Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetbidraget for 2008
Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetbidraget for 2008
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. maj 2007
J.nr. ØU 142/2007
1. Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetbidraget for 2008
Økonomiforvaltningen skal den 15. maj 2007 aflevere Økonomiudvalgets
budgetbidrag for 2008 samt forslag til finansiering af udvalgets andel af
prioriteringsrummets bidrag 2. I 2. behandlingen af budgetbidraget skal
Økonomiudvalget derfor tage stilling til det indstillede budgetbidrag samt til
finansieringen af Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummet for 2008.
indstilling og Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, 1. at Økonomiudvalget godkender budgetbidraget for 2008. 2. at Økonomiudvalget godkender finansieringen af udvalgets andel af prioriteringsrumstilvejebringelsen i 2008. 3. at Økonomiudvalgets samlede andel af prioriteringsrummet for 2008 forøges med i alt 3.446 t. kr. 4. at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til at foretage justeringer af teknisk karakter i budgetbidraget for 2008, når de i denne indstilling nævnte forbehold afklares, samt i forbindelse med den endelige redigering af budgetpublikationen. |
Problemstilling
Med denne indstilling fremlægger Økonomiforvaltningen budgetbidraget for 2008 til Økonomiudvalgets beslutning.
Herudover skal Økonomiudvalget tage stilling til finansieringen af udvalgets andel af prioriteringsrummet for 2008.
Eftersom finansieringsforslagene samlet overstiger Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummet for 2008 med i alt 3.446 t. kr., indstilles det, at udvalgets andel af prioriteringsrummet forøges med det tilsvarende beløb.
Løsning
Økonomiudvalget har med ØU 41/2007 besluttet udvalgenes rammer og igangsat arbejdet med budget 2008. Ifølge tidsplanen skal forvaltningernes bidrag afleveres senest den 15. maj 2007, som herefter vil komme til at indgå i kommunens samlede budgetforslag for 2008.
Det indstilles til Økonomiudvalget, at Økonomiforvaltningens forslag til budgetbidraget for 2008, som fremgår af bilag 1-7, godkendes.
Herudover skal Økonomiforvaltningen den 15. maj 2007 aflevere forslag til finansiering af Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummets bidrag 2.
Med denne indstilling fremlægges til Økonomiudvalgets beslutning Økonomiforvaltningens forslag til finansiering af udvalgets andel af prioriteringsrummets bidrag 1 og bidrag 2.
Økonomiudvalget har med ØU 100/2007 besluttet, at Koncernservices andel på i alt 19 mio. kr. af prioriteringsrummet skal indarbejdes i budgetbidraget for 2008. Den resterende del på i alt 6 mio. kr. af det oprindelse forslag på 25 mio. kr. vedrørende Koncernservice indarbejdes i Økonomiudvalgets bidrag 2.
Finansieringsforslagene, som fremgår af tabel 1, er identiske med de forslag Økonomiudvalget fik forelagt ved 1. behandlingen af budgetbidraget, bortset fra forslaget vedrørende bortfald af tilskud til lokalråd, der er reduceret med 155 t. kr., jf. bilag 10.
Økonomiudvalget har ved 1. behandlingen af budgetbidraget for 2008 den 27. marts 2007 stillet spørgsmål til finansieringsforslagene vedrørende effektiviseringer inden for trafikområdet, til hvorvidt Københavns Brandvæsen tidligere har været friholdt for omstillingsbidrag, samt til effektiviseringsforslaget vedrørende bortfald af tilskud til lokalrådene. Økonomiforvaltningens svar på disse spørgsmål fremgår af indstillingens bilag 8-10.
Af tabel 1 fremgår Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummet, samt de indstillede finansieringsforslag.
Tabel 1:
Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummet. Finansieringsforslag.
Indstillet forøgelse af udvalgets andel af prioriteringsrummet. 2008 p/l,
1.000 kr. |
||
Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummets bidrag 1 |
3.932 |
|
Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummets bidrag 2 |
11.442 |
|
Heraf andel af Koncernserviceeffektiviseringen som finansieres af Økonomiudvalget Heraf Økonomiudvalgets oprindelige andel af prioriteringsrummet |
6.000 5.442 |
|
I alt
Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummet for 2008 |
15.374 |
|
Finansiering af
Bidrag 1 eller 2 |
Finansieringsforslag,
2008p/l, 1.000 kr.: |
|
Bidrag 2 |
1. Effektiviseringer inden for trafikområdet |
-15.300 |
Bidrag 1 |
2. Sygefraværseffektivisering i Økonomiforvaltningen |
-432 |
Bidrag 1 |
3. Sygefraværseffektivisering i Københavns Brandvæsen |
-918 |
Bidrag 1 |
4. Indkøbseffektivisering i Økonomiforvaltningen |
-338 |
Bidrag 1 |
5. Effektivisering på lønindberetning |
-12 |
Bidrag 1 |
6. Køb af færre ydelser i Koncernservice |
-262 |
Bidrag 1 |
7. Lean i Økonomiforvaltningen |
-516 |
Bidrag 1 |
8. Lean i Københavns Borgerservice |
-258 |
Bidrag 1 |
9. Effektivisering af Københavns Brandvæsen |
-565 |
Bidrag 1 |
10. Bortfald af tilskud til lokalrådene |
-219 |
Finansieringsforslag
i alt |
-18.820 |
|
Difference mellem
finansieringsforslag og udvalgets andel af prioriteringsrummet |
-3.446 |
|
Indstillet
forøgelse af udvalgets andel af prioriteringsrummet |
3.446 |
|
Note: Rent teknisk er konsekvenserne af tabellen, at
såfremt udvalget godkender finansieringsforslagene, reduceres udvalgets andel
af bidrag 1 med 412 t. kr. mens udvalgets andel af bidrag 2 forøges med i alt
3.858 t. kr., hvilket i alt medfører den samlede forøgelse på 3.446 t. kr. |
Til orientering har Beredskabskommissionen den 19. april 2007 godkendt de to forslag, der vedrører Københavns Brandvæsen (tabel 1, forslag 2 og 9).
Eftersom finansieringsforslagene overstiger udvalgets andel af prioriteringsrummet med i alt 3.446 t. kr., indstilles det til Økonomiudvalget, at udvalgets samlede andel af prioriteringsrummet for 2008 forøges med det tilsvarende beløb.
Til budgetbidraget tages forbehold for følgende punkter:
· Borgerrepræsentationens godkendelse af korrektioner af teknisk karakter, som vil blive forelagt i foråret 2007, der vedrører omflytninger af bevillinger mellem Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget.
· Justeringer i Økonomiudvalgets bevillinger som følge af Koncernserviceimplementeringen, der gennemføres 1. april 2007.
· Justeringer på udvalgets finansposter.
· Justeringer som følge af DUT-korrektioner på baggrund af lov- og cirkulæreprogrammet.
Videre proces
Efter Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetbidraget for 2008 indarbejder Økonomiforvaltningen eventuelle ændringer i budgetbidraget, som afleveres den 15. maj 2007.
Herudover afleveres samme dato Økonomiudvalgets forslag til finansiering af udvalgets andel af prioriteringsrummets bidrag 2.
Bilag
Bilag 1: Udvalgsafsnit.
Bilag 2: Bevillingsoversigt, bevillingstabeller og ydelser.
Bilag 3: Investeringsplan.
Bilag 4: Takstbilag.
Bilag 5: Ønsker til budgetforhandlingerne.
Bilag 6: Oversigt over ønsker.
Bilag 7: Oversigt over personalet fordelt på tjenestemænd og overenskomstansatte.
Svar på spørgsmål vedrørende finansieringsforslagene til prioriteringsrummet 2008:
Bilag 8: Svar vedrørende effektiviseringen inden for trafikområdet
Bilag 9a: Svar vedrørende hvorvidt Københavns Brandvæsen tidligere har bidraget til prioriteringsrummet.
Bilag 9b: Økonomiforvaltningens bemærkninger til bilag 9a.
Bilag 10: Svar vedrørende Bortfald af tilskud til lokalrådene.
Bilag 11: Finansieringsforslag til Økonomiudvalgets andel af prioriteringsrummets bidrag 2: Effektivisering inden for trafikområdet.
Claus Juhl
/Bjarne Winge