Udvalgshøring af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sendt Klimastrategi og Klimahandleplan i udvalgshøring. Økonomiudvalgets høringssvar til udkast til Klimastrategi 2035 og den tilhørende Klimahandleplan 2026-2028 skal godkendes.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Økonomiudvalgets høringssvar, jf. bilag 4, til udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028, godkendes.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog i september 2021 tre pejlemærker for Københavns Kommunes klimaindsats, der skal afløse den nuværende KBH2025 Klimaplan. Den nye Klimastrategi 2035 skal arbejde for klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og en halvering af udledningerne fra kommunens eget indkøb. Teknik- og Miljøudvalget har den 4. november 2024 godkendt strategiens indsatsområder og delmål, mens Økonomiudvalget den 19. november 2024 besluttede, at klimastrategien og klimahandleplanen skal i udvalgshøring.
Løsning
Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 sendes i udvalgshøring i foråret 2025 forud for en offentlig høring. Med udkast til Klimastrategi 2035 sættes en ny ambition for kommunens klimaindsats, der kan inspirere andre byer både nationalt og internationalt. Klimahandleplanen indeholder initiativer, der bidrager til realiseringen af klimastrategiens målsætninger. Initiativerne er udviklet på tværs af alle syv forvaltninger. Fordeling af implementeringsansvaret er angivet i handleplanen i oversigtsskemaerne under hvert indsatsområde.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet økonomiudvalgets høringssvar (jf. bilag 4), hvor de overordnede bemærkninger er:
Overordnede bemærkninger til Klimastrategi 2035
- Der kan med fordel indgå et kort afsnit om samarbejdet med erhvervslivet og erhvervslivets rolle i Klimastrategi 2035, da ambitionerne kræver investeringer fra bl.a. private virksomheder.
- Hvis det fortsat ønskes at København skal være en foregangskommune i internationale sammenhænge, kan det med fordel fremhæves i Klimastrategi 2035.
- Økonomiudvalget ønsker, at de årligt forud for budgetforhandlingerne forelægges en status på de initiativer, der iværksættes via Klimastrategi- og handleplan med formål at styrke vidensgrundlaget for den løbende prioritering af initiativer.
Overordnede bemærkninger til Klimahandleplan 2026-2028:
- Det bør fremgå af både Klimastrategi- og handleplan, at de økonomiske konsekvenser, der præsenteres i Klimahandleplanen, ikke er de samfundsøkonomiske konsekvenser, men alene er udtryk for de direkte omkostninger for Københavns Kommune, borgere og virksomheder.
- Det anses for misvisende, at der for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger for borgerne både præsenteres forventede og potentielle effekter i slutningen af hvert kapitel. Økonomiudvalget mener, at de potentielle effekter bør udgå, da de ikke er et udtryk for et realistisk scenarie for effekterne ved de enkelte initiativer, da de forudsætter at initiativerne har markant større succes, end hvad der kan forventes.
- Med de nuværende initiativbeskrivelser for initiativer relateret til borgernes forbrugsbaserede udledninger er det vanskeligt at udlede, hvad det reelle indhold af initiativer er, og hvilke konkrete handlinger der ville skulle igangsættes i hvert initiativ for at opnå den forventede effekt.
- Der savnes dokumentation for udsagn i afsnit om ”Merværdi og risici” i slutningen af hvert kapitel. Et eksempel er udsagn om ”flere grønne jobs” i kapitel 7 (s. 92). Det ønskes tydeliggjort, hvad der ligger til grund for udsagnene på tværs af kapitlerne.
- Der savnes generelt kildehenvisninger gennem hele handleplanen. Det er svært at udlede af litteraturlisten til sidst, hvilke kilder der relaterer sig til hvilke udsagn.
- Økonomiudvalget anser det for væsentligt, at det tydeliggøres, at kommunens handlerum fortsat flere steder er begrænset – særligt steder hvor kommunen indtager en faciliterende rolle. Konkrete eksempler på kommunens begrænsede handlerum drejer sig bl.a. om muligheden for at tiltrække attraktive togforbindelser og mulighederne inden for den fysiske planlægning af byen.
- Økonomiudvalget gør opmærksom på, at alle initiativer, der vedrører Københavns Kommune som virksomhed beskrives i kapitel 9, hvorfor det i kapitel 1-8 ikke anses som nødvendigt at beskrive initiativer, der tager udgangspunkt i Københavns Kommune som virksomhed.
Baggrund om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028
Udkast til Klimastrategi 2035 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns klimaindsats de næste ti år. Klimastrategiens mål er at opnå klimapositivitet, at Københavns globale klimaaftryk halveres og at udledningerne fra kommunens eget indkøb reduceres med tilsvarende 50 pct. Der indgår også aktiviteter under indsatsområdet kaldet ”håndaftryk”, som ikke bidrager direkte til de overordnede mål, men som er væsentlige for Københavns Kommunes klimaarbejde og den grønne omstilling, fx vedvarende energiproduktion og skovrejsning.
Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre, at klimainitiativerne spiller sammen med kommunens øvrige indsatser, planer og strategier, herunder bygger videre på allerede besluttede politiske prioriteter for København. Der er identificeret synergier til andre af kommunens dagsordner, såsom sundhed, social retfærdighed, lokal beskæftigelse mv., hvilket understøtter kommunens mål på tværs af fagudvalg.
Klimastrategien og Klimahandleplanen er dertil udviklet gennem en omfattende inddragelsesproces. Eksempelvis er Københavns Energistrategi (bilag 3), som er politisk vedtaget, udviklet i samarbejde med energi- og forsyningsaktørerne i København. Derudover har Københavnerne, civilsamfund og erhvervslivet været inddraget gennem værdikædeworkshops, klimaambassadørerne og Københavnernes Klimaborgerting samt spørgeundersøgelser.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når udvalgshøringsprocessen er afsluttet, vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen justere og efterfølgende sende Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring.
Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes behandlet i Borgerrepræsentationen efter sommerferien. Når Borgerrepræsentationen har godkendt Klimastrategien og Klimahandleplanen, afhænger gennemførelse af henvisning og finansiering ved de årlige budgetforhandlinger.
Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. april 2025
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Det nuværende udkast til Klimastrategi og handlingsplan indeholder ambitiøse strukturelle tiltag for at nå kommunens mål om klimapositivitet og halvering af egne indkøb. Som kommune kan vi ikke diktere, hvordan københavnerne skal leve deres liv, og vi har begrænset mulighed for at påvirke borgernes forbrug. Det ansvar og rum for indflydelse skal vi være yderst bevidste om, når vi igangsætter initiativer rettet mod borgernes forbrug. Der er store usikkerheder forbundet med at opgøre og måle den reelle CO2-effekt af indirekte og understøttende initiativer af faciliterende og ”nudgende” karakter.
Der er nu blevet udarbejdet et metodebilag, der giver et grundigt indblik i de antagelser og virkningskæder, der er lagt til grund for initiativerne i udkast til Klimahandleplan 2026-2028. På den baggrund ønsker Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre en større politisk drøftelse og prioritering af initiativerne forud for offentlig høring, da særligt mobilitetsinitiativerne, herunder omfattende nedlæggelse og omdannelse af gadeparkering og vejareal, stigning i parkeringstakster og beboerlicenser, er meget vidtrækkende initiativer, der vil være til stor gene for københavnernes hverdagsliv. Herudover er vi bekymrede over det meget store antal kommunale medarbejdere, der skal ansættes til at mandusere københavnerne og byens ansatte og virksomheder i, hvordan de skal opføre sig klimarigtigt.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi konservative synes, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi, hvor kommunen går forrest, men blander sig mindre i, hvad københavnerne gør hjemme ved køkken- og spisebordene.
Vi er glade for de høje ambitioner med at energirenovere kommunale bygninger og begrænse brugen af vand, varme og elektricitet. Vi er også glade for, at kommunen i sine indkøb i milliardklassen er ambitiøse og meget klimabevidste.
Vi savner fokus på, hvordan kommunen kan begrænse trængslen ved bl.a. at reducere busser og udflytterbusser.
Vi ser gerne, at vi får bygget flere cykelstier og mere Metro for at motivere til grøn transport. Vi ser også gerne, at prisen i den kollektive trafik reduceres.
Vi savner fokus på stormflods- og skybrudssikring, der udsætter byen og mange hjem for klimamæssige, menneskelige og økonomiske katastrofer.
Vi er imod, at kommunen blander sig i, hvor københavnerne holder ferie, eller begrænser københavnernes muligheder for at spise, som man vil. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal begynde at undervise i “klimaretfærdighed” og begynde at udskamme mennesker, der ikke handler efter bestemte kommunalt besluttede overbevisninger.
Vi siger klart nej til kommunal indblanding i københavnernes madvalg. Kommunen skal ikke blande sig i, hvad private skal og må servere rundt om i byen. Vi er derfor ikke med på et kommunalt krav om obligatoriske grønne madvalg ved stadepladser rundt i byen - hvem vil vælge kildevand og æbler til julemarked i stedet for gløgg og æbleskiver?
Vi vil gerne have en klimastrategi med fokus på konkrete klima reducerende tiltag og mindre fokus på symbolske forslag uden reel CO2-reducerende effekt. Generelt ønsker vi, at fokus fastholdes på at nedbringe CO2-udledninger og ikke på at blande sig i, hvordan københavnerne indretter deres tilværelse eller spisevaner.”
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre er positive for at arbejde videre med en klimastrategi og klimaplan, men afventer bemærkninger til efter den interne høring.”
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre bakker op om store dele af klimastrategien og klimahandleplanen herunder den del, der vedrører ’Energisystemet’, ’Energiforbrug i bygninger’, ’Byggeri og anlæg’, ’Kommunens indkøb’ og ’Håndaftryk’ samt den del af mobiliteten, der vedrører kollektiv transport, forbedring af cykelforhold og omdannelse af vejtrafik til fossilfri transport. Vi mener dog stadig, det skal være muligt at have en bil, hvis man bor i København.
Vi er samtidig meget skeptiske overfor store dele af de tiltag, der indgår i ’Fødevarer’,’ Forbrugsprodukter’, ’Rejser og oplevelser’ samt de initiativer, der omtales i kapitel 8 under ’Tværgående og understøttende greb’. Venstre mener, mange af de tiltag går alt for langt ift., hvad kommunens rolle er.”