spildevandslovgivningen. Forsyningsvirksomhederne/multiforsyninger er omfattet af flere sektorlove. For at undtagelsesreglen skal have effekt kræves det, at undtagelsen også skrives ind i de øvrige forsyningslove. Det kan eksempelvis nævnes, at da der blev indført en lov om kommunal fjernkøling i relation til kommunalt ejet varmeselskaber, så blev der samtidigt indført undtagelsesbestemmelser for fjernkøling i alle forsyningslovene. Økonomiforvaltningen opfordrer til at undtagelsen for geotermi også skrives ind i de øvrige forsyningslove.

Herudover undtager lovudkastet virksomheder, hvis hovedformål er forbrænding af farligt affald, fra reglerne om et prisloft i lov om varmeforsyning. Behandling af farligt er væsentligt forskelligt fra behandling af almindeligt affald. Økonomiforvaltningen har derfor ingen bemærkninger til undtagelsen fra prisloftet for de virksomheder, som hovedsagligt hehandler/forbrænder farligt affald. Københavns Kommune er endvidere medejer af I/S SMOKA (Storkøbenhavns Modtagestation for Olie og Kemikalieaffald), som håndterer og transporterer farligt affald fra 16 kommuner i hovedstadsområdet. SMOKA har et tæt samarbejde med bl.a. Kommunekemi a/s vedrørende behandlingen af farligt affald. For Københavns Kommune er det derfor vigtigt, at det fortsat er muligt at få behandlet farligt affald på fx Kommunekemi, som vil være omfattet af den nye undtagelsesregel.

Lovforslaget har endvidere to yderligere formål, som Økonomiforvaltningen har vurderet ikke har væsentlig betydning for København. De to øvrige formål har henholdsvis til sigte, 1) at hjælpe de 35 mest økonomisk trængte barmarksværker ved at give dem lov til at anvende biomassevarme fra anlæg på op til 1 MW, og 2) at udfase olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger.

Indstillingen har ingen økonomisk effekt for Københavns Kommune.

At Økonomiudvalgets beslutning meddeles til Energistyrelsen.


    Claus Juhl                                            / Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning den 8. maj 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.