Evaluering af prøvetid for direktør Henrik Plougmann Olsen, Økonomiforvaltningen
Evaluering af prøvetid for direktør Henrik Plougmann Olsen, Økonomiforvaltningen
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. maj 2007
J.nr. ØU 144/2007
8. Evaluering af prøvetid for direktør Henrik Plougmann Olsen, Økonomiforvaltningen
Økonomiudvalget skal træffe beslutning om direktør Henrik Plougmann Olsens fortsatte ansættelse.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget tager stilling til forløbet af "prøvetiden" for direktør Henrik Plougmann Olsen.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. maj 2007:
Økonomiudvalget besluttede at fortsætte ansættelsen af direktør Henrik Plougmann Olsen.
Problemstilling
Henrik Plougmann Olsen blev ansat som direktør i Økonomiforvaltningen den 1. juli 2006 på åremålsvilkår.
I henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 26. juni 2001 skal forløbet af pågældendes "prøvetid" på 1 år evalueres.
Det påhviler den administrerende direktør for den pågældende forvaltning – i det foreliggende tilfælde Økonomiforvaltningen – at gennemføre evalueringen og udarbejde indstilling til overborgmesteren/borgmesteren for den pågældende forvaltning, der på dette grundlag videresender indstilling til Økonomiudvalget.
Hvis Økonomiudvalget finder, at ansættelsen bør fortsætte, foretages ikke yderligere. I modsat fald afgiver Økonomiudvalget sin indstilling til Borgerrepræsentationen, der så træffer den endelige afgørelse.
Løsning
Økonomiforvaltningen har fremsendt vedlagte evaluering af direktør Henrik Plougmann Olsen.
Det fremgår, at forvaltningen varmt anbefaler, at direktør Henrik Plougmann Olsens ansættelse videreføres efter endt "prøvetid".
Henrik Plougmann Olsen er bekendt med prøvetidsudtalelsen og har ingen bemærkninger hertil.
Økonomi
-
Videre proces
Hvis Økonomiudvalget finder, at ansættelsen bør fortsætte, foretages ikke yderligere. I modsat fald afgiver Økonomiudvalget sin indstilling til Borgerrepræsentationen, der så træffer den endelige afgørelse.
Bilag
1. Økonomiforvaltningens skrivelse af 29. marts.
Claus Juhl
/Bjarne Winge